Kan angst være sjovt?

Forfatter?

Hej bloggen! Så, der skete i går noget utroligt spændende, hvis jeg selv skal sige det 🙂

Dem der har fulgt med bloggen, siden tidernes morgen ved, at jeg jo har gået med en forfatterdrøm like, since forever. Jeg startede allerede som meget ung, i 12-13 års alderen. Jeg synes det var så spændende, at træde ind i andre universer, og noget, jeg virkelig nød.
I den forbindelse kontaktede jeg forfatterne Thorstein Thomsen og Amalie K. Kæseler. Jeg fik feedback fra Thorstein. Af Amalie fik jeg tilbudt et hurtigt mailkursus i skrivning, og hun nævnte mig i et blogindlæg – det var et meget stort øjeblik for mig, haha. Deprimerende nok kan jeg se, at hun har slettet sin blog, og dermed indlægget, inden jeg nogensinde fik screenshottet det :/ det er også ligegyldigt, moving on!

Nå, men Cecilie 14 år deltager så, i en skrivekonkurrence, der omhandlede at skrive en novelle om et karneval – den er fucking dårlig, men I tried – den kan læses her. Jeg meldte mig så ind i noget, der hed Kort&Godt, der havde en blog, Novellesamleren. Her blev samtlige menneskers noveller så udgivet, og jeg sendte selvfølgelig mine ind! I starten var det primært mine skoleopgaver og terminsprøver, piiinligt. Jeg har skumring. Jeg tror kriteriet bare var, at skrive noget, hvor “skumring” indgik? Så det gjorde jeg 🙂 en ordentlig dyster novelle, og lidt (meget) fucked up, hahahaha. Jesus, what went through my brain at 14? Den er dog forholdsvis okay skrevet, synes jeg. Flystyrtet, og der var kriteriet noget om et flystyrt, og jeg tror faktisk, at det var et bestemt flystyrt, vi skulle skrive om, but I am not sure. Det er en af de mindre gode, vil jeg gerne erkende, haha. Det Kolde Mord, husker jeg som værende en af de bedre, men jeg kan ikke huske kriteriet for opgaven længere… det er vel også ligegyldigt, haha. Du Kommer For Sent, er den nyeste – også en terminsprøve, hvor kriteriet var, at det skulle slutte med det sidste afsnit, og så skulle novellen bygges op omkring det.
I hvert fald, de her noveller har ligget på Novellesamleren, de sidste 5 år. Det var meningen, at man skulle kunne tjene penge på dem og blabla, men Kort&Godt eksisterer ikke mere, så jeg ved ikke helt lige, hvad der egentlig foregår, og jeg er også ligeglad… det ville da være nice, at tjene penge på det, men sådan er det jo… Der er i øvrigt en til novelle fra mig derinde, men den vil jeg hellere diskutere i et andet indlæg, hæ.

I går skete det magiske så.
Jeg sad i toget på vej hjem fra skole – og amazing nok, så modtog jeg en mail, fra en totalt ukendt mailadresse, og overskriften er bare “novell: du kommer for sent”. Jeg kunne jo huske, jeg engang havde lavet en novelle med den overskrift, så jeg gik nysgerrigt ind – det var så en studerende fra Finland, der skulle skrive en analyse af nordiske noveller, og de i deres gruppe altså havde taget udgangspunkt i min, og havde nogle spørgsmål i den forbindelse.
Needless to say, så troede jeg altså, at det var en joke. Så jeg måtte ind på Novellesamleren, skrive linket og spørge, om det var denne novelle. Det var det sgu. Jeg var totalt ekstatisk og skrev til min mor med det samme, haha.
I dag har jeg så besvaret spørgsmålene, og det var en virkelig underlig følelse, at sidde og besvare spørgsmål, om en af ens noveller, man skrev, da man var 14. Men det føles også som en gigantisk achievement, at få spørgsmål om noget, man har skrevet… det må være sådan, det føles, at være en rigtig forfatter, haha.
Første spørgsmål gik på, hvorfor jeg skrev den, og der måtte jeg jo krybe til korset og sige, at det var en terminsprøve. Men at jeg generelt godt kunne lide at skrive og finde på ting, og at jeg sagtens selv kunne finde på også, hehe, men at jeg synes det var særligt spændende at få stillet en opgave om, hvad man skulle skrive, og se, hvad der kom ud af dette.
Andet spørgsmål gik på, om jeg havde et specielt budskab. Der måtte jeg lige reflektere lidt. Her kom jeg frem til, at der var det her twist, i forhold til hovedpersonens relation til de andre i historien, og at mit budskab vel egentlig bare var, at man skulle bevare jordforbindelsen, og ikke glemme sig selv-ish. Det lød mega dumt, da det kom ud på skrift. Men vedkommende, der havde skrevet til mig, skrev at svarene var gode og detaljerede, og havde spredt lidt lys over tingene i forhold til personernes relation, og hvorvidt hovedpersonen var alkoholiker eller ej (lol).
Så fik jeg et opfølgende spørgsmå, der omhandlede hovedpersonens ven, og om hvorvidt denne var virkelig eller ej, da de ikke kunne lure dette, men at hans rolle var vigtig i forhold til hovedpersonens bevidsthed. Dette spørgsmål fandt jeg utrolig sjovt, fordi jeg egentlig altid havde forestillet mig vennen, som værende et virkeligt menneske, men at det egentlig også kunne tolkes anerledes. Dette forklarede jeg så i mit svar, og lod det være op til vedkommende, at fortolke, som han lystede. Og det er egentlig det.
Novellen, der er tale om, kan læses her.

Lige nu afventer jeg svar, og om ikke andet, så har jeg planer om at spørge vedkommende, om jeg kan få en kopi af analysen, når den er færdig. Jeg er pissenysgerrig for at se, hvad de får ud af det, hehe.
Ja. Jeg ved ikke, hvad jeg mere skal sige? Jeg føler mig succesfuld, på en eller anden måde. Og jeg synes, det er så surrealistisk, at tænke på, at jeg “plantede” dette frø for 5 år siden, og jeg forestillede mig aldrig, at jeg ville sidde, den dag i dag, og skulle besvare spørgsmål til MIN novelle, til en analyse. MIN FUCKING NOVELLE BLIVER ANALYSERET. Hvor vildt er det ikke lige? Jeg synes det er så amazing, og virkelig et skridt i den rigtige retning. Jeg har ikke så meget tid til at få skrevet (jeg rpg’er dog stadigvæk hahahaha), så drømmen er lidt på standby, mens jeg tager min sygeplejerskeuddannelse. Og jeg glæder mig, til at få tid til at skrive igen. Ej, jeg er simpelthen så latterligt glad. Det føles så fucking godt, altså! Det var det for i dag 🙂
Jeg er egentlig også startet i klinik på Modul 6, primærsektor, mENØH, jeg synes dette news var lidt vigtigere, haha. Kald mig bare forfatter fra nu af :’))) Amalie ville være stolt (eller noget), haha. Jeg er i hvert fald stolt.

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘ <3

16684771_757864231037106_1687725881_n

– Cecilie x

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan angst være sjovt?