Modul 3 studerende!

Burger Garage – Hillerød


Jesus, som tiden dog flyver af sted! Øv.

Jeg vil lige starte med at sige, at det er dårlig stil – og jeg siger det hver gang, alligevel sker det igen – at jeg ikke får opdateret, så hurtigt, som jeg gerne vil. Så I’m sorry guys!
Dernæst, og det er selvfølgelig ingen undskyldning, men jeg har simpelthen været så træt og udmattet, de sidste to uger? Jeg ved ikke, hvad grunden til dette er, da der ikke umiddelbart er sket noget, der kunne have gjort, at jeg fik det sådan? Jeg er endda – endelig – begyndt at tage vitamintilskud, da jeg har lavt D3 og B12-vitamin? Bodyyyy, why u do this?

Anyway! Back on track.
Nu har jeg nogle gange været på Burger Garage, der er et lille, hyggeligt spisested i Hillerøds Slotsarkader. Førhen lå der en kaffebar – Kong Kaffe, tror jeg, den hed. Den ligger omkring indgangen fra p-kælderen, i nærhed af Deichmann, Imerco osv.

Jeg vil starte med at sige, at de laver rimelig okay burgere. Faktisk, laver de gode burgere.
Desværre er det bare en lidt øv oplevelse, når servicen ikke er lige så god, som maden er.
Første gang, jeg kom, var sammen med min familie – mor, far, lillebror, og stedmorbror(?).
Jeg bestilte en The Garage – en sådan rimelig plain, almindelig burger, uden agurkesalat(!!!), og dertil nogle spiral potato chips.

image

Vi var noget nær de eneste kunder, så det var ganske overraskende, da de kom tilbage, og jeg – samt en anden – begge havde bestilt denne The Garage. De havde ikke ulejliget sig ved lige at skrive, hvad for en af dem, der var uden agurkesalat, eller om der i det hele taget var en? Og i stedet for lige at tjekke det, fik vi da bare selv lov til at rode i det! Ærligt, hvad er det for noget? 👎🏼
– og så blev jeg skuffet over mine chips… 🙁 det er selvfølgelig min egen skyld, og ikke restaurantens. Jeg regnede med, at det var sådan nogle curly fries, og ikke legit totalt brændte chips, men oh well, så er jeg da dén erfaring rigere!

image

Min kære moder havde så bestilt en The Three Musketeers – uden løg, i dem alle, som vi alle omkring bordet tydeligt hørte. Da disse så kom, nød min mor med største velbehag den første, en af dem med oksekød, så vidt jeg husker… hvorefter hun gik videre til den med kylling, hvori hun selvfølgelig straks finder løg. Hun kigger så under bollen på den anden oksekød, hvor der også er løg i?? 🙅🏻👎🏼
Meget pænt siger vi så til personalet, at der er løg i, og der er bedt om, at burgeren blev lavet uden løg. Efter lidt tids snakken, tager de burgerne tilbage, og efter laaang tid, kommer de tilbage med tre helt nye – denne gang uden løg, heldigvis.

image

Det ødelægger desværre oplevelsen, at sådanne ting sker. Ét er, at det er sket én gang, men det bliver hurtigt uprofessionelt og trist, hvis det sker flere gange, hvilket jo så var tilfældet her….

***

Anden gang, var jeg sammen med min farfar. Vi fik begge kyllinge-bacon omeletten, som vi regnede med bare var en hurtig, lille, let snack – NEJ, absolut ikke! Vi var begge noget overraskede over størrelsen, jeg var nærmest helt paf, da jeg også havde spist McDonalds’ tidligere… upsi.

image

Der var intet at klage over, i forhold til selve omeletten, den smagte fantastisk, og jeg måtte desværre levne. Vi oplevede ingen problemer i forhold til bestilling eller service, faktisk fik jeg endda et sugerør, som jeg havde bedt om.

 

***

På baggrund af disse to episoder, har jeg svært ved at bedømme, hvad jeg synes om stedet – umiddelbart tænker jeg, at jeg lige så vel kan finde et andet sted, at få lavet mig en god burger, som jeg kunne her. Dette er måske bare mere nærliggende. Jeg vil sige restauranten er fin, og tilpas i pris, men det er svært at anbefale noget, når man ikke kan vide sig sikker på, hvad man får – eller hvornår. Er man derimod ikke kræsen, som vi tydeligvis er i vores familie, skulle der dog ikke være nogen problemer 😉

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Modul 3 studerende!