Hvad har jeg lært i SFT? #10

Hej bloggen, og velkommen tilbage til endnu et SFT-indlæg! Yes, I know, det står lidt sløvt til, med at få opdateret, men tro det eller ej, så er jeg faktisk (blevet) en meget travl dame! Huhej. Jeg er lidt bagud på indlæggene, og det er enormt øv, fordi jeg sidder bare her og tænker “omg i have something funny to tell u” men… det er bare ikke the time just yet, haha. Stay tuned tho! Og lad os så komme i gang:

Nu sidder jeg lige og kigger tingene igennem fra denne dag, og damn bro, i just remembered, jeg deltog ikke i denne session af SFT. Upsi. Sagen er den, at jeg skulle til fest denne her fredag (priorities), og jeg havde så travlt med at gøre klar, handle ind, og alt muligt om torsdagen, at jeg først kom i seng omkring ved 1-tiden. Dertil skulle vi så til prefest kl. 16, og jeg ville derfor ikke kunne nå hjem og gøre mig klar efter SFT, og derfor skulle blive i byen… og derfor skulle jeg også enormt tidligt op dagen efter, fordi jeg ville skulle nå at pakke en masse ting, inden jeg skulle af sted til SFT, og blabla. Så jeg besluttede, at passe på mig selv.

Det lyder måske lidt fjollet i nogens ører, at man udebliver en behandlingsgang, og kalder det self-care. Men det var det. Jeg skulle potentielt være oppe enormt længe, med en masse social interaction og angst forbundet (dvs. enormt drænende activities) og fordi jeg stadigvæk døjer med problemer med mine øjne, har jeg både for deres, og min psykiske well-being, brug for mindst 9-timers søvn. Så jeg endte med at træffe beslutningen om, at sove, til min krop ikke ville sove mere, og så stå op, gøre mig klar og tage af sted – hvilket viste sig at være den rigtige beslutning. Men NOK om det.

 

Jeg havde dog lavet min hjemmeopgave til denne uges SFT, så det er den, jeg tager udgangspunkt i. Derudover skrev jeg også, da jeg fortalte, hvorfor jeg ikke kom, at jeg gerne ville have eventuelle slides printet ud, så de lå klar til mig (samt den nye hjemmeopgave), da jeg kom til samtale hos min primærbehandler om tirsdagen.

Men, hjemmeopgave:

Vi skulle lytte til en andens samtale. Jeg kan faktisk huske, jeg stod i DR-Byen og ventede på at skulle se Alle Mod 1 (laver nok et indlæg om det at some point), og lyttede meget intenst til en andens samtale, om noget med, at de var kørt direkte fra et sommerhus og herop, eller et eller andet pis i den stil, og jeg tænkte bare… wow okæ kedeligt venne. Men det har nok også noget at gøre med, at jeg ikke rigtig kendte dem 😛

Senere på ugen var jeg så blevet inviteret til middag hos min farfar, og benyttede her chancen for, endnu mere intenst at lytte, til samtalen, der foregik mellem ham, min mor, og min far.

Først skulle man lægge mærke til emnerne, de talte om. Her fulgte (indenfor 5-10 minutter) en række af emner, og det gik nogenlunde sådan her: Opvask & fedt –> T og færdselsuheld –> Mad –> L rejse –> Motorcykeltur til Tyskland –> Mere mad –> Ærter.

Så blev der spurgt, om der blev skiftet emne undervejs. Som I kan se, måtte jeg svare ja, og jeg måtte også svare mange gange (!).

Afslutningsvis skulle jeg bemærke i forhold til emneskiftene, f.eks. om de løb tør for emner, om der blev stille, om de inddragede følelser/tanker/holdninger, om der blev brugt aktiv lytning, osv. Jeg havde ikke øvelsen med, så jeg havde glemt dette punkt… jeg troede punktet handlede om, hvordan de skiftede emne, så det var det, der var mit fokus. Det gik således:

“[…] Det er noget god mad.”

“Ja, jeg skal jo også have vænt mig til at lave det, L kommer jo ikke hjem igen!”

“[…] Ja, jeg tog også en tur til Tyskland på motorcyklen i lørdags, derfor jeg skulle bruge hjelmen.”

Er det, jeg lige sådan husker på stående fod. Det var meget sjovt at bide mærke i, hvordan folk (dette tilfælde min familie) skiftede samtaleemne. Men også enormt udmattende, at sidde og huske på, og tænke over, må jeg sige, så jeg fik ikke ret mange eksempler, da min hjerne simpelthen bare blev sammenkogt. Men det viste, hvordan der i første eksempel blev associeret – fra mad til en rejse – og i andet eksempel blev taget noget, fra ugens løb, og trukket lidt op i fortiden – fordi vi alle huskede, at han havde ringet, for at spørge om den her motorcykelhjelm.

 

Derudover havde jeg fået udleveret nogle slides. Disse handlede først om et huskekort, jeg ikke rigtig ved, hvor eller hvorfor er til stede, men det er nok meget vigtigt, så jeg ridser det lige op her.

• Jeg gør det så godt, som jeg kan.
• Jeg prøver, selv om det er hårdt.
• Jeg er et godt menneske.
• Jeg kan nu forsøge at tænke på tre ting, der viser, at dette er rigtigt.

Det næste på slidesne var “at udvise passende åbenhed om sig selv”, i forhold til niveauer i kommunikation. I forhold til dette stod der, at man kan træne, at skelne mellem, hvad der er et passende niveau for samtaler i en given situation. Der er lavniveau, som er smalltalk, mellemniveau, der er personligt uden udlevering, og højniveau, som er meget personligt.

Her følger en mere konkret beskrivelse af niveauerne:

At fortælle om sig selv, lavniveau: Et af elementerne i, at vedligeholde en samtale, er at fortælle om sig selv. Hvad skal man sige? Det kommer an på, hvor godt man kender vedkommende og hvor tryg man er, ved den anden person. Hos en man ikke kender, vil man starte på lavniveau. Det er f.eks. ting som; fakta, ikke alt for personligt, og noget, der er let at fortælle til andre. På slidet stod der også et eksempel på en hjemmeøvelse, som lyder: Skriv fem ting om dig selv, du kan fortælle en anden, som du ikke kender.

At fortælle om sig selv, mellemniveau: Hos bekendte eller folk, man er nogenlunde tryg ved, vil man fortælle om isg selv på mellemniveau. Dette er f.eks.; særlige personlige fakta fra eget liv, dine opfattelser og meninger, og det kan nogle gange være lidt risikabelt at fortælle til andre. Også her var der et hjemmeøvelse-eksempel: Skriv fem ting, du kan fortælle en anden, som er en bekendt, men som du ikke helt er på venneplan med. 

At fortælle om sig selv, højniveau: Hos en, man kender rigtig godt, og er meget tryg ved, og hvis det er en passende situation, kan man godt gå op på højniveau. Dette er ting som; er særdeles personlige, ting som er risikable at tale om, ting, som kun skal fortælles, hvis du har tillid til den anden, og ting, som kun skal fortælles, hvis den anden er villig til at lytte. Endnu en hjemmeøvelse: Skriv fem ting, du kan fortælle en rigtig god ven.

Afslutningsvis var der lige en “niveauer i samtaler, som regel”, hvor der lige var nogle… ja, ting at have i mente. Disse er: 1) næsten alle samtaler starter på lavniveau, 2) er det bekendte, starter det på lavniveau, bliver så måske til mellemniveau, men slutter som regel af med lavniveau, 3) er det gode venner, starter det på lavniveau, bliver så måske til mellemniveau, bliver så måske til højniveau, men slutter som regel af med at gå ned til mellemniveau, og så videre til lavniveau igen, 4) bemærk her, ja-nej-måske signaler, samt om det kommer ud over, hvad du egentlig tænker er rigtigt og passende at sige.

 

Og nu, hvor jeg har siddet og skrevet det her, sidder jeg lidt og tænker, at jeg gerne vil teste de her hjemmeopgaver, der blev lagt op til… så, sæt i gang!

Skriv fem ting om dig selv, du kan fortælle en anden, som du ikke kender. Jeg tænker lidt, det virker sådan… præsentationsagtigt, så det tester jeg sgu.

• Jeg hedder Cecilie og er 21 år.
• Jeg studerer sygeplejerske.
• Jeg vil gerne være forfatter, og interesserer mig for at skrive.
• Jeg er flyttet hjemmefra.
• Jeg elsker at rejse.

Jeg syntes faktisk, det var ret svært, at skrive de her ting ned? Og jeg synes ikke rigtig, jeg “sælger” mig selv særlig godt… jeg lyder drønkedelig, haha, øv.

Skriv fem ting, du kan fortælle en anden, som er en bekendt, men som du ikke helt er på venneplan med. 

• Jeg er i gang med semester 5 på sygeplejestudiet, og starter i morgen i klinik på ortopædkirurgisk afdeling – jeg har også bestået min farmakologi- og lægemiddelregning eksamen med et 10-tal.
• Jeg kom ikke videre i Skriv Dig Gennem Historien-konkurrencen.
• Jeg er faldet rigtig godt til i min lejlighed.
• Jeg havde en god tur til Tokyo i sommers.
• Jeg havde familien på besøg i søndags, og det var enormt hyggeligt.

Jeg synes også det her var enormt svært, faktisk. Det gik meget godt lige de første 1-2 ting, men så gik det sgu ned ad bakke… hvad taler normale mennesker om??? Hit me up???

Skriv fem ting, du kan fortælle en rigtig god ven.

• Jeg har det rigtig skidt i dag, og har brug for din hjælp.
• Jeg værdsætter dig enormt meget, og jeg er glad for, at du er min ven.
• Jeg synes, alting er lidt svært, og jeg vil rigtig gerne ses med dig, men jeg er også bare petrified af angst.
• Du er hella gay bro.
• Du er som en lille sol for mig, og jeg elsker dig.

Actually, hvad fanden er der galt med mig, this shit is hard… wow, anede virkelig ikke mine sociale egenskaber var THIS SHIT. Bare wow. Jeg er amazed over, at man kan sutte så voldsomt, haha. Jesus. Nå, men det var da meget sjovt, at prøve.

 

Det var alt for denne gang. Jeg håber, I stadigvæk fik lidt ud af det, selv om jeg ikke deltog denne gang. Personligt fik jeg meget ud af, at prøve at lytte til andre, ift. at prøve at “efterligne” lidt, eller du ved, lære af de ting, som de gør. Og derudover synes jeg faktisk det var enormt lærerigtigt – omend svært – at lave de her hjemmeøvelser ift. niveauer i kommunikation, fordi det virkelig får en til at tænke over, hvad man kan sige, hvornår. Jeg vil ikke sige så meget mere om det, da næste uges hjemmeopgave handler om niveauer i kommunikation, så jeg lader den lige hænge, indtil næste gang, hehe. Men jeg håber, I fik noget ud af det!

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x