Novelle - Uskyldig

Hvad har jeg lært i SFT? #9

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

 

Ugens SFT startede ud med en lille opsummering fra sidst, i forhold til, hvad der har betydning for, om en samtale bliver god eller ej – og den deler jeg lige med jer.

Måden, man møder den anden på, dvs. om man er ærlig, om man er tillidsfuld, om man anerkender den anden, om man bruger aktiv lytning, osv.

Måden, den anden møder en på, dvs. om de er ærlige, om de er tillidsfulde, om de anerkender dig, og om de bruger aktiv lytning, osv.

Hvilke dagsordner, man hver især har – og om man får afstemt disse.

Hvordan man fysisk har det, f.eks. hvis du er sløj, har man måske ikke så meget overskud til en samtale, og det kan derfor godt risikere at gå lidt ned ad bakke, ift. hvis du er glad og energifyldt. Og vice versa.

Hvilke tanker, man får undervejs, og hvordan man reagerer på tankerne/hvor meget man lytter til dem. Især de negative, automatiske tanker. Det her er ENORMT vigtig.

Om man har nogen fælles interesser eller ej, og om man kan finde/skabe nogen.

Hvorvidt man giver udtryk for, om man ønsker mere kontakt eller ej.

Magtforhold – der kan være noget at vinde/tabe, hvilket kan præge relationen/samtalen.

Kropssprog, f.eks. et åbent, imødekommende kropssprog, der signalerer ja, VS. et afstumpet, sammenkrympet kropssprog.

Samtaletekniske ting, ift. om man benytter sig af en blanding af åbne- og lukkede spørgsmål, samt vurderinger/konstateringer.

… og så var der plads til at tilføje sine egne, hvis man har nogen. Har I nogen? If so, i’d like to hear them! Men det her er i hvert fald dem, vi nåede frem til i gruppen.

 

Moving on til hjemmeopgaven, som jeg simpelthen ikke havde lavet! I know, I know! Lidt for dårligt… Menøh, sagen var den, at man skulle vælge en situation, hvor man stillede åbne spørgsmål, og… altså, not gonna lie, jeg var ikke ret meget i skole den uge (fordi vi nærmest ikke har nogen timer), og de to gange, jeg encountered human-interaction var, da min faster og farfar+kone inviterede mig på Maccen, hvor jeg lystigt snakkede med fasters datter på knapt 4, og anden gang, var til fødselsdag, hvor alle hele tiden spurgte ind til mig, mit studie, og mit forfatterskab. Så jeg kom sgu ikke så langt, altså. Men i rly did try. Min intention var der i hvert fald…

Anyway, så vi tog nogle eksempler fra nogle af de andre.

En fortalte, at han havde “rekrutteret” et nyt member til en rollespilsgruppe, hvor han så havde spurgt ind til bl.a. andre klubber, forventninger, osv. Han havde været lidt usikker og nervøs på mængden af spørgsmål, og hvorvidt, de var lette at besvare eller ej, men overordnet set var det en god samtale. Han mistænkte, at miljøet og de fælles emner om rollespil, gjorde samtalen en smule nemmere end ellers.

En anden fortalte, at hun havde testet det af på en veninde. Hun vidste, at veninden skulle på introduktionsweekend, så det havde været nærliggende at spørge ind til dette. Hun fandt det nemt at komme med opfølgende spørgsmål, og binde nutid sammen med fortidige informationer, og fandt essensen af det, der blev sagt, så hun kunne spørge yderligere ind.

En sidste fortalte om et encounter med en kollega, hvor han spurgte ind til, hvordan det gik. Han kendte kollegaen fra 10’ende klasse, og spurgte bl.a. ind til, hvad sabbatår blev brugt til, men fandt det svært at snakke, bl.a. fordi, at de ikke havde set hinanden så længe.

Så ja, det var dagens hjemmeopgave, der blev gennemgået. Jeg synes alle eksemplerne var enormt gode, og virkelig gode fif til, hvad man kan snakke om, og hvad der kan gøre tingene nemme eller svære, så selv om jeg ikke lavede opgaven, fik jeg utrolig meget ud af at dukke op.

 

Derfra gik vi videre til, hvad der kunne gøre, at man løb tør for samtaleemner, hvor vi brainstormede i plenum. Vi kom bl.a. på ting som: ingen eller få fælles interesser, at man ikke kender personen, at man ikke har interesse i at snakke med personen, at personen ikke har interesse i at snakke med en, personlig usikkerhed, usikkerhed i relationen, associationsbesvær (den kom jeg selv med; altså når man har svært ved at binde tingene sammen, og sige noget, der passer ind i samtalen), når klappen går ned, hvis man snakker for meget sammen, og derfor får “udtømt” emner, mangel på emner, tænker ikke hurtigt nok (den kom jeg også selv med, da jeg rigtig tit oplever, at jeg drukner i ting, folk siger, og ikke når at pick up on it undervejs, og ikke når at tænke eller forstå, og derfor ikke rigtig kan respondere), forventningspres, negative automatiske tanker, svært ved at relatere (f.eks. i HF havde jeg enormt mange problemer med at følge med i samtalerne, fordi de andre gik til fester, havde kærester, osv., og hand uløseligt godt sammen, osv., og jeg passede ikke helt ind, så jeg kunne ikke associere, nu hvor jeg ikke gik til fester, havde en kæreste, eller hang ud med dem i fritiden, hvilket gjorde det enormt svært for mig at følge med i samtalen), at man “drukner” i større grupper, og tom snak/small talk uden interesse.

Derudover blev der langt vægt på, at man ofte er to eller flere i en samtale, og det derfor lige så meget er modparten, der skal hjælpe til med at finde på emner, spørge ind, osv., og ikke kun en selv. Det er et delt ansvar, at få en samtale op at køre, så der er ingen grund til at bonge sig selv i hovedet, hvis det ikke lykkedes, fordi f.eks. modparten ikke “gør sin del”. Man kan IKKE få en ordentlig samtale op at køre, hvis man er den eneste, der er interesseret i samtalen!

 

Herfra gik vi videre til fællesproblemløsning, ift. emnet “svært at relatere” og “for få fællesinteresser”, hvor vi skulle komme med idéer, og dertil pro’s and con’s.

Så vi startede med, at spørge ind til, hvilket interesser, modparten har. Plusser ville være, at man fandt flere interesser, og dermed var chancen for at finde en fællesinteresse større/får skabt noget nyt at være fælles om, at man får talt mere, og man virker mere imødekommende. Af minusser ville være, at det er svært at spørge ind til, og at man risikerer at ramme noget, der egentlig slet ikke er interessant, eller noget, der ikke er rigtigt forstået, hvis man ikke er oprigtig i sine spørgsmål, og at det kan blive meget ensidigt, hvis samtalen ikke udvikler sig.

Herfra gik vi videre til “uddybende spørgsmål”, hvor at plusser var, at man kunne skabe en dybere relation, og “ramme den anden”, i forhold til, at man virker oprigtig, interesseret, og får den anden til at føle sig set og hørt, når man spørger uddybende ind til f.eks. en interesse, vedkommende har. Af minusser er dog, at interessen måske i virkeligheden keder en selv, så man risikerer at komme til at sende nejsignaler, at man kommer for tæt alt for hurtigt, at man spørger for meget, og at det kan være svært at få sig selv med, og dermed igen blive meget ensidigt lige pludseligt.

Næste løsningsforslag var “at associere eller dreje samtalen til egen interesse”. Af plusser ville være, at der kom balance i samtalen fra start. Af minusser ville være, at man kan virke uinteresseret eller støde den, man snakker med, og at det kræver omtanke og overskud, at kunne gøre sådan på en hensigtsmæssig måde. Vi løb lidt tør for tid, så der var ikke så mange pro’s and con’s, haha.

Næste var “spørge ind til familie”. Her var plusser, at det er meget nemt, og en god icebreaker, samtidig er det neutralt, og man kan selv bestemme, hvor tæt man gerne vil gå – f.eks. hvis nogen siger, de lige har mistet deres mand, kan man spørge ind til hvordan, eller nøjes med at sige “kondolerer”, el. lign. Af minusser kom vi op med, at det måske kunne virke lidt for trivielt.

Det sidste løsningsforslag, vi kom med, var “gøre det overordnet ift. miljøet eller hvad kan vi have til fælles”. Med dette menes der at tage det helt generelt, og tage noget… ja, small talk, der hvor man er, f.eks. hvis man er på biblioteket, er det relevant at spørge ind til, hvad modparten har planer om at læse, eller hvis man var på studie, kunne man spørge ind til dette.. Af plusser ville være, at det er meget neutrale emner, og igen en god icebreaker. Af minusser ville være, at det kan blive for overfladisk, og at der er en vis begrænsning på, hvad man kan tale om…

 

Så ja, det var faktisk det vi nåede i SFT, for tiden løb fra os. Jeg er selv rigtig glad for fordele-ulemper. Det er lidt et stort arbejde, men det er også meget nyttigt, når man har tiden, lige at sætte sig ned og virkelig gennemtænke tingene, og virkelig… er det en reel ulempe/fordel, eller er det bare en dårlig undskyldning… osv. så ja, enormt godt, og så synes jeg, det var rigtig rart, at der kom nogle konkrete løsningseksempler på. Det er selvfølgelig common sense, at man kan snakke om de her ting, for hey, det gør andre… men det er ikke altid så lige til, og jeg har i hvert fald udfordringer med det, så jeg synes klart, at det var gavnligt, at få det ridset ordentligt op for én gangs skyld! Så jeg håber, at I også kunne bruge forslagene, og I må meget gerne kommentere, hvis I har andre løsningsforslag eller pro’s/con’s <3

22361034_897969200359941_736816228_n

Glem ikke at følge med på min Bloglovin‘, hvor du kan følge mig. Og ellers, til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Novelle - Uskyldig