Ugen der gik #2 + M7 eksamen

Kan angst være sjovt?

Hej bloggen!

Det er angsttema-uge på Kanal 4, og i den anledning, har jeg valgt at sætte mig ned og skrive det her indlæg, med en lettere finurlig titel.
Alle, der har oplevet angst – hvadend, det er, som en psykiatrisk lidelse, eller et briefly moment af angst, ved, at det ikke er sjovt. Det er absolutely horrific, og der er nærmest intet mere forfærdeligt, i hele verdenen.
Så hvad fuck mener jeg med, om det kan være sjovt?

Jo, nu skal I høre. Humor kan for mange være en forsvarsmekanisme – det har det f.eks. været for mig. Jeg har brugt humor waaay too much til at maskere, at jeg i virkeligheden var ved at dø af angst. Eller depression, for den sags skyld, haha.
Humor bruges til at skyde det ubehagelige væk, og honestly, så er det bare nemmere at grine og lave en stor joke ud af alt, fordi dit liv i forvejen føles som en fucking joke, fremfor faktisk at face problemerne face on og indse, hvor fucking terrible dit liv er, når man ikke ser det i humorens lys. SÅ – jeg har valgt at tage udgangspunkt i nogle textposts fra tumblr, for at vise jer, hvordan man angsten egentlig føles, og hvordan den kan “vinkles” i et mere humoristisk lys, omend det er MEGET tragikomisk.

Anyway – lad os starte.

img_2632
1. Man aldrig helt sikker på, om det er angsten, der fucker med ens liv, eller om der reelt er noget galt med en – så man ender altid med enten at over- eller underdramatisere sin tilstand, idet man ikke kan skelne.

 

img_2637

2. Når folk spørger, om man har en Valentin i år…. nix…. angsten gør det så godt som umuligt at opretholde et normalt forhold til et andet menneske, og især romantiske forhold.

img_2653

3. Man er megasvær at date, fordi man aldrig tror på, at folk faktisk vil være sammen med en… fordi whyyyy?

img_2622

img_2642

4. Her er, hvorfor det er svært – fordi man hele tiden tror alting er en joke, og ikke kan slippe angsten, og bare venter på, at ens partner revealer sine “sande” intentioner :))

img_2635

5. Det ender enten med, at de slår op, eller man selv stikker af – eller aldrig når til et forhold, fordi man er alt for bange.

img_2623

6. Når man går forbi folk, og prøver at overbevise sig selv om, at de ikke gør grin med en, mens ens hjerne hurtigt får omvendt opfattelsen og overbevist ens rationelle tanke om, at den er irrationel #logic

img_2629

7. Når ens mentale sygdomme modsiger hinanden, og man aldrig helt ved, hvad fanden, der egentlig foregår??

img_2651 img_2643 img_2647

8. Når ens angst randomly vågner op til dåd, men ikke specificerer, hvorfor der er grund til at være angst, så man bare går fastlåst i en kronisk følelse af årvågenhed, uden at vide, hvad man egentlig frygter, og derfor heller ikke kan forebygge angsten :))))
img_2613

9. Når man prøver at komme de tanker til livs, og prøver at få sig selv til at chille…… og så alligevel begynder at tvivle på, om der nu reel er fare på fære…. og ender med at blive i angsten.
img_2627 img_2630

img_2624

10. Når ens angst kommer i vejen for, hvem man er, eller hvad man har lyst til. Like, jeg er fucking chill, når jeg altså ikke er ramt af mindblowing angst…. og jeg elsker at blive forkælet, medmindre jeg faktisk reelt bliver det, så går jeg i panik??
img_2617
img_2631 img_2648

11. Når man er mega selfaware, og godt ved, man ikke skal flippe shits, og at man overreagerer, og man bare skal chille…. men man kan bare ikke, og så står man bare ??? :)))) ??? tilbage
img_2615

12. Når man er virkelig bange for at komme for sent :)))
img_2652

13. Når andre er sene på den, og man begynder at få eksistenskrise over sig selv #logic. Jeg mener, sure, du har skrevet det ned 32392 steder, sat 23824 alarmer, og firdobbelttjekket, at tingene var i orden, men HEY, it must be u, der har fejlet igen, ikke? 
img_2641 img_2633

14. Når man gerne vil tale med sine venner, men så pludselig får krise. De har jo ikke skrevet siden i går, så de hader en, og gider ikke snakke med en, rite??
img_2636

15. Og når de så ikke svarer, breaker all hell loose, også selv om man rationelt godt ved, der er en reel grund.
img_2639 img_2634

16. Konstant føle, at man har dummet sig, og derfor konstant undskylder, og efterlader folk forvirrede og nervøse.
img_2644
img_2650

17. Hvordan angsten virker komplet ulogisk, fordi nogle ting generer der slet ikke, mens andre ting generer dig helt vildt, og der er aldrig nogen rationel forklaring på, hvorfor tingene er sådan, og du bliver konstant overrasket over dig selv???
img_2645

18. Når folk helt seriøst tror, at det hjælper bare at sige “der er intet at være bange for”, like thanks susan, im better now, my internally feeling of doom suddenly disappeared, how did i not think of that before??? thx
img_2638 img_2616

19. Når man bare har lyst til at råbe til folk, at tingene ikke er logiske, og der konstant er noget i vejen, og man ikke bare kan fjerne det, og man bliver slowly mere og mere insane over, at angsten er så…. diffus.
img_2628  img_2619

20. Når man har ekstrem identitetskrise over, at man har angst, og man slet ikke kan tage noget som helst seriøst, fordi man vil gerne have folk er bekymrede og hjælper en, men man vil også gerne have de leaver en the fuck alone, og man er jo egentlig okay, fordi man kender ikke andet end angsten, men samtidig ved man også godt, det der sker med en ikke er normalt, og alt bare er horrible ???

Endelig konklusion:
img_2625
Det var så dagens indlæg. Jeg har ingen idé om, om andre end mig synes det er hysterical? Jeg har generelt altid fikset mine problemer ved hjælp af humor, og ærligt…. jeg synes det er grineren, at man kan være så fucking langt ude, som angst driver en, og alle de mekanismer, der er i det. Det er dybt tragisk, og det er horrifying, men altså, det er en tilstand, man har, og som tager tid at komme ud af, og det er ikke sikkert, du nogensinde fully recover fra det, så altså… hvorfor ikke gøre det til en sjov ting? Ja, det er pissenedren, og JA, jeg ville sgu da helst være uden… men når nu det endelig er, er jeg jo self-aware nok til at kunne se, når mine reaktioner er fucked, og alt sådan noget… idk. Fucked op humor, probably. ALSO, det er kun sjovt at joke med på den her måde, hvis man f.eks. selv har det… og selv synes det er morsomt… så jeg ville absolut ikke recommende, at man går rundt og siger det til, der har angst. Men jeg tror mange mennesker med angst kan nikke genkendende til de her følelser, og altså, jeg ved ikke, om der er andre end mig, der “hører” angstens stemmer sådan her inde i deres hoved, men det gør jeg altså… og det gør min angst lidt nemmere at kapere for mig selv, selv om det nok lyder lidt sindssygt. Andre ikke-angstramte vil sikkert også kunne nikke genkendende til noget, fordi vi alle besidder “en smule” angst – det er derfor, man giver velkomstdrinks, holder rystesammenture med alkohol, osv. Så ja, det var det 🙂 jeg tror mit næste angstindlæg bliver omkring, hvordan man kan hjælpe folk med angst/hvad der er rart? Dunno.

Glem ikke at følge mig på bloglovin’ <3

Til vi ses igen

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #2 + M7 eksamen