Hvad har jeg lært i SFT? #20

Juleaften, julegave haul & 4. søndag i advent, 2017

Hej bloggen, og velkommen tilbage!

Jeg ville have skrevet indlægget lidt før, men har ikke nået det, fordi jeg hhv. blev syg, og fordi jeg har haft travlt med at re-arrangere mine køkkenskabe, samt opvask og oprydning efter juleaften…

 

Men lets get to it – juleaften!?

Som nogle af jer ved, flyttede jeg hjemmefra i juni måned i år, i en alder af 21. Eller, jeg flyttede, et par dage inden, jeg fyldte 21. Det betød også, at vi havde snakket om, at hvis jeg flyttede hjemmefra inden jul, så skulle vi holde jul hos mig – så det talte vi om, og sådan blev det også. Derfor fik jeg den store ære – og det massive pres – at skulle holde juleaften, anno 2017, hjemme i min første lejlighed – og jeg var selvfølgelig hella stoked.

Min lillebror ankom om lørdagen, fordi vi skulle pynte juletræ & bage julesmåkager. Eller, resterne. Min mor havde givet mig lidt brunkagedej, vi kunne bage herhjemme, og derudover stod vi også for jødekager, nu min mama havde fået givet mig noget hjortetaksalt, som jeg har været for doven til at købe, hehe.

Så ja, juletræspyntning!

img_7387 img_7396

Det kan være, jeg lige skal starte med at sige… min lejlighed er 55 kvm, og vi er otte mennesker, der kommer til juleaften… jeg har intet bord, så det skal vi også lige have sat op. Der er ikke vanvittig meget plads, hjemme hos mig. Sååå, mine forældre syntes, at jeg skulle have et lille juletræ, som vi så satte op på et af mine små Ikea-borde, så det kom op i højde, så det blev sådan. Julepynt havde jeg heller ikke vanvittig meget af, så det blev også sådan lidt… Det, jeg lige havde. Min mor havde købt en stjerne og nogle guldjulekugler til mig, og havde også købt nogle røde. Derfra havde hun også en boks med rødelige figurer med til mig, som jeg kunne pynte på træet – funfact: disse var min lillebror meget forelsket i, og jeg siger så; “dem har jeg faktisk fået lov til at få, hvis det var…” og inden jeg siger mere, så udbryder han bare “HVORFOR FÅR DU ALT? DER ER JO INTET TILBAGE NÅR JEG FLYTTER HJEMMEFRA.”, og jeg stod bare “??? var i gang med at sige, du gerne måtte få dem, hvis du ville”, og han påstår bare, at det gider han bare slet ikke så, og hapser straks alle de flotteste figurer. Et minuts tid efter siger han så: “hvad for en af de her er pænest, og skal hænge tættest på stjernen?” og da jeg så peger, går han bare all: “ja det synes jeg også, så det bliver den”, sekundet efter taber han så lortet, så den flækker på gulvet, og jeg SKRALDgrinede.

Udover ovenstående julepynt, havde jeg også købt guld-guirlanderne i Sverige, og derudover var der selvfølgelig lys på træet. Jeg havde én Georg Jensen julepynt, og fire trip-trap-nisser, og tre små bjørne. Dertil insisterede jeg HÅRDNAKKET, på at have mine Disney-julekugler på, selv om min lillebror ytrede, at de var grimme.

Jeg cuttede også selv toppen af juletræet med en sav, min farfar havde efterladt, men… jeg var ikke særlig god til det, haha :/

Moving on! Det næste, vi skulle, var selvfølgelig at bage småkager. Først stod den på brunkager, hvor jeg siger til min lillebror – “og så skal de bare i ovnen i 8-10 minutter,” og han sætter dem ind, mens jeg arbejder med jødekagedejen. Så siger jeg til ham lidt senere: “har du styr på tiden, hvor lang tid mangler de?” og han kigger bare på mig med horror i ansigtet, sådan virkelig “øh nej”, og jeg stod bare… :)) are u kidding me

Såååå i sidste ende blev de lidt brændte, men de smagte nu godt nok alligevel.

Et par timer efter, så stod den på bagning af jødekager, hvor jeg lavede den fejl, at jeg glemte dem inde i ovnen… resultatet var… ikke kønt. Jeg har åbenbart formået at ødelægge BÅDE jødekagedejen, og finskbrøddejen, jeg lavede for nogle uger siden. Ingen af mine deje ville samle sig, og de smuldrede begge to, så det blev pludselig en lang process, at skulle “mase” en lille klump jødekagedej ud, stikke en figur ud, lægge den på pladen, og så forfra… Men vi havde ikke så travlt, og vi hyggede imens. Jeg især hyggede til Pagten-temasangen, og et par sange fra Absalons Hemmelighed #noshame.

img_7397 img_7402

Da vi var færdige, ordnede vi lige det sidste, inden vi – på min lillebrors request – begav os mod Maccen, for at spise aftensmad. Jeg bestilte en teambox med 20 nuggets til mig selv, lol. Bagefter fulgte jeg min bror ned i biografen, hvor han skulle se Star Wars, sammen med sin bedste ven… og åbenbart også vennens bedsteforældre, der sad dernede, da jeg kom. Det var en sær omgang, og bedstefaren nåede lige at smide en: “Er du xxx’s søster? Hvor er du smuk! Hvis jeg havde været nogle år yngre, sååå….” og jeg tænkte bare okæ, din kone sidder ved siden af, og jeg ligner en udbrudt narkoluder, men tak skal du have. Det var nu meget grineren.

 

Morgenen efter, 4. søndag i advent, skulle jeg selvfølgelig pakke min sidste adventsgave op i 2017.

img_7732

Endnu engang overraskede min fantastiske mor, med noget, som jeg selvfølgelig har haft ønsket mig, men bare ikke har tænkt over, at jeg ønskede mig! Jeg kan godt lide at bage, selv om jeg altid bliver lidt småsur, når jeg gør det 😛 og jeg elsker at pynte kager, osv., selv om min udførelse aldrig bliver helt lige så god, som mine ambitioner. Så en sprøjtepose var et kæmpe hit! Dertil frysetørrede jordbær. Jeg er blevet enormt meget fan, af sådan nogle, den sidste tid. Hvem er ikke? Så kæmpe tak, til min dejlige mama! <3

 

Udover det var advent, var det selvfølgelig også juleaftensdag, så jeg brugte en god rum tid, på at gøre mig klar til aftenen, og I kan følge processen lige her… og ja, jeg har tænkt mig at poste et shitton af selfies :)) min mor og farmor kom, inden jeg blev færdig med at gøre mig klar, og mens jeg stadigvæk var i gang med at tage selfies, og min farmor skraldgrinede. Hun synes, det var så latterligt, og jeg tog så mange, og det var da helt unødvendigt, og blabla… kære mor og farmor: samlet set nåede jeg op på 132 selfies, hvoraf måske 60 af dem var brugbare, så… #hvemerdumnuhva

PS. Jeg har absolut INGEN skam i livet…

Anyway:

26105444_936623499827844_1341373422_n 26105667_936623496494511_1322338386_n

Tror så nok lige, jeg er den sødeste nissepige, i hele verden :))))

26176557_936623536494507_456315090_n 26133255_936623519827842_1392003483_n

Gik i gang med at krølle mit hår, fordi jeg sidste år fik et krøllejern, og jeg bruger det bare slet ikke, så meget, som jeg gerne vil, fordi det tager lang tid, at gøre alene… men nu havde jeg tiden, så der blev krøllet away! Det var også ca. her, min farmor og mor kom dumpende…

26175681_936623596494501_1461891366_n 26102729_936623593161168_1012568369_n 26176194_936623649827829_1679520950_n 26176907_936623599827834_681830807_n 26105410_936623619827832_125867552_n 26058070_936623613161166_1285689161_n

Og voila! Færdigt resultat. Synes selv, jeg var ret cute as fuck, så ja. Sårn kan det gå.

 

Men the excitement var ikke ovre endnu, for da min mor og farmor kom, havde de værtindegaver med?? say whaaat??? og jeg stod bare “øhm, vidste ikke man gav den slags,” og min mor shot me ded med en: “klart, du har jo aldrig selv givet en” #av #holdbrandsåretunderrindendevand

pc250061 pc250066

Jeg fik de første par kræmmerhuse af min farmor. Hun fortalte, det var nogle, min oldemor engang havde lavet, og hun kunne huske, jeg var så vild med dem ud af perler, min mor havde lavet, så… hun syntes, at jeg skulle have dem.

Saksen og det store kræmmerhus, fik jeg så af min mor. Kræmmerhuset var lavet af min mormor, og min lillebror havde fået det andet kræmmerhus. Vi er lidt sensitive, ang. min mormor. Eller, ikke så meget mere, men… det giver stadigvæk sådan et lille gib, agtigt? Det er ved at være ret mange år siden. Som jeg skriver det her, går det op for mig, er det sgu nok nærmer sig 17 år. Utroligt nok. Hun døde i en bilulykke, for de her 17 år siden, så. Jeg husker hende, som en af mine bedste venner, men jeg aner ikke, om det reelt forholdt sig sådan, eller om det bare er en konstruktion, jeg har lavet i hovedet. Men selvfølgelig, når man er under 7 år gammel, så er alle vel ens bedste ven. Min lillebror nåede nærmest ikke at kende hende, så. Og min mor selvfølgelig… jeg skal ikke gøre mig klog, men jeg tror stadigvæk ikke, det er det nemmeste i verden, for hende. Men sådan er det, og altså, der er gået 17 år nu, tror jeg, så… så nu er det mest, for mit vedkommende, bare at mindes. Tænke “øv, at du ikke er her”, men derfra bare at sige “men det er du måske lidt alligevel”. Jeg har flere juleting, der er fra min mormor, så især i julen, er hun altid med – og det synes jeg er meget dejligt, at kunne mindes. <3 Og jeg synes egentlig bare, at det er rart, at der bliver ved med – selv efter så mange år – at dukke ting op, fra dengang, så man kan mindes. Måske også fordi jeg er sådan en lille nostalagi-freak, så jeg elsker bare generelt den slags ://

 

Nå. Vi (læs: mor) gik langsomt i gang med at forberede stegen, og min lillebror og jeg gik så i gang med at lave marcipankonfekt, og jeg havde smeltet godt 200g chokolade, turns out, så meget skulle vi slet ikke bruge, og det var begyndt at størkne, såååå hvad gør Cecilie? Hun skynder sig at lave chokolade-hjerter!

pc250030 pc250040

Vil gerne lige highlighte de flotteste, som så er de her. Jeg mener, awh? Jeg er vild med marcipanhjerterne og den blå stjerne og måne, how cute, og jeg synes egentlig idéen med mørk chokolade og frysetørrede hindbær var helt ok?

… og så det mindre bloggervenlige syn:

pc240024 img_7626

Jeg har lavet alle de farvede og hjerterne… jeg er ikke stolt. Men det smagte meget godt alligevel, så jeg er ligeglad!!

img_7580 img_7583

Jeg er heller ikke stolt af, at jeg gik lidt for meget aboard med den blå frugtfarve, så… jeg lignede lidt en avatar, resten af aftenen.

img_7584

Traditionen tro, stod den selvfølgelig på Disneys Juleshow. YAY! Det tog mig lidt tid, at få styr på det hele, med lyden og sårn, og billedet hakkede lidt, og mit fjernsyn ville ikke indstilles ordentligt, men… det lykkedes. Og det var lige så hyggeligt, som det plejer at være <3 Omend jeg savnede min far, der ikke var dukket op endnu, fordi han plejer at se juleshow (med et halvt øje) sammen med os… så det var lidt mærkeligt.

 

Efter juleshow kom min far så, og han havde borde-bænkesæt med til mig. Eller os. Begge mine forældre er spejdere, så de havde lånt et borde-bænkesæt, som vi tog med op i lejligheden og satte op… det lyder ret fucked op, men det var egentlig hyggeligt nok.

img_7592 img_7594 pc240007 pc240005 pc240013

Og nogenlunde således, kom spejderbordet altså til at se ud ft. stuebordet med hjemmelavede godter. Jeg var fuldkommen obsessed med, hvor hyggeligt, det endte med at blive – og med perfekt udsyn til mit snelandskab 😛

img_7630 img_7646

Og således kom der mad på bordet også. Jeg kan ikke lide brune kartofler, og jeg bryder mig heller ikke om rødkål – jeg kan til nød spise det i en flæskestegssandwich, men… ja. Så min menu stod på hvide kartofler, franske kartofler, flæskesteg, og en bette smule rødkål. Alt sammen DRUKNET i brun sovs. Det smagte himmelsk. Jeg nåede at komme igennem to portioner, før jeg overgik til kvalmegrænsen og måtte stoppe…

 

Efter aftensmaden stod den ellers bare på lidt hygge, jeg hjalp med opvasken, hvorefter jeg smuttede med ind i stuen, hvor min far, lillebror, og mors halvbror, befandt sig på gulvet, i gang med at spille Carcasonne – og det skulle jeg da lige være med til! Så det spillede vi. Efterfølgende skulle vi spise ris ala mande.

Jeg siger det nu, og jeg siger det hvert år – jeg er IKKE fan af ris ala mande! Jeg hader det. Jeg elsker risengrød, men ris ala mande og klatkager, det kan jeg simpelthen ikke døje.

Alligevel tager jeg troligt hvert år en portion, i håb om at vinde mandelgaven, selv om det giver mig ubeskrivelig kvalme… og i år var ingen undtagelse.

Min farmor havde haft mandelgave med, og fortæller, der er chokolade, en nisse, og en overraskelse, og alle begynder straks “hvis du får gaven og blabla så jeg blabla” osv., og jeg tænker bare… imma eat. Jeg nåede hurtigt kvalmegrænsen, og sad bare og stak i min ris ala mande, og tænkte “yrk”.

Tror min farfar var nået til sin anden portion, og han sad ved siden af mig, og jeg havde bare kvalme, så jeg læner mig ind, og så får jeg lige grebet om hans frie hånd med min egen, og han giver mig et klem – sådan et virkelig kærligt, omsorgsfuldt klem, og jeg hvisker bare til ham: “Farfar, jeg vil ikke holde dig i hånden, jeg skulle bare se, om du havde mandlen”, og man kan bare se hans ansigt flækker i et smil, som han hvisker “den er i den her mundfuld,” og stopper en portion ris ala mande ind… og rækker diskret tunge til mig med mandlen. På en eller anden vis får han den ud af munden, og giver den til mig under bordet, og jeg sidder bare med det største smil om femøren, og tænker “yasss bitch”

De andre når lige så langsomt kvalmegrænsen – jeg kan se det på dem, og min lillebror spiller meget stor i slaget, og meget sådan “jeg har mandlen”, og min far står… ja, nej, det har du ikke. Jeg står sådan: “hallo, seriøst, er der ingen, der har den mandel? Seriøst ingen?”, og der er lidt hviskeri rundt om bordet, og til sidst kapitulerer min lillebror, og tager endnu en portion ris ala mande. Jeg griner inden i mig selv. Da han tager kirsebærsovsen, annoncencerer jeg, at jeg har mandlen, meget smooth ved ligesom: “Godt du har hældt kirsebærsovs op, så kan jeg godt indrømme, at øh, jeg har mandlen,”. Min bror nærmest råbte bare “NEJ”, og jeg grinede og grinede, og fortalte om historien med farfar, og min lillebror så bare rødt, og han stod bare… “HVORFOR FÅR DU DEN ALTID? HVORFOR GIVER HAN DIG DEN ALTID” og min farfar, iskoldt, went: “fordi du sidder på den forkerte side”.

Men alt løste sig i sidste ende. Jeg spurgte min lillebror, om han ville have æsken med Anton Berg, og min mor fik den hjemmehæklede nisse, som hun gerne ville have. Jeg snuppede selv overraskelsen, der viste sig at være en vase – perfekt, for sådan en har jeg ikke. Så alt gik op i en højere enhed – og selvfølgelig tak til min farfar, for at give mig mandlen!

img_7751

Vi tog så lidt tid, til at slå maver, inden vi begyndte at danse om juletræet – som jeg selvfølgelig også knipsede nogle billeder af.

img_7657 img_7666

Det var lidt kikset, fordi NOGLE blev ved med at tænde og slukke for stikkontakten, hver gang vi passerede forbi, så der var den sygeste diskofest, mens vi dansede om træet…

Afslutningsvis, så delte min bror og jeg gaver ud, og pakkede selvfølgelig gaver op. Derefter stod den bare på hygge, drikning af varm kakao/te/kaffe, spisning af småkager og konfekt, og bare lidt snak på kryds og tværs, inden familien tog hjemover, og jeg blev tilbage i lejligheden.

Alt i alt en meget vellykket juleaften, og jeg var meget, meget glad for, at kunnet få lov til at være vært, og at det gik så flot og fint, som det gjorde. Jeg havde det nederen over størrelsen på juletræet, men jeg synes, det gik meget godt, da først det blev pyntet og sådan noget. Så alt i alt, bare rigtig fint, og en virkelig dejlig juleaften <3

 

Dagen efter besluttede jeg mig så for lige at få taget nogle billeder, af mine gaver til JULEGAVE HAUL:

img_7753

Nu havde jeg godt nok individuelt fotoshootet dem alle, men I får bare et samlet billede her, af gaverne.

Af mine forældre fik jeg en Cook & Baker foodprocessor, som jeg havde ønsket mig.

Af min farfar og hans kone, fik jeg en multi-snackmaker, og et stegetermometer, også, som ønsket. Jeg var nemlig træt af, at jeg kun kan lave 1 toast af gangen i min toaster, fordi den er for lille, så jeg tænkte, det var tid til en upgrade – og mit stegetermometer er defekt, så… ja.

Af min farmor fik jeg en muffinform, som ønsket, og et digitalt køkkenur, som jeg godt nok ikke havde tænkt over, at jeg ønskede mig, men som jeg blev MEGET glad for at modtage – for det kan både tælle op og ned, så jeg endelig kan få timet af, når jeg laver mad! Hun gav mig også den lille Georg Jensen engel.

Af min mors halvbror, fik jeg en Chrome Cast, heller ikke et ønske, men jeg havde godt overvejet muligheden – og mine forældre er lykkelige for deres, så nok derfor, jeg har fået en også, så de tog beslutningen for mig om, at det var den løsning, jeg skulle have herhjemme. Så sådan bliver det, og tilmed er der 3 måneders gratis viaplay, så jeg tænker, at jeg skal se Supernatural snarest muligt #nørd

Af min lillebror fik jeg en Tupperware microcook-kande, heller ikke et ønske, men noget, som jeg har haft ønsket mig meget længe. Jeg syntes, den var smart, fordi Tupperwaredamen lavede brændte mandler i den, men jeg havde også et spirende håb om, at den ville være fantastisk at bruge til mannagrød i mikroovnen. Dette fik jeg testet i går – og det virkede fantastisk. Jeg var lykkelig.

Af min faster og hendes mand, fik jeg en kaffekande, som ønsket. Yay! Dertil havde deres datter lavet en lille krukke til mig (se nedenfor) med slik i. Cute.

Jeg fik også en pakke af en veninde, som jeg nægtede at lukke op, fordi vi var uvenner… men 1. juledag, om aftenen, kapitulerede jeg alligevel og åbnede den, og det viste sig at være en bog. All the Bright Places. Så jeg glæder mig til, at jeg får overstået eksamen i januar, og forhåbentlig kan få læst lidt i den.

img_7808

^ krukken med slik.

 

Så ja, nu tror jeg faktisk også, at jeg har været omkring det hele 😛 Så tak fordi I læste med.

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad har jeg lært i SFT? #20