Julemarked i Sverige, 2017

Hvad har jeg lært i SFT? #19

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

Puh, tiden flyver.

 

Jeg troede lige, der var uorden i mine papirer, men det var der selvfølgelig ikke. Det var bare mig, der var lidt forvirret, fordi jeg lige havde glemt, jeg ikke havde deltaget i sidste uges SFT, og derfor ikke kunne placere hjemmeopgaven… men den hjemmeopgave, vi skulle have fået for til denne uges SFT, og som jeg så først modtog på dagen, var en hjemmeopgave om konflikter! Så let’s get to it.

Der var en, der fortalte, at han havde overværet to af sine venner diskutere om, hvilket sted, der havde den bedste kebab, og de mundhuggedes, og var virkelig bare sådan “ja-nej-ja-nej”-agtige. Personen, der fortalte om oplevelsen, havde selv bare trådt tilbage og ladet de to stridshaner… strides.

En anden fortalte om en aftale med sin mentor, hvor hun havde trodset regnvejret for at dukke op, og næsten var kommet for sent, og da hun så dukkede op, så var mentoren syg. Dette fortalte lederen hende, hvilket selvfølgelig gør indehaveren af historien ked af det, da det krævede rigtig meget at komme af sted. Lederen joker af det og går… her snakkede vi lidt om alternative tanker, ift. hvorfor lederen måske havde joket med det og var gået – jeg tænkte, at det kunne skyldes forlegenhed, fordi det egentlig var lederens job, at give den besked videre, hvilket hun jo så tydeligvis ikke havde gjort, og måske syntes, det var lidt pinligt inderst inde…

Tredje eksempel var fra en, der passer børn på 5 og 8 år, og fortæller, at disse tit kommer op at skændes, om alt muligt, og at det tit er den ældste, der bliver sur og smækker med døren, så den yngste græder, og det bliver som regel kaotisk. Så hende der passer dem ender tit med at tage fat i dem begge og snakke med dem, for at løse det, men i virkeligheden bliver hun tit ubehageligt tilpas, og kommer i konflikt med sig selv, fordi hun ikke har lyst til at vælge side, og heller ikke har lyst til at bryde ind før konflikten optrappes for meget, da hun heller ikke vil risikere, at de bliver sure eller kede af det, idet børn er meget ærlige og stride.

Jeg kom selv på et eksempel, lige on the top of my head, men det deler jeg ikke her på bloggen, da det handler om en familiediskussion, og jeg ikke lige føler for at udstille nogen her. Men jeg lærte meget af den snak, og blev ret obs. på nogle ting, jeg ikke lige havde været klar over før.

 

Så snakker vi lidt om en artikel, en af de “voksne” havde læst, der fortalte, at jo mere person B argumentere mod person As holdning, jo stærkere vil A holde fat i sin holdning, og søge andre med samme holdning, for at “styrkes” – altså, så når vi argumenterer med andre, risikerer vi faktisk at få dem til at holde endnu mere fast på det, vi ellers gerne vil have dem væk fra…

Og at det for rigtig mange bare handler om at få ret og være seje, og ikke om selve argumenterne eller deres styrke.

 

Så for at undgå ovenstående, gav vi os i kast med papegøjesnak, eller politikersnak, der simpelthen bare går ud på at gentage det, man lige har sagt, flere gange. Enten med samme ord eller rettet en smule alternativt til, men så betydningen er det samme.

Vi skulle så se de “voksne” (kalder dem seriøst noget forskelligt i hvert indlæg, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal beskrive dem som, og hele tiden glemmer, hvad jeg brugte i forrige indlæg)sige fra og holde fast i deres oprindelige budskab på en god, venlig måde. Og derefter selv gøre kunsten efter…

Men ja, det vi skulle først, var at se de andre, og der brugte de sådan lidt et loop, der hed “jeg vil ikke”, men besvarede eventuelle spørgsmål, og så komme tilbage i loopet. Hvis man roder sig ud i alle mulige forklaringer, kan modparten meget nemt komme til at tro, at de kan hjælpe eller på anden vis få en til at skifte mening, men hvis de bliver mødt af samme standhaftige forklaring hele tiden, vil de på et tidspunkt give op.

 

Så skulle vi så selv afprøve det. Først skulle jeg være den, der forsøgte at overtale, og hende jeg var med, skulle lave papegøjen… Jeg fandt meget hurtigt på, at jeg ville have hende til at tage min vagt, fordi jeg skulle til Beyoncé koncert. Det ville hun ikke, for hun skulle være sammen med sin familie. Jeg prøvede at overtale hende, ret meget, jeg havde booket billetterne lang tid i forvejen, og jeg lovede, jeg jo nok skulle tage en vagt for hende, og altså, det var jo bare hendes familie, de ville være der igen senere, men Beyoncé ville jo ikke… jeg prøvede alt, og hun var bare KOLD SOM IS, og at some point sagde hun bare “jeg stopper dig lige der, for jeg siger stadigvæk nej”… jeg var målløs!

Bagefter skulle hun så låne penge af mig, til at købe en gave til sin mor… jeg var ikke særlig god til at lave papegøjen, hun fik virkelig snoet mig… jeg prøvede endda med, at det var bare ærgerligt, hendes mor havde en broke lortedatter, men nej, hun blev sgu bare ved xD Nogle gange er opgaverne lidt svære at tage seriøse, som I kan gøre, men altså… jeg prøver! Haha, og vi havde det nu meget sjovt, selv om det ikke var meningen… haha.

Bagefter skulle vi så opsummere, hvordan vi syntes, det havde været, og der var en fælles tildens til, at vi næsten hoppede med på den andens argumenter, eller på eller anden vis fik ondt af dem… og der sagde de noget, der var ret vigtigt, nemlig at vores argumenter er lige så gode som deres, og lige så vigtige. At vi skal være tro mod os selv, uanset hvad det drejede sig om, og at deres problemer IKKE var vores. Vi talte f.eks. om nogen, der skulle arbejde juleaften, tror jeg det var, og gerne ville være hos deres familie, om vi ikke kunne bytte vagt med dem… der er man måske tilbøjelig til at tænke “jeg har ingen familie jeg skal være sammen med, jeg ville jo bare gerne have en fridag og sidde hjemme og hygge mig, så jeg burde bytte”, men at det så var vigtigt at holde fast – ja, det er da pisseærgerligt. Men det er IKKE vores problem, og hvis vi gerne vil sidde hjemme og hygge, så er det DET VI SKAL, og ingen skal guilttrippe os til noget andet. Så ja, det var sgu intenst.

Og så snakkede vi om, at det faktisk både var svært at være i offensiven, men også i defensiven, fordi det var svært at blive ved med at sige fra, men også svært at blive ved med at presse på… haha, struggle. Derudover havde jeg især svært ved at holde mig til den ene, simple forklaring – jeg er MEGET forklaringsorienteret, og meget argumenterende, så det var svært ikke at gøre det, eller gå totalt i defensiv…

Men altså; det var faktisk en meget sjov opgave, lige sådan at gennemgå, og jeg syntes virkelig, at man lærte noget af det.

Og det var det, for denne uge.

25674322_934287280061466_2114365171_n

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julemarked i Sverige, 2017