Hvad har jeg lært i SFT? #12

Campusfest 2017

Hej bloggen!

Det her indlæg har det sygeste delay, men whatever. I slutningen af september (yup), var der Campusfest på min skole, så det tænkte jeg, at jeg ville lave en lille storytime over. For at bryde lidt med SFT-temaet, der har været her på bloggen.

 

Festen virkelig allerede lidt… sær, tror jeg, jeg vil sige, fra start af. Jeg havde snakket med en god ven, M, fra klassen, og vi to var faktisk de eneste, der kom fra vores klasse. Hvilket er mærkeligt, fordi vi plejer at være en god håndfuld, men ikke denne her gang… så vi stod bare sådan lidt “okay hvad nu”… heldigvis var den anden klasse rigtig søde, og inviterede os så til deres preparty.

Så M og jeg mødtes på stationen, joinede nogle fra den anden klasse, og så kom vi ellers hjem til hende, der hostede prefesten.

Som sædvanlig havde jeg drukket lidt inden… 1 dl vodka og en cider, tror jeg… oh, og ej at forglemme, at da jeg gik ned mod toget, blev der råbt af mig?? En mand i 40’erne bifaldte absolut ikke mit outfit. Jeg blev megasur, altså, hvad fanden… haha.

Nå, men vi nåede frem, jeg fandt resten af mine cidere frem, samt min iste og vodka, og begyndte ellers bare at drikke. M gav mig også lidt af sin hjemmelavede long island, der i øvrigt var… en kende stærk, syntes jeg. Puha.

Som tiden gik begyndte alkohollen langsomt at kick in, og jeg havde en fest for mig selv… der kom en med muffins på et tidspunkt, hvilket bare reddede min dag, fordi jeg kun havde spist en håndfuld mandler, uheldigvis var der blå glasur på kagen, så… min tunge blev helt blå :/ øv.

At some point skulle jeg et eller andet, og får dumt nok nærmest slået en øl ud af hånden på en fra den anden klasse, A. Så jeg står der, småfuld, og en anelse pinligt berørt, og bare “fuck i’m sorry”, og forsøgte at råde bod på det, ved at tørre gulvet med mine strømper (note: jeg havde allerede spildt én gang før udover gulvet, og måtte tørre op med en klud, så forsøgte meget ihærdigt at skjule dette). M udbryder pludselig bare: “Ej Cille, ikke gør dine strømper våde!” og så stod jeg bare et øjeblik og kiggede på ham, inden jeg trak mine strømper af udelukkende to reveal, at jeg simpelthen havde endnu et par på indenunder – hvilket han gjorde store øjne over. Man kunne bare se i hans blik, at hans mind var blown. Så jeg pakkede pænt mine våde strømper ned i tasken igen og lod som ingenting, although jeg måtte sætte mig på gulvet, for at undgå at lave flere ulykker. Jeg havde vidst spildt det alkohol, jeg skulle spilde…

Inden vi gik over på skolen, skulle jeg – som enhver anden pige – lige tisse først, og da jeg stod ude på toilettet var jeg bare ved at VÆLTE, og jeg tænkte bare… hvad SKER der? Jeg kunne slet ikke forstå, hvordan jeg kunne være så fuld. Jeg havde kun fået 7 genstande, det var jeg overbevist om. 2 shots, 4 cidere, nogle tåre af den mystiske long island, og 2 dl vodka… Altså, det kunne da ikke passe, jeg var så fuld allerede, vel? (note: det gik først op for mig dagen efter, at 2 dl vodka IKKE svarer til 2 genstande, men derimod 10…)

23758224_917047611785433_1371376378_n 23718095_917047618452099_1369441728_n

– Lige nogle selfies, inden jeg tog af sted… hehehehe. var lidt i tvivl om chokeren, men besluttede at lade den blive hjemme, selv om jeg har en dyb forkærlighed for chokers. Don’t judge, det er en emoperiode-ting, tror jeg… Jeg kan i øvrigt fortælle, at bodystockingen er købt i Tokyo, og der kommer en haul derfra, så snart jeg har tid til det, så stay tuned! Jeg fik fingrene i en del tøj… og andre gode sager 😛

23756163_917047621785432_888777599_n 23718425_917047615118766_221792193_n

– Og så selvfølgelig et outfitbillede. Ikke særlig posed, men det er det eneste, jeg har… og lastly, et billede af, da jeg sad nede på gulvet, for ikke at lave mere ravage 😛

Da vi nåede hen på skolen, fandt jeg en veninde, som jeg havde regnet med at møde, og faldt hurtigt i snak med hende – managede også at spilde hendes drink udover hende, fordi jeg var så fuld :)) i’m really sorry. Efter vi havde catchet op, bad hun mig finde mine venner igen, så jeg gik ind, afleverede min taske i garderoben, og begyndte at lede, men jeg kunne sgu ikke finde dem… der gik lidt panik i mig, så jeg snuppede et brød fra buffeten (????), og gik forvildet rundt på skolen for at lede efter dem, hvor jeg bare vandrede rundt… for evigt, mens jeg tyggede på samme, tørre stykke brød.

En pige fra den anden klasse skrev så til mig på facebook, og jeg fandt endelig ud af, hvor de var, og joinede dem – de var dog allerede godt i gang med at drikke, feste, spille, hygge, så jeg følte mig enormt malplaceret, fordi jeg var kommet for sent til det hele – hvilket fik mig til at drikke endnu mere. Jeg havde imidlertid dog intet at drikke, så jeg snuppede occasionally tåre af As øl. Jeg var i den gode tro, at det bare var et par tåre, men efter nogle dage revealede A så for mig, at jeg åbenbart havde stjålet halvdelen af hans øl… tre gange. Way to go. A – i’m very sorry, jeg husker overhovedet ikke at have gjort det…

Det leder mig så videre til det næste, der var, at jeg skulle ud og tisse, og på vejen tilbage møder jeg så en anden, jeg kender. Vi faldt i snak henne ved en sofagruppe, men jeg var bare så fuld… altså, virkelig, så fuld… at jeg bare faldt i søvn, gentagende gange under vores “samtale”. Derfra husker jeg egentlig ikke noget. Hele aftenen er faktisk lidt sløret for mig, må jeg nok erkende, men… lige dérfra, så gik det bare downhill. Det eneste, jeg ellers husker var, at han flere gange lige fik vækket mig fra min døs igen, og spurgt, om jeg skulle hjem, om han skulle følge mig hjem, om jeg var sikker, og jeg blev bare ved med at afslå og være sådan “jaja, jeg har det fint,”-agtig, hvorefter jeg så åbenbart blev ved med at falde i søvn igen… mega sært.

Igen husker jeg egentlig ikke det store… det er i grove træk faktisk det, jeg husker fra dén Campusfest, hvilket er PISSENEDEREN, fordi noget af det fede ved den her fest var, at James Braun skulle komme igås, og det missede jeg bare entirely, fordi jeg bare lå og halvsov, og gjorde mig selv pinligt berørt… øv altså, haha.

Jeg blev senere gjort opmærksom på – fra flere – hvilke akavede, pinlige dumheder, jeg havde haft gang i den aften, og believe me, det er ikke nogle, jeg synes skal på bloggen, for det var… det er jeg ikke så stolt af xD så ja, moralen er bare: please watch your drinks, ikke, altså, seriøst, hold øje med, hvor meget I drikker, og få styr på, hvad der svarer til en genstand, så I ikke laver samme tåbelige fejl, som jeg begik… xD havde jeg været aware over, at 1 dl vodka svarede til 5 genstande, så havde jeg nok ikke drukket 2, plus alt det andet, jeg så hældte ned oveni…

 

Nå. Lørdag var jeg en anelse hungover. Det var ret sjovt faktisk, fordi om natten stoppede jeg for at få foccacia. Omkring formiddag fik jeg et pizzaslice. Omkring frokost lavede jeg bruchetta, mens jeg lå på sofaen og havde ondt af mig selv, fordi jeg var hungover… så kom min far forbi med sandwich og slik, hvilket var meganice, fordi min lillebror også skulle komme på besøg senere om aftenen.

Inden min lillebror kom, ringede min farfar dog og hørte, om vi ville med ud og handle lidt, og det ville vi gerne. Jeg havde for længst aftalt med lillebror, at vi skulle have takeout til aftensmad, fordi jeg ville have en rigtig, fedtet burger, og selv om jeg bor nærmest ved siden af Maccen, så var det bare ikke godt nok – det skulle være en rigtig burger! Så det informerede jeg min farfar om, at jeg ville have. Han forslog ellers Burger King, men jeg pure nægtede… jeg skulle have en rigtig pizzaria-burger med rigtig salatmayonnaise til, og sådan var DET. Så det endte jeg med at få på Bella Luna – og jeg var meget glad.

23722034_917047631785431_192295524_n 23772335_917047635118764_863812273_n 23718294_917047638452097_935027315_n

Efterfølgende crashede lillebror og jeg ellers bare på sofaen med slik, chips og popkorn, hjemme hos mig, hvor vi så film sammen resten af aftenen – mega hygge. 🙂

Så ja, det var dén storytime.

Endnu engang – vær søde at holde øje med, hvor meget I drikker, når I drikker, ikke? Ikk’ vær dum ligesom mig xD i øvrigt tak til alle, der holdt mit drunk self ud, og jeg apologizer til ALLE… jeg husker legit nærmest ingenting xD apologizer især til ham, jeg blev ved med at falde i søvn ved… sorryyyyyyyy. Jeg kan med sikkerhed sige, at fra nu af, så er jeg mere careful, når jeg drikker. Jeg skal sgu ikke være så fuld igen xD

PS. alle involverede i mine fuldskabs-eskapader har jeg snakket med, og de er alle cool med det, for let’s face it… shit happens. Og de fleste fik en god griner ud af det, så 😛

 

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘, så du ikke misser et indlæg <3 de kommer lidt sporadisk for tiden, så det er en god måde at være sikker på, at man ikke går glip af nye indlæg (og så man ikke behøver at tjekke dagligt, hehe). Til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad har jeg lært i SFT? #12