London 2018 - Dag 1 - Ankomst & Buckingham Palace

London 2018 – Dag 2 – Madame Tussauds

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

 

Vi startede dagen ud med morgenmad på hotellet (skuffende fornøjelse), og lagde en slagplan for dagen. Vi havde besluttet, at vi ville købe Merlins Magical London Pass til 55£, da man her fik fem attraktioner til den pris – Madame Tussauds, London Dungeon, London Eye, Sea Life London & Shreks Adventure. De første tre ville vi gerne se, og resten lød ikke tosset. Og med billetter, der ellers koster 20-30£ stykket, besluttede vi, det var en god deal, selv hvis man droppede de sidste to!

Vi havde valgt biletterne, og det virkede til, at man skulle starte ved Madame Tussauds, så det gjorde vi. Efter morgenmaden, og efter jeg havde brugt min usual time på makeup, vandrede vi mod voksmuséet.

Billetsystemet var enormt dårligt. Først skulle vi vente en times tid i én kø. Så en 30-60 minutter i en anden kø. Og selv om man bookede billetter til en bestemt tid, skulle man stå i kø alligevel. Totalt åndssvagt… men vi kom ind! Og det var superspændende.

Vi hopper direkte ind – i stedet for at tage det kronologisk – til E.T.! For jeg synes altså bare, at jeg ser virkelig fucking glad ud. Og det var jeg. Jeg var slet ikke klar over, det var en drøm at køre på cyklen med E.T., i kurven, men det var det, og den blev indfriet! På næste billede ses Kylie Jenner’s makeup studio-ish. Jeg følte mig lidt sej… og nu tager vi så fra kronologisk rækkefølge, haha.

 

Vi starter med moviestars. Audrey Hepburn & Marilyn Monroe. Jeg synes de var virkelig godt lavet, så jeg måtte hapse nogle billeder.

Så har vi selvfølgelig Emma Watson! A national treasure, rly. Hold on to her Britain. Funfact: det er også lillebrors udkårne, hehe. Tror han syntes det var vildt nok NÆSTEN at være ved siden af hende. Og uanset hvad, var det nok bedre end næsten at have mødt Belle (som spilles af Emma Watson i live action udgaven – læs mere om hvad dét drejer sig om her).

Jeg måtte selvfølgelig også have et billede med mit hjertes (næsten) udkårne… LEONARDO DICAPRIO. Hej babe. Billedet med Robert Pattinson var mest for shits ‘n’ giggles. Jeg var engang fan af Twilight (dog hverken på #teamedward eller #teamjacob). Og jeg måtte også have et med Russel Brand fordi… idek, men jeg ved hvem han er, og han er semicool, haha.

Og selvfølgelig også Brad Pitt og Angelina Jolie. Jeg tager i øvrigt supermange selfies, fordi jeg stoler ikke på min familie, til at tage gode billeder af mig xD De er virkelig sådan der “ok done” og så ligner man bare en fed ko, har hår i ansigtet, eller brillerne er faldet ned… altså virkelig. Så jeg sørgede for at lade dem tage nogle billeder… og så tage en masse selfies, bare for at være sikker. For de siger ikke til en, hvis man ligner lort, de tager bare billedet og får det overstået xD Jeg gik i øvrigt under en dame der tog billeder med sit kamera for ikke at forstyrre hendes billede.

Hun var lavet af voks.

Min mor grinede.

 

Moving on til mere filmbaseret. King Kong var seeej.

Og så videre til noget, min mor på ingen måde forstår – Zoe Sugg og Alfie Deyes. Youtubere. *horrified scream*. Jeg syntes det var sejt! Og så One Direction “bare fordi”. Har ikke noget specielt forhold til dem, men det er da sejt, at have taget en selfie, så… det gjorde jeg.

Og så Princess Diana, for man er vel i England… og BRITNEY BITCH. Jeg var ikke helt høj nok :/

Så røg vi ned til Sherlock Homes universet, men det man kunne hernede (løse gåder og sårn), kostede penge, så vi smuttede videre.

Det blev til en tur gennem Londons Historie, i noget, der mindede om Den Flyvende Kuffert i Tivoli, bare uden nogen form for lyd, hvilket var ærgerligt, for jeg var supernysgerrig. Det var rigtig flot lavet, dog.

 

Moving on til superhelteuniverset, hvor vi også fik set en 4-D film, der dog var umådelig kikset, og mest for små børn… haha. Jeg ved ikke, hvorfor min billedkvalitet pludselig begynder at floppe. Det sker bare, når jeg oploader billeder til bloggen. Nogle går fint, andre bliver helt fucked. Send help.

Afslutningsvis nærmede vi os Star Wars universet. Min lillebrors største drøm, sandsynligvis. Det var da også lidt cool. LIDT.

Jeg gemte mig bare Qui-Gon Jinn (jeg var herremeget ikke nødt til at google hans navn…), og blev næsten zappet af Anakin :/

Jeg hænger bare lige ud med R2D2, C3PO, Prinsesse Leia og Han Solo… og en Stormtrooper. Sidstnævnte har relevans, fordi jeg ALTID tager selfies med en Stormtrooper, hvis der er en. Proof findes her (langt nede).

Dramaqueen.

 

Det var det for Madame Tussauds. Jeg tror vi fandt noget at spise, enten på en Mcdonald’s eller i en Boots/Tesco, og så gik vi ellers videre gennem Regents Park, hvor jeg igen faldt for ænderne. Og en svane. Awh!

Vi holdt også lige pitstop, hvor jeg kunne hælde vand ud over lillebror. Deraf det fjogede grin.

Vi gik videre i parken, indtil vi fandt over en lille café, hvor vi hhv. fik kaffe, varm kakao og is.

Vi skulle også ud og tisse, og MAN, det var en dramatisk tur! Mor og jeg gik ud på pigetoilettet. Der var en af de der døråbnere, hvor man smider mønter i, så åbner den sig – og den gav ikke byttepenge, og vi havde kun hele pund, og vi stod bare… hmm. Så kom en pige spurtende ind, vi sprang nærmest til side mor og jeg, pigen smed sin rygsæk af, smed den over den anden side af åbnerene, og den åbnede sgu! Så hev hun os ellers bare med, og vi fløj igennem – jeg nåede lige at spotte en security dør gå op, og jeg tænkte bare “JEG SKAL DØ” (meget overdrevent, men idk, jeg gik i panik!). Mor og jeg skyndte os på toilettet, og prøvede at ignorere, vi lige havde snydt maskinen xD Da vi kom ud, efter at have tisset, var pigen meget sød og komplimenterede mit outfit. Ret cute.

Men ja, dette blev sidenhen kendt som tasketricket, and i’m digging it. Shoutout til den mystiske, britiske pige. Du er en champ.

På turen gennem parken, spottede jeg også en lille regnbue i vandet ved springvandet. Jeg kunne ikke modstå det, og måtte have et billede.

På turen spottede vi også London Zoo, og gik en tur ned gennem Bakerstreet (og fremfor Sherlock Holmes, så tænkte jeg selvfølgelig straks på Mesterdetektiven Basil Mus???). Jeg sidder også lige og ser Basil Mus (tak Viaplay), og det er lige slået mig… Basils sidekick hedder Hotson… i Holmes hedder han selvfølgelig Watson. Damn, i was a stupid child (and adult)

Vi gik over Waterloo Bridge igen, på et eller andet tidspunkt, rundt og hjem. Vi fik Maccen eller Meal Deal fra Boots/Tesco til aftensmad, lagde os ind på vores respektive værelser, og slappede af. Lillebror og jeg så lidt tv, mens vi bare chillede og nød aftenen. Jeg tror også, jeg var begyndt at købe ind til et kæmpe lager af ibuprofen og strepsils (ibuprofen kostede 3-4 kr. for en pakke med 16 200 mg i, og strepsils kostede 5£ for en pakke med 32 i. JaDAK).

 

Så det var det for dag 2 i London. Jeg håber I nyder at læse med.

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

London 2018 - Dag 1 - Ankomst & Buckingham Palace