Forlængelse af OPUS & ny gruppe

Påskeferie 2018, del 1

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

 

Idet jeg er overgået til semesterordningen, har jeg for første gang, siden jeg startede min sygeplejerskeuddannelse tilbage i 2015 haft påskeferie! Dog syntes jeg ikke, jeg fik ret meget ud af min ferie. Mandag startede med SimNord, som er simulationsundervisning. Det gik rent ud sagt af helvede til. Jeg var syg, havde været det weekenden over, rigtig nasty forkølelse, og jeg havde det bare skidt. Min psyke var heller ikke i top, og jeg blev rigtig hurtigt ængstelig, usikker, og bare rigtig presset. Det kulminerede så også i, at jeg endte med at stå og græde. Jeg følte virkelig, jeg ødelagde simulationen for alle, for da vi fordelte roller, var det så, jeg begyndte at græde, fordi de andre ville have, jeg skulle være ledende sygeplejerske. Dét ansvar kunne jeg slet ikke overskue, især fordi første scenarie, jeg havde kørt, havde jeg følt mig så dum, og så presset, at min hjerne gik helt i sort. At skulle være ledende sygeplejerske tog fuldkommen pusten fra mig. Jeg fik heldigvis gjort, så jeg stadigvæk bare skulle være assistent, og vente ude foran døren, til der blev kaldt assistance. Men jeg kom ikke ind, da der blev kaldt assistance, for jeg kunne ikke stoppe med at græde. Alt det pres, jeg havde følt i løbet af dagen, alt den ængstelighed, alting kulminerede simpelthen bare, og jeg kunne ikke stoppe. Det blev så skidt, at en af mine vejledere måtte gå ud til mig og trøste mig, fordi jeg var så ked af det. Generelt var seancen pinlig, for det var en af mine vejldere, der så mig bryde sammen udenfor, og hun sendte så den anden ud til mig… puha. Men jeg har nogle skønne vejledere, så der er intet dér. De er fantastiske begge to, og jeg var så taknemlig og glad for, at der blev taget hånd om mig, nu jeg var så knust. De roste mig heldigvis til skyerne. De syntes, det var så godt, at jeg i det hele taget var kommet, for de viste godt, det var svært. De var så glade for, at jeg forsøgte, og at jeg sagde fra, når det blev for meget. Efter scenariet var kørt igennem, kom jeg ind igen som observatør til næste scenarie, og da det sluttede, sagde vejlederen, der var blevet derinde også, at det var så fedt, jeg havde besluttet at gennemføre dagen (jeg fik valget mellem at tage hjem nu, eller blive og bare være passivt deltagende). Da alle scenarierne var slut, og dagen sluttede, snakkede de også med mig bagefter, om jeg var okay, osv. Og nævnte igen, at de var pavestolte af mig, og at de var totalt ligeglade med, hvad jeg havde vist, at jeg kunne i dag i simulation (som jo var ingenting, fordi jeg gik i panik (((:), fordi de vidste, at jeg udmærket godt kunne det, jeg skulle. For de havde jo observeret mig under hjertestoppet (læs mere her), som nok var den mest pressede situation, man kunne komme ud i som sygeplejerske, og der havde jeg klaret mig eminent. De vidste, jeg kunne det, jeg skulle. Så de var bare glade for, at jeg havde forsøgt. Det lettede lidt, så jeg kunne gå fra dagen med et smil, og en succesoplevelse, fremfor det modsatte. Jeg klyngede mig virkelig til de ord.

Da jeg kom hjem, kom min farfar så på besøg. Han havde en påskekurv med til mig, fra ham og hans kone, og altså… jeg græd. Jeg begyndte flat out bare at tude, da jeg fik stukket kurven i hånden, for jeg blev så rørt. Jeg havde da tænkt, jeg ville tigge mine forældre om et påskeæg, men jeg havde ikke regnet med noget fra mine bedsteforældre, slet ikke nu, når de havde inviteret min bror og jeg på ferie. Slet ikke. Så jeg var overvældet, og i forvejen lidt on edge over hele SimNord, så… ja. Tude-Cecilie slog sgu til igen. Sådan var det. Men ærligt, se lige, hvor cute den kurv var?

p1010037 p1010040 p1010044 p1010046 p1010033

Efterfølgende tog vi ud til farfars kones arbejde, hvor vi alle tre spiste aftensmad sammen, og hyggede.

 

Tirsdag tog jeg et smut til lægen, for at være sikker på, at jeg ikke fejlede noget behandlingskrævende. Det var jeg næsten sikker på, men min vejleder mindede mig om, det nok var en god idé at få tjekket, da hun hørte, hvor sløj jeg var mandag, og jeg ville også gerne selv lige krydstjekke, det bare var forkølelse, nu jeg skulle af sted på ferie om torsdagen. Efter lægen tog jeg hjem til mine forældre, og sammen kørte vi så hjem til mig, hvor de hjalp mig med at sætte min lejlighed lidt i stand. Vi fik styr på et badeforhæng, jeg kunne hænge over skab og spejl, for at beskytte det lidt, og sat en hylde op ude på badeværelset. Tilmed fik vi pustet luft i en motionsbold, hængt lyskæder op, og lidt andet nips. De havde også nogle flyttekasser med til mig, med gammelt babytøj, lidt gamle legesager, gamle bamser, skolesager fra 0-9. klasse, gamle børnebøger, og sådan lidt. Det brugte jeg det meste af dagen, på at finde rundt i. Der var blandt andet talvise kommentarer fra min dansklærer i mine logbøger om, at jeg skrev godt, men at jeg seriøst skulle SKRIVE PÆNT. Fordi tilsyneladende var min skønskrift ikke særlig skøn. Derudover var der nogle gange kontaktbøger, jeg også kiggede i, og endnu en kommentar fra min dansklærer om, at jeg ikke måtte have legetøj med i skole, fordi jeg smed det ud af vinduet #såkendervimigigen #aggressivlillemøgunge. Alt i alt, rigtig fint, although jeg begyndte at græde, da jeg så mit gamle Peter Plys ur???? Sådan kan det gå. Er bare emotional as hell for tiden.

Om aftenen kom min kæreste, som jeg stadigvæk ikke er sikker på, om jeg må omtale sådan, men nu gør jeg det fandeme. Bum du. Han var dog stadigvæk lidt af en pivskid omkring at komme for tæt på mig, fordi jeg var syg :/ #tøsedreng. Men vi hyggede med et spil superhelte Monopoly (man må tage, hvad man kan få), hvor jeg fik godt og grundigt tæv. Øv. Derefter så vi lidt serie, og slappede sådan set bare af, og jeg døs lidt hen. Han gik faktisk hen og fik lidt ondt af mig, fordi min næse var så tilstoppet, og jeg bare generelt var virkelig ynkelig at se på, haha.

 

Onsdag… hvad helvede lavede jeg mon om onsdagen. Det kan jeg ikke helt huske, og jeg er lidt for doven til at hente min ugeplan og se efter. Jeg tror, jeg fik læst lidt, i noget af det, jeg var bagud med, og fik lavet en smule på min medicinlogbog, som jeg skulle have afleveret i sidste uge, men aldrig fik afleveret… og med lidt, så mener jeg meget lidt. Derudover fik jeg taget lidt billeder af diverse ting og sager, til blogindlæg, så det bliver spændende, om jeg nogensinde får skrevet de indlæg. Hvis ikke, så… har jeg spildt en god del af min tid på at tage latterlige billeder. Ohwell. Jeg planlægger så mange ting, men får dem egentlig ret sjældent ført ud i livet? Sådan kan det gå xD Om aftenen tog jeg med min farfar og mine forældre ud at spise på vores lokale thai restaurant. Vi kender ejerne ret godt, jeg gør bl.a., fordi jeg i en længere periode (for faktisk ret mange år siden efterhånden) passede deres børn, når de arbejdede i resturanten. Det var typisk om torsdagen, fredagen el. lørdagen, hvor jeg gjorde det, og det var fantastisk. Jeg savner det lidt, når jeg tænker tilbage på det xD vi hyggede så meget sammen, og jeg kan huske, at hvis jeg passede dem om fredagen, så ville jeg altid hype dem totalt op til, at vi skulle se Disneysjov, så når jeg kom og passede dem, spurgte de altid “hvornår er der Disneysjov” også selv om det slet ikke var fredag.

Men vi fik noget at spise, og jeg får det, jeg altid får, når jeg er der. Karryris med kylling, cashewnødder, og peber. Normalt er der også ananas i, men det kan jeg ikke lide. Og så selvfølgelig en forret bestående af kyllingespyd, forårsruller og rejer. Mums. <3

img_2735img_2739

Efterfølgende tog jeg hjem, begyndte at pakke, da vi skulle til Hamburg om torsdagen, og senere på aftenen kom min lillebror så forbi. Vi spillede lidt Disney’s Extreme Skate Adventure på min oldgamle playstation 2, og hyggede ellers bare lidt, inden vi gik i seng.

 

Tak fordi I læste med så langt. Næste indlæg kommer til at handle om min tur til Hamburg, men det bliver sikkert ret langt, så jeg besluttede at dele disse to indlæg op. Efterfølgende planlægger jeg en Hamburg Haul, men nu må vi se… Håber I vil følge med <3

 

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forlængelse af OPUS & ny gruppe