Hvad har jeg lært i SFT? #2

Hej, og velkommen tilbage på bloggen. Her følger endnu et SFT-indlæg (læs mit første indlæg her). Hvis du gerne vil vide, hvad der foregår i en Social Færdighedsgruppe, og gerne vil hjælpe dig selv videre i livet og blive mere opmærksom på dig selv, så læs videre. Hvis ikke, så tjek et af mine andre indlæg ud, der ikke er så tunge i det, hehe.

Godt, jamen anden gang jeg var til SFT, gik vi mere i dybden med nogle advarselstegn/signaler fra sidst. Opgaven til den uge lød på, at finde ét tegn, og så finde på fem ting, man ville gøre, hvis man oplevede advarselstegnet.

 

Jeg vil gerne være ærlig, og sige, at jeg faktisk ikke lavede opgaven. Jeg havde tænkt på at gå i dybden med det, med tanker om at skade sig selv eller begå selvmord, men jeg synes også bare, det lød dramatisk, så jeg var sgu lidt i tvivl. Lige præcis dét blev så også nuppet af en anden deltager, så jeg valgte at skifte retning, og valgte i stedet for tegnet om søvn, ift. stigende og kronisk træthed, udmattelse, og det, at jeg sov rigtig meget, når jeg havde det skidt.
Obviously måtte jeg jo improvisere lidt, men jeg reflekterede grundigt over, hvad jeg ville gøre, og kom frem til fire ting.
– At finde en balance. Ikke køre mig selv hårdere, end jeg kan klare, men heller ikke bare lade mig selv sumpe hen. En af de “voksne” i gruppen brugte ordet “minimumskrav”, hvilket egentlig summer det meget godt op. Jeg passer på mig selv, og tvinger mig selv til en form for selfcare, i forhold til, at når der er gået tre dage, og jeg stadigvæk ikke orker, at gå i bad, så bliver jeg bare nødt til det. Så kan den ikke strækkes længere.
– At holde mine sengetider. Jeg er rigtig dårlig til at holde mine sengetider, når jeg har det skidt. Jeg sover rigtig meget, og hele tiden, og på dumme tidspunkter, og jeg er aldrig for udkørt til at sove. Men når jeg har det skidt, kommer jeg ofte ind i en cirkel, hvor jeg ikke vil gå i seng om aftenen, fordi det betyder, at en ny dag starter, og jeg er allerede helt energidrænet, blot ved at tænke på, at der gryer en ny dag om x antal timer, og jeg orker det bare ikke. Men jeg ved også, at hvis jeg ikke får sovet minimum 9 timer, så bliver næste dag fuldkommen hell, og jeg vil ikke kunne overskue at stå op osv., så selv om jeg ikke magter, at en ny dag starter, bliver jeg nødt til at tvinge mig selv i seng alligevel, og forsøge at holde rutinerne.
– Jeg skal stå op. Jeg kan snooze mit ur max en time, og så ikke længere. Det duer ikke, at jeg bliver liggende i sengen. Heller ikke selv om det er dét, jeg har mest lyst til. For ultimativt vil jeg bare blive mere træt og ugidelig. Det kan godt være, jeg ikke får achievet en skid, andet end at stå ud af min seng… men selv det er altså en sejr, på sådanne dage.
– Holde mig i gang. Ikke isolere mig. Få klaret nogle få gøremål. Sæt baren lavt, og opnå det. Jeg kan ikke standby’e mit liv, fordi jeg er træt eller depressiv. Jeg bliver bare mere depressiv og træt, og ked af det, hvis jeg lader de her ting stoppe mig fra at leve. Men igen – balance. Jeg skal heller ikke tage munden for fuld.

Tanker om selvskade eller selvmord. Dette var den anden, jeg synes var meget relevant for mig selv, så den bliver nummer to på listen, hehe. Jeg fortæller, hvad de andre, der havde disse emner sagde om det, og putter eventuelt selv lidt ekstra tekst på, hvis idéen er relevant for mig.
– Distrahere sig selv. Meget vigtigt, men meget svært at gøre i praksis. Her er det vigtigt, man får lavet en plan inden, at man får denne trang, så man ved, hvad man kan gøre, for at distrahere sig selv, da man ofte ikke tænker klart i situationen, og har svært ved at fjerne tankerne. Det kan f.eks. være at høre musik, se netflix, gå ture, skrive tankerne ned, spille musik, male, osv.
– Tal med nogen om det! Hvem som helst.
– Skriv “modtanker”. Dette forklarede medlemmet skulle forstås, som tanker, der talte i mod, tanker, som selvskaden ville gøre det svært at opnå. Det man kæmpede for. F.eks. venner, familie, fremtidsdrømme, you name it.
– Se eller gense motiverende quotes. Ja, det lyder lidt fjollet, men det hjælper sgu.
– Holde sig i gang og ikke isolere sig. Den er svær at udføre i praksis, men den er så vigtig. Jeg har så godt af at være sammen med nogen, når jeg har det skidt, fordi jeg ikke kan få mig selv til at være depressiv, eller gøre mig selv noget, hvis jeg er sammen med nogle andre… og før jeg ved af det, er trangen ofte forsvundet. I hvert fald for en stund.
– Evt. sige ja til frivillig indlæggelse, for at undgå tvang. Jeg er aldrig blevet tvangsindlagt, omend min anden gangs indlæggelse var lidt under tvang/pres. Jeg kunne godt se idéen ved det, men jeg havde det så skidt, at jeg sådan set ikke ville. Jeg tænkte kun på at gøre dumme ting, og jeg var ligeglad med konsekvenserne. Upsi. Men jeg tror den er vigtig, fordi jeg tror ikke, at tvang er en sjov oplevelse for nogen parter, og selv om det virker lidt mærkeligt, så hjælper det, i hvert fald på mig, at være indlagt. Jeg synes det er svært, at acceptere min sygdom, fordi man ikke kan se den, og jeg føler mig mere legitim, når nogen siger til mig “det er ægte, du er syg, og nu er du her, til du får det bedre, og du må gerne udvise de symptomer du har”. Samtidig med at det er et pusterum, hvor jeg kan få lov til at slappe af, og hvor at jeg ved, at selv hvis jeg får trang til noget, så er jeg i sikkerhed.

Næste tegn er følelsen af, at være værdiløs.
– Anerkende det. Den her virker lidt banal, men jeg synes, den er så vigtig. Jeg synes det var så fint. For selvfølgelig skal man anerkende, at det er sådan man har det!
– Alternative tanker, andre måder at se på det på. Er der hold i det? Ofte er der ikke. Skriv de her alternative tanker ned, og se på dem, når følelsen dukker op igen!
– Vedhold aktiviteter. Hold dig i gang. Ikke sump for meget rundt i det her symptom. Vis dig selv, at du ikke er værdiløs, at du faktisk kan mange ting.
– Komme ud og se andre. Det er så vigtigt, og så styrkende. Andre vil gerne se en. Andre synes ikke, man er værdiløs. Så hvorfor skulle du selv synes det?
– Vær venlig mod dig selv. Damn, this hit hard. For det er jo nok noget af det vigtigste, og for mig hænger det lidt i tråd med anerkendelsen. Erkend, at det er sådan her, du har det lige nu. Erkend, at det er pissenederen at have det sådan, men at det går over. Erkend, at bare fordi du føler sådan, er det ikke virkeligheden. Og vær lidt ekstra sød ved dig selv.

Indsovningsbesvær:
– Mulighed for PN. Jeg ved, der er nogen derude, der er alle “medicin er ikke løsningen, du forgifter din krop!!” men truth to be told… hvis man har brug for medicin, har man brug for medicin. Det er fucking vigtigt at sove, og hvis alt andet er prøvet, så kan PN være en god løsning i en kort periode, så man får sovet. Jeg tager selv beroligende medicin, de nætter, hvor jeg synes, det er svært at falde i søvn, fordi tankerne kører rundt, eller når jeg er helt hysterisk og har det skidt.
– Samtale med fagfolk eller andre. Jeg kan ikke helt huske, hvad det her gik ud på, men for mig ville det betyde, at snakke med nogen om, at man har svært ved at falde i søvn, og eventuelt hvad der gør, at man har svært ved at falde i søvn. F.eks. hvis man har tankemylder, er nervøs for noget, eller hvad det nu kan være.
– Høre musik.
– Sluk fjernsynet. Den her vurderede denne person var god. For mig er den ikke god. Nogle gange hjælper det, men langt størstedelen af tiden, bliver jeg altid lidt ekstra tryg, hvis fjernsynet kører, når jeg skal sove. Så det er vidst en smagssag.

Angst:
– Distrahere sig selv (er gennemgået).
– Være sammen med folk, man er tryg ved. Der blev også forslået evt. at sove hos sine forældre. Det synes jeg er en meget vigtig pointe. Der er ikke noget galt i, at søge tryghed hos andre.
– Alternative tanker. Her har vi allerede været, så det går jeg ikke videre i dybden med. Her hører også realistiske tanker, og 0-100% sandsynlighed. Dvs. de alternative tanker skal også være realistiske, for at de skal virke. 0-100 handler om, at man tager tingen, man tror, og så skalerer, hvor sikker man er på, om den tanke er sand. Her kan man så finde en anden tanke, og se, om man er mere sikker på, at den er sand, og på den måde vende tankerne.
– “Rid stormen af”. Personen her, forklarede, at hvis alt andet fejlede, så måtte dette gøres. Jeg synes det er fucking sejt. Det, det betyder, er sådan set bare, at man anerkender, at man har angst lige nu, og fortæller sig selv, at man ikke dør af det, og så… er man egentlig bare i angsten indtil den går over. Ret hardcore.
– Sig fra i eller overfor utrygge situationer eller situationer, der kan trigge angsten. Den her er også ultravigtig, fordi jeg selv synes, det er pissesvært at sige “nej”. Men nogle gange skal det gøres, og så må man vende med sig selv, om den situation er god for en lige nu eller ej, og hvis den ikke er det… så må man sgu sige fra, til man er frisk nok, til at tage den. Det er ikke svaghed, men derimod styrke!

Træt, trist, isoleret:
– Holde kontakt og tage kontakt til ens nærmeste. Har vi lidt været inde på, det er vigtigt, at tale om det, og ikke isolere sig, selv om det er det, man har lyst til.
– At have folk omkring sig, man er tryg ved.
– Spille eller høre musik. Jeg er sikker på, at de fleste mennesker synes, at musik er Guds gave til mennesket. Det synes jeg i hvert fald selv. Det hjælper så godt!
– Aflede, f.eks. ved at spille spil. Også en rigtig god metode.

Så ja, det var det, hvad angår forskellige tegn, og hvad man kan gøre, for at cope med dem.

Derudover snakkede vi om stress-sårbarhedsmodellen, som I kan slå op på Google, hvis det har interesse. Kort fortalt handler det egentlig bare om, at der er stress på den ene akse, og sårbarhed på den anden akse. Nogle mennesker er meget sårbare, og kan derfor ikke håndtere ret meget stress. Andre mennesker er ikke lige så sårbare, og kan måske håndtere mere stress. I modellen er der også opbyggende og stressende faktorer, hvilket er lidt dumt opkaldt, fordi de egentlig lidt betyder det modsatte.
– Opbyggende faktorer, er det, der gør stressen bedre. Hvad hjælper, på ens stress?
– Stressende faktorer, er det, der gør stressen værre.
– Ift. stress, er der social stress, f.eks. uddannelse, økonomi, arbejde, osv., og er noget, de fleste mennesker dealer med på et eller andet level. Så er der fysisk stress, f.eks. søvnmangel, misbrug og sygdom, dette er faktorer, der ville stresse alle mennesker. Til sidst er der psykisk stress, som er meget individuel, og omhandler ens tanker, stemmer, mennesker, relationer, konflikter, osv.
– Sårbarhed er ens personlighed, og en blanding af arv og miljø, dvs. “det, vi har med os”.
– Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at huske på, at ikke al stress er dårligt. Der findes også god stress, f.eks. når man skal præstere noget godt på arbejdet, eller når man glæder sig til noget med familien (f.eks. en ferie).

Det, der er at sige om den model er, at den kan bruges, til at pejle sig ind på, hvad stresser dig, og hvad gør ikke? Hvad kan du ændre på? Kan du ændre din stress, skrue ned for den? Eller kan du skrue op for nogle af de andre faktorer, så du ikke mærker stressen lige så voldsomt? – og hvor ligger du henne på skalaen? Er du en person, der nemt bliver stresset, og derfor skal huske at være lidt ekstra obs. på dig selv?
– Alt det her kan jeg jo ikke svare på, men det kan I måske selv… så med de ord, vil jeg sige tak for denne gang.

Glem ikke at følg mig på Bloglovin‘. Og sorry for alle de her weird, halfdrunk selfies, jeg synes bare de er så gode, de fortjener, at blive set af verdenen :/
Til vi ses igen:

– Cecilie x