Skyldfølelse?

Hej bloggen. Jeg har spekuleret på, hvad mit næste indlæg skulle handle om, da mit hoved føltes lidt tomt for idéer.
Der er ikke sket det store, den sidste uges tid. Jeg har været rigtig ked af det og nederen, men det er ikke fordi, at det er så spændende at tale om hele tiden… jeg har været i klinik, og det er omtrent ligeså kedeligt, som det var den første uge, men nu sker der lidt mere, ift. jeg selv må gå ind til borgerne og klare nogle opgaver, og min vejleder så mig også give insulin, så det har jeg været green card til at give selv fremadrettet – supernice.
Og nu er jeg i tænkeboks, i forhold til min fastlagte studieaktivitet, der skal afleveres på torsdag.

Men nok om det, lad os vende tilbage til titlen.
Skyldfølelse.
Ja, jeg syntes, det ville være et relevant emne, fordi det er det, jeg føler lige nu – og jeg har ingen idé om, hvorfor.
Jeg var for nylig, lets see, i onsdags, tror jeg? Oppe at… diskutere, kan man sige, med en. Jeg føler ikke selv, det var en diskussion, eller et skænderi, fordi jeg var slet ikke sur eller noget, men det tror jeg, hun blev. Hehe. Og jeg synes virkelig ikke, jeg har gjort noget galt. Overhovedet. Det eneste jeg gjorde, var at forklare min side af sagen, og proove en pointe.
Meget voksent af hende droppede hun samtalen (ingen sarkasme intended), for at få noget ro på, og hun snakkede ikke til mig efterfølgende, heller ikke efter jeg havde skrevet en laaang, forklarende besked, om mine intentioner. That’s that.
Så kontaktede jeg hende torsdag med en peacesnap, hvorfor er jeg så fucked?, og hun svarede tilbage, og vi snakkede lidt sådan kort. Jeg skrev til hende igen senere på aftenen, og hørte intet retur.
Nu sidder jeg her.

Jeg ved ikke, om jeg overfortolker situationen nu, men jeg har det nederen over, at hun ikke har gjort mere for at kontakte mig/tale normalt med mig igen? Og jeg ved ikke, om jeg skal sige eller gøre noget. Jeg føler mig pisseskyldig, og jeg ved virkelig ikke hvorfor, fordi som sagt synes jeg ikke, jeg har gjort noget forkert, hvilket jeg også har fået bekræftet, fordi der var jo intet skænderi eller noget som helst. Alligevel sidder jeg bare og føler mig som en uretfærdig damptromle, og jeg hader det.

Så hvad går det her indlæg egentlig ud på? 
– Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fjerne min skyldfølelse. Jeg tror faktisk ikke, jeg selv kan gøre det. Men når jeg sidder her for mig selv, og tænker, jeg har gjort noget forkert, så sidder jeg også og tænker, at det har jeg ikke. Fordi det ved jeg, jeg ikke har. Hvilket leder mig til – jeg tror, der er rigtig mange andre, rundt omkring, der nogle gange sidder og får dårlig samvittighed over noget, de egentlig ikke har gjort forkert.
Det er så nemt, at sidde og slå sig selv i hovedet og sige, at man har dummet sig, eller reageret dumt, eller hvad det nu kan være, bare fordi modparten får en til at føle sådan. Og det jeg gerne vil sige er bare – det er du altså ikke nødvendigvis. Du kan ikke kontrollere andre menneskers reaktioner eller holdninger, eller de vibes, du føler de sender, hvadend om disse vibes er korrekte eller ej. Det er alt sammen uden for din magt. Men hvis du ved, som jeg ved, at du ikke har gjort noget galt, og alligevel tynges ved tanken om, at det tror du, så er jeg nødt til at bede dig om at stoppe. Der kommer ikke noget godt ud af, at sidde og slå sig selv i hovedet. At du sidder og har det dårligt, gør ikke, at modparten pludselig ringer og siger, du er nice. Du ved? Det gør kun, at du ødelægger dit eget nu. Hvis du mener, at du gjorde det rigtige, så er der ikke mere at sige. Så er det lige meget, hvad modparten synes. Du har din sti ren, og sådan er det, og det er der ingen, der kan tage fra dig, heller ikke dig selv <3 Så drop det der med dårlig samvittighed, bare sig “jeg gjorde, hvad jeg kunne”, eller “det var sgu ikke optimalt, men nu har jeg sagt undskyld, og jeg ved, det jeg gjorde var forkert, og nu kan jeg ikke gøre mere”, og kom videre i livet igen <3 Vi begår alle sammen fejl, og der skal nok være nogen, der sidder og ryster på hovedet af dig, og som synes du er en idiot – men lad for Guds skyld ikke den person være dig selv! Det var det for i dag <3

Glem ikke at følge med på Bloglovin’.
– Cecilie x