Party Bacardi

Organic Circle – anmeldelse

Heeej på bloggen!
Jeg har besluttet mig at lave en lille anmeldelse af nogle produkter, jeg fik i studentergave af mine skønne naboer 🙂
Det var produkter, jeg aldrig havde prøvet før, og faktisk ikke anede eksisterede. Nu har jeg så tjekket produkterne lidt ud, og det er fra en produktserie, der kan købes i Rema rimelig billigt – Organic Circle, hedder serien.
Det er ikke alle produkter, jeg har fået brugt endnu, men jeg vil kort lige fortælle om dem, jeg har fået brugt.

Først har jeg min ansigtsrens, som jeg er utrolig glad for. Jeg bruger den hver aften, og den virker rigtig godt. Den fjerner størstedelen af makeuppen, og samtidig føles min hud bare ren og pæn, efter jeg har brugt den og skyllet efter. Man føler sig bare langt bedre tilpas, når man føler, at man har fjernet skidt og snavs fra ansigtet. Når jeg bare f.eks. bruger BB-cream og tegner øjenbryn op, plejer jeg ikke at bruge makeupfjerner, men klarer det bare med ansigtsrensen, så thumbs up til den. Worth a buy, især hvis man er på budget, da produkterne ikke er særlig dyre, og som sagt kan findes i Rema, så når man alligevel handler ind, kan man jo lige smide den med sig i kurven 🙂
IMG_2245

Herefter har vi så min ansigtscreme, som jeg også er VIRKELIG glad for. Den påfører jeg også hver aften, efter jeg har renset mit ansigt og fjernet makeup, da huden godt kan føles lidt småtør efter dette – så er det en rigtig læker creme lige at få smurt på, og den går hurtigt ind i huden, så man ikke render rundt og føler sig klam og fedtet. Superlækkert! Især, hvis man har ordnet bumser/hudorme, haft ansigtsmaske på eller descinficeret sig – så er den ekstra god, og virkelig lækker at få smurt et lidt tykkere lag på af (selvfølgelig ikke, så man bliver hvid, men så det stadigvæk trænger ind). Vil klart anbefales 🙂 Har ikke prøvet andre ansigtscremer, men denne her er i hvert fald god, synes jeg <33.
IMG_2225

Så kommer vi til min bodylotion, som jeg også er rigtig glad for. Den er neutral og let at smøre på. Jeg bruger den som regel efter, at jeg har barberet ben, da det får benene til at føles glatte og dejlige, og denne creme tørrer også rigtig hurtigt ind :). Jeg hader at føle mig fedtet ind i creme, så cremer der hurtigt går ind i huden er fantastiske for mig, men det kan jo være, at der er nogen, der ikke mener det samme… smag og
behag, jo.
IMG_2258

Så er det “badeprodukterne” har jeg valgt at kalde dem, nemlig shampoo og balsam. Personligt må jeg erkende, at jeg ikke er så begejstret for Organic Circle’s shampoo og balsam. Nu har jeg brugt det et par gange, men skifter altid over til hvad end, der nu lige står i brusekabinen.
Mit hår bliver simpelthen så fedtet og klamt, at det føles som om, jeg slet ikke har været i bad i flere uger, og det bliver helt fladt og bare ulækkert, slet ikke blødt eller noget. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke lure, om det er shampooen eller balsamen, der gør det, da jeg altid bruger disse
to produkter samtidig. Så det er desværre en thumbs down fra mig – det ville jeg ikke købe igen.
IMG_2253 IMG_2256

Udover disse produkter, fik jeg også en håndcreme og en body lotion, som jeg endnu ikke har prøvet. Body lotionen regner jeg med at tage i brug, når det bliver lidt koldere, og kroppen har brug for lidt ekstra fugt 🙂
Det var alt for nu, håber det kunne bruges til noget. Overordnet set er jeg meget tilfreds med produkterne, og rigtig glade for dem. Tusind tak til mine skønne naboer, der var så søde at give mig disse ting i gave <3

Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Party Bacardi