Hvad har jeg lært i SFT? #5

Hvad har jeg lært i SFT? #6

Boom, så blev det fredag, og endnu engang tid til et SFT-indlæg.

Dagens tema var “fra krop til samtale”, og handlede egentlig om lige at afslutte hele kropstemaet, og bevæge os over i samtaletema.

Men først, selvfølgelig, hjemmeopgave. Denne ugens hjemmeopgave var også valgfri, og man kunne enten nedskrive en situation, hvor man var opmærksom på at sende ja-signaler, og hvilke, man i så fald sendte, eller at finde noget, man gerne ville blive mere opmærksom på ift. kropssprog. Herfra skulle man så vælge noget, man gerne ville være særligt opmærksom på hos sig selv eller andre, i den kommende uge, og nedskrive, hvad man havde lagt mærke til, og hvad man ellers kunne være mere opmærksom på.

Og jeg lægger lige ud med at sige, at jeg GLEMTE at lave min hjemmeopgave!! That’s it, i’m sorry, men i forgot! Det er ikke fordi jeg har set så mange mennesker, som jeg ikke plejer at se, så jeg havde fuldkommen glemt alt om det, og that one time jeg så nogen, jeg ikke plejer at se, var jeg – undskyld sproget – så fucking standervissen, at jeg… ikke rigtig var opmærksom på meget andet end at koncentrere mig om ikke at falde eller kaste op. Yanno. Shit happens.

Heldigvis var der nogle andre fra gruppen, der havde lavet opgaven, og derved obviously var mere pligtopfyldende end jeg…. lol

En havde lagt mærke til, at han/hun spejlede sig mere i andres følelser, og selv oprigtigt kunne mærke den følelse. Den omtalte følelsen var glæde, og kammeraten til vedkommende var glad, hvilket SFT-deltageren her selv mærkede helt oprigtigt i sig selv.

En anden gav sin søster ja-signaler, da de skulle se noget, de havde planlagt, selv om han/hun egentlig havde det skidt. Derudover fik vedkommende af vide af sin mentor, at han/hun ofte udviste “måske-signaler”, hvilket gjorde vedkommende her mere opmærksom på at sende regelrette ja-signaler. Eller i hvert fald forsøge på dette.

En tredje havde valgt at være mere opmærksom på, at han/hun ofte slog blikket ned og krympede sig sammen i mødet med fremmede, og dette ville person forsøge at ændre på, i form af at rette ryggen mere, og ikke slå blikket så meget ned.

Den fjerde, der havde lavet opgaven, var netop startet i skole, og var derfor meget opmærksom på at give ja-signaler til alle de andre, og dette blev gjort ved et have en åben kropsholdning, holde øjenkontakt, vise interesse ved f.eks. at spørge ind og nikke, samt at bruge livlig mimik og gestikulering, hvilket resulterede i, at de andre gerne ville snakke, hvilket vedkommende syntes føltes rart!

Jeg må indrømme, at jeg var lidt embarassed over, at jeg ikke havde fået lavet opgaven… men shit happens, ikke? Det fortæller jeg i hvert fald mig selv!

 

SÅ, moving on, nu skulle vi nemlig ind mod //samtalemodulet//….. rest in peace, jeg startede selvfølgelig ud med at sige fuck, haha.

Vi blev delt op i to og to, og skulle så slentre af sted, mens vi smalltalkede om nogle emner… min partner og jeg var ikke skidegode til denne øvelse, og det var MØGakavet, synes jeg.

Første spørgsmål var “hvor møder du nye mennesker”, og min eneste respons var fredagscafé, og min partners var “byen”, haha.

Næste spørgsmål var “hvornår føles det nemt”, og jeg var ret hurtig til at sige nÅR ALKOHOL ER INVOLVERET, og det gav min partner mig ret i, lmao.

Tredje spørgsmål var så “hvornår er det særlig svært”, og jeg jumpede selvfølgelig ind med “når alkohol IKKE ER INVOLVERET”, hvilket der blev agreed i… så kreativt, hva’ venner?

Fjerde spørgsmål var, “er der gode steder at møde nye mennesker”, som ingen af os kunne svare på.

Og så var der det sidste spørgsmål “hver er sværest for dig i kontakten med nye mennesker”, og jeg kan faktisk ikke huske, hvad vedkommende sagde til mig, men jeg svarede min socialangst, fordi jeg bare tænker alt for meget over, hvad andre mener om mig, osv., haha. Så ja.

Vi var ekstremt hurtige færdige i forhold til basically ALLE andre, så vi gik bare i den pinligste stilhed bag ved “underviserne”, og bare sådan, ikke anede, hvad vi skulle sige, og ENDELIG var der byt, så jeg fik en anden partner, og så skulle vi gennemgå spørgsmålene igen.

Min nye partner var all “nå jamen nåede I alle spørgsmålene?” og jeg stod…. ja, for svaret til basically alt for os var bare alkOHOL, og så grinede min nye partner og sagde, at jo, det var da selvfølgelig et indput, og så kunne jeg se, at en af de “voksne”, der også happens to be min fysioterapeut bare vender sig og griner af mig… awkw.

Da vi alle var vendt tilbage fra gåturen, skete HELL jo så…. Den nye øvelse var, at vi skulle hilse på hinanden, som vi normalt ville gøre. Og alle hilste bare på mig med hånden frem og goddag, og jeg faldt bare ind i den rolle, selv om det normalt slet ikke er sådan, jeg ville reagere, så det slog mig bare pludselig, at normalt ville jeg nok bare slide off og bare sige “hej”, og så…. flee the scene, haha. Øvelse nr. 2 gik så ud på, at vi skulle sige hej og give hånd, og det var sådan en smule akavet, fordi mange ville også øjenkontakt, og jeg synes det er SÅ ubehageligt med øjenkontakt, like, ya’ll have no idea. Nr. 3 øvelse var jo så håndtryk og øjenkontakt, og i swear to god, i almost died inside. Det var så pinligt! Jeg hader øjenkontakt så inderligt, jeg føler bare, at det er SÅ intenst, og at folk bare kan stirre direkte ind i min sjæl, og jeg kan bare slet ikke cope med det, hahahahahaha, oh fuck.

 

Efter de ((horrible)) øvelser, haha, gik vi ind igen.

Her gennemgik vi så nogle af emnerne, vi havde gennemgået udenfor i små grupper.

Steder, hvor man kunne møde folks, turns out at være mere end bare i fredagscafé og i byen, der blev nemlig bl.a. sagt ting som internettet, Sind Ungdom, skole, arbejdsplads, sportklubber el. andre klubber/foreninger, biblioteker, i offentlig transport, og så brillierede jeg lige med fødselsdage, middagsselskaber og ferier, HEHE.

Så gik vi videre til, hvad der gjorde det nemt, og turns out, der er mere end alkohol, der gør en samtale nemmere!!!111 who thought!!!111 not me!!!111, haha, men min fysioterapeut kiggede da også på mig og var all “ja cecilie, skal jeg bare skrive alkohol på her, hva” rip rip rip. Nå, men andre ting, der gjorde det nemt var ting som fælles interesser, eller i det hele taget bare det, at have noget til fælles, og “tvungent” samvær, altså f.eks. rusture, julefrokoster, teambuilding, u name it, og det, når den fremmede, man introduceres overfor er en ven til en af ens egne venner.

Hvad der gjorde det svært var bl.a. ting som ingen fælles interesser, eller noget til fælles, hvis personen er uinteresseret og/eller sender nej-signaler (eller måske-signaler for mit vedkommende), hvordan man selv har det, og hvis der er for mange, så man lidt “drukner ud”, fordi man ikke er ligeså hurtig eller højttalende som de andre. Og så kiggede min fysioterapeut igen på mig, og var sådan “nå cecilie, har du nogle gode” og jeg stod bare… “yeh min eneste til den her var ingen alkohol lmAO” rip rip rip rip rip hvorfor er jeg sådan???

Til sidst gennemgik vi så det, der gør det svært i kontakten, hvor der blev nævnt ting som generthed (tjek), øjenkontakt (tjek), trang til at trække sig (DOBBELT-FUCKING TJEK), når folk er hundrede procent fremmede for en, tanker om, om man giver et godt førstehåndsindtryk, angst for at blive dømt (TJEK), egne negative sandheder (se her), hvis vi modtager nej-signaler (tjek), hvis vi modsager måske-signaler (tjek), og så min fantastiske, nemlig angst for at blive for tæt. Jeg føler, at øjenkontakt og sådan er så… intimt og tæt, og jeg frygter bare at knytte bånd til nogen sådan ever, fordi i don’t want to, tanken skræmmer the hell out of me, så jeg ignorerer altid øjenkontakt, hvis jeg kan komme til det, så jeg opretholder en vis distance til modparten, LMAOOOOO fuck me up manner, i have so many issues, haha. I’m truly sorry for alle der kender mig, i apologize deeply for at være en retarded lille fuck, hahah. DET ER IKKE FORDI JEG IKKE KAN LIDE JER, JEG IKKE ØJENKONTAKTER MED JER, I AM JUST TRULY FUCKING SCARED. :////

Så ja, det var det for denne gangs SFT, og jeg deltager ikke de næste to gange. Jeg kan dog fortælle, at hjemmeopgaven til næste gang er, at finde ud af, hvor man kan møde mennesker, og vælge en lokation til at møde et menneske, og fortælle om, hvad der gik godt (og sandsynligvis hvorfor)… så det vil jeg prøve at have i baghovedet :)) jeg har tænkt meget over, at øjenkontakt ikke nødvendigvis er lig med extreme tilknytning, og at jeg skal blive bedre til IKKE at freak out over det, og også, at… angst er ikke en sandhed, du ved. Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg møder en fremmed og lige siger hej? Never gon’ see vedkommende igen, altså, i’ll live. Så jeg prøver at minde mig selv om de her ting, fordi jeg vil gerne blive bedre til dem. <3 Jeg håber indlægget var useful :))

Det er i øvrigt også – med lidt held – sidste gang, der kommer to eller flere indlæg i træk, fordi nu er jeg endelig caught up med alle de sessioner SFT, jeg har deltaget i indtil videre, så hvis jeg ikke dovner den eller glemmer det, så burde de nye indlæg fremadrettet kun være én af gangen. Medmindre jeg selvfølgelig ikke har andet at blogge om lige den uge, så der… accidently kommer flere oven i hinanden xD

NÅ, det var det!

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘!

dfww6265

Til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad har jeg lært i SFT? #5