Adventsgaver & Juledetails i Bachelorskrivningen

Hyggehaul i bachelor-tiden

Hej bloggen, og velkommen tilbage!

 

I dag deler jeg lige to hurtige minihauls. I sidste uge havde jeg været til vejledning om mandagen, ang. bachelor, og jeg syntes, det bare gik pisseskod, og jeg var i superdårligt humør! Sååå, naturally smuttede jeg forbi min kæreste og hans gruppe, der arbejdede på deres bachelor på skolens bibliotek, og informerede ham om, at jeg ville gå ned i gågaden, og shoppe mine frustrationer væk, nå! Så af sted gik jeg xD

 

Jeg var bl.a. i H&M, NewYorker, Normal, Matas, m.m., og jeg hyggede mig gevaldigt, mens jeg gik rundt og virkelig bare “så” med fingrene. Det har min kæreste påpeget før, at jeg gør. At jeg virkelig er en af dem, der kigger med fingrene. Og det gør jeg altså bare…

Men let’s get started, tænker I gerne vil se, hvad jeg fik fat i?

Først og fremmest, så var jeg i H&M, hvor jeg fandt denne her flotte, enkle, velourkjole. Jeg har allerede to, som jeg har købt på Boohoo.com, i hhv. rød og blå, så da jeg spottede denne her, var jeg jo head over heels! Den kostede 129,- og kan findes her. Og det bedste er, at jeg havde et gavekort, så den kostede mig kun en 5’er! Totalt win, hehe. Jeg synes den er så fin :’)

 

Så var jeg en tur i Normal, hvor jeg købte en fugtighedsmaske til ansigtet, og en bombass highlighter. Den var vidst fra deres limited edition emo (?) serie, fra Wet and Wild, og gav en dejlig illuminating effekt, som dog ikke er så tydelig på min hånd, da jeg ikke ville pløre for meget på. Dertil er billedet taget med min iPhone, så kvalien er ikke just god… men lige under arret (fordi jeg kan åbenbart ikke tage ting ud af min ovn), kan man svagt ænse et silver-highlight, hehe. Jeg er superglad for den, virkelig, har brugt den en del, siden jeg købte den, hehe – og den kostede kun 44 kr.! Masken derimod var jeg ikke super-meget fan af, den… den var sgu for fugtgivende til mig, alt for snasket, og bare rigtig ubehagelig at have på, syntes jeg. Følelsen bagefter var rar nok, men altså… ohwell. Så er det ligesom prøvet. Dog har jeg også prøvet fodmaske, og det kan jeg tilgengæld godt anbefale! Det er PISSEulækkert at tage på, og sidde med, men bagefter… geez, dine fødder føles bare så fucking dejlige. 11/10. Afslutningsvis snuppede jeg et skøn-blad i matas, hvor der fulgte en prøve med fra libresse, som var en intimshampoo ting, hvilket er fint nok, for jeg har egentlig overvejet at købe en intimshampoo anyway, så det er meget rart lige at kunne prøve sig lidt frem. Jeg bruger ikke barberskum, når jeg barberer ben og bikinilinje, men derimod bare shampoo/showergel, fordi jeg synes, resultatet bliver lige så godt, som med skum, og det er meget, meget billigere! Dog har jeg det lidt stramt med at bruge parfumeret sæbe i intimområdet og bikinilinjen, så derfor ville jeg gerne skaffe en intimsæbe 😛 så der var lige et protip fra mig!

Så var jeg en tur i Matas, hvor jeg købte en ny concealer (har virkelig mange af de her, går igennem dem superhurtigt!). Jeg synes denne her fra Loreal er rigtig lækker. Den er liiidt skarp, når man putter den under øjnene, løber mine øjne ofte i vand, men jeg synes dækevnen er god, og den krakelerer ikke så let, synes jeg – og så giver den ikke min hud en gul undertone! Jeg går meget op i, at mit makeup er parfume- og parabenfri, der hvor jeg kan (bruger f.eks. meget gosh, og tjekker tit min makeup ift. hvilke parabener der er i, plus parfume). Der er desværre parabener i denne, også de “skadelige” af dem. Men har valgt at bruge den alligevel, fordi jeg har prøvet den fra GOSH, og jeg har prøvet den fra Nilens Jord. Den fra GOSH sætter sig underligt, går ind i mine fine linjer (selv om jeg bruger creme og primer), og krakelerer hurtigt, og den fra Nilens Jord er for det første dyr, og så giver den mig bare en rigtig grim, gul undertone, der hvor jeg bruger den. Så derfor har jeg valgt at bruge denne her fra Loreal, som var på tilbud til 72 kr i Matas, jeg bruger 1N Ivory. Dertil købte jeg denne her intim balm fra Australian Bodycare til 90 kr, fordi jeg døjer meget med røde knopper i bikinilinjen. Har før brugt den fra RFSU, men jeg synes ikke, den afhjælper mit problem, så nu vil jeg prøve noget nyt! Og jeg havde et gavekort til Matas, hvorfor begge køb ikke kostede mig en rød reje. Mega win!

Til slut var jeg en tur i New Yorker, hvor jeg købte et par trusser, der var sat ned til 25 kr – jeg er virkelig en trusse hoarder, fordi jeg hader at vaske tøj, så… har 200 trusser, så jeg ikke behøver vaske så tit lol. Much adult, yes.

***

Det var egentlig det i denne omgang, men nu hvor jeg er i gang, tænker jeg, jeg lige kan dele en anden bargain, jeg lavede i H&M i juni, fordi der fandt jeg også nogle lækre ting – jeg går rigtig tit i diverse tøjbutikker, UDELUKKENDE for at gå i deres sales-section, og se, om jeg kan finde noget lækkert. Og det gør jeg faktisk ret tit!

Så here goes haul fra den dag også.

Så her er de lækre goodies, jeg fik skaffet derfra – lyset er pissedårligt, i know! Men lad os starte fra begyndelsen. Knæstrømperne? Behøver jeg sige noget? Jeg knuselsker knæstrømper, også selv om det får mig til at ligne en opmærksomhedskrævende hoe. De er fucking behagelige, især hvis man har nylonstrømper på, og det er pikkekoldt udenfor. De er herremeget en win, og til 30 kr., så kunne jeg bare ikke holde mig væk!

Trusser – kan man nogensinde få nok af dem? Pissesmart, for at være ærlig. 40 kr., for 6 stk. er jo ikke en dårlig deal. Det er godt nok lidt mormor-trusser, men altså… det er ret neutrale farver, og jeg har både grå, sorte, brune og hvide bh’er, som går til. Og om ikke andet kan de bruges som period-panties, hehe. Og som vi lige har konstateret, er jeg jo bare en trusse-hoarder, fordi jeg hader at vaske tøj, sååå…

BH’er! Dem kan man heller ikke få nok af, og slet ikke sådan nogle cute nogle, som de her, hehe. Dertil er de pissehamrende behagelige at have på, og jeg elsker dem virkelig. Hmm. Det er en bh, uden at føles som en bh, for den er ikke ubehagelig at have på, og føles egentlig bare mega naturlig. KÆMPE win.

Til sidst har vi sådan en makeuprense-spray, som jeg endnu ikke har fået testet – burde jeg nok, mine børster trænger gevaldigt til en opfrisker, upsi, og en tea tree ansigtsmaske, som jeg heller ikke har fået testet endnu. Har fået at vide, det skulle virke godt mod rødme, så glæder mig til, at jeg en dag får taget mig sammen, til at teste om det fungerer! Og altså, billigt, det var det jo. Tilmed mener jeg faktisk, at hende damen, der slå det ind, lavede en fejl, så jeg skulle betale mindre for det, end det egentlig kostede, hehe. Ikke, at det betød det store, for dengang jeg købte det, havde jeg stadigvæk mit gavekort, så det hele var teknisk set gaver anyway. Jeg ELSKER virkelig gavekort. Det giver nogle restriktioner, ift. hvorhenne, man kan købe. Til gengæld er det bare superlækkert, at kunne gå ind og shop-amok, uden reelt at betale noget…

 

Så, det var faktisk denne her gang DET. Nu har jeg ikke mere på programmet, i hvert fald ifm. det her indlæg. Så håber det har været hyggeligt at se med, og hey, treat yo-self i denne her mørke vintertid! Der er virkelig intet bedre for mig, end at gå en lang tur, hvor jeg kan få kigget på alt det, jeg vil. Jeg behøver ikke engang altid at købe noget, bare det at kigge gør mig rolig, og får mig til at føle mig godt tilpas – selv om det selvfølgelig også er lækkert at komme hjem med lidt nyt… så ja, have a good day!

Tak fordi I har læst med!

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Adventsgaver & Juledetails i Bachelorskrivningen