#RF18 – Roskilde Festival under musikdagene

Hej bloggen, og velkommen tilbage til endnu mere #RF18!

 

DAG 5: 

Onsdag. Første reelle musikdag. Og en arbejdsdag. Endnu én. Jeg stod op ved 11-12 tiden. Jeg var superspændt, fordi jeg endelig skulle se min kæreste igen, efter ikke at have set ham i næsten en uge! Kl. 14 mødte jeg ind, og blev til at starte med faktisk ret skuffet, fordi min kæreste havde sagt, no way, han ville komme forbi boden og sige hej (han troede den lå langt væk), så jeg var depresso og ked af det.

Jeg havde også stadigvæk mixed feelings i forhold til min kusine, så ja. Heldigvis blev vagten supergod, for lige, som jeg ikke anede, hvad jeg skulle i boden, så jeg en gammel veninde. Vi endte med at lave #teamwork den dag, hvor hun hhv. slog varerne ind, og jeg hentede dem. Det var nice. Det varede indtil kl. 18, så havde hun fri – og jeg fik først fri kl. 22. Hmm. Men resten af aftenen gik også rigtig fint, jeg hyggede vildt meget. Jeg kom over i bakeoff teamet, hvor jeg lavede spas og gøgl med en af de andre, og vi rendte bare rundt og havde en fest og hyggede.

Jeg har i øvrigt glemt at fortælle, at jeg forrige nat blev bestjålet i Kvickly 🙂 Jeg havde fundet noget sodavand og chips frem til en kunde, og som jeg stillede det fra mig på disken, så tog han det kraftedeme og løb! Jeg stod helt paf tilbage, og bare… øh. Løber jeg efter? Hvordan? Jeg kan jo ikke hoppe over disken? Jeg giver op. Han måtte sgu bare stikke af. Så begyndte jeg at finde varer frem til næste kunde, og de blev ved med at så skulle de også lige have det og det, og det og det… så jeg måtte stille varerne fra mig og gå flere gange osv., og så da de sendte mig af sted for at hente noget sidste gang, og jeg kom tilbage, kiggede de bare på mig: “Er du klar til vi løber med det hele?” og jeg stod bare “EJJJ! Så I det? fuck man”. De var heldigvis rigtig søde ved mig, haha. Og vedkommende efter dem kaldte også bare vedkommende der havde stjålet, for en idiot. Så det var jo godt xD

Som jeg sad og holdt pause, og bare slappede af, skrev min kæreste så (whaaat), at han havde været forbi Kvickly, men havde han ikke set mig, så han var gået 🙁 Jeg blev så ked af det. Jeg var glad, fordi han havde set efter mig, men ked fordi jeg missede ham… damn altså. MEN sådan er det nu bare engang. Jeg havde fået fornyet energi, og sad og skrev med ham resten af vagten, tror jeg. Der var ikke supertravlt, og jeg var godt med, og hjalp hvor jeg kunne, men hvis der lige var lidt tid, så kunne jeg jo lige skrive lidt…

Jeg havde også travlt med at drikke cultshakere og cola med vodka. Det var totalt sjovt, jeg nåede at blive lidt energized sidst på aftenen, en dejlig buzz. Ja.

Cultshakere disguised as citronvand og gratis foccacia. Jeg havde det godt.

Så fik jeg fri, og jeg skrev videre med ham om, hvor henne han var, derinde, osv… Han havde sendt sin familie af sted mod Eminem koncerten, og han var blevet tilbage for at vente på mig :’) og min kusine.

Jeg fandt ham, og gensynsglæden fra min side, var i hvert fald ret stor! Jeg blev SÅ glad. Jeg havde også taget en øller med til ham (i Kvickly fik man 1 gratis fyraftensøl for sit arbejde, og da jeg ikke rigtig drikker øl, kunne jeg ligeså godt tage den med til ham). Vi begav os efterfølgende hen mod Eminem. Vi endte dog med at stå ret langt væk, og da først Eminem gik på, var lyden desværre rigtig dårlig, der hvor vi stod. Vi kunne følge med på storskærmene, men vi kunne absolut INTET høre. Så halvaggressivt begyndte vi at gå længere og længere ind blandt folk.

Har lige stjålet K’s billede af en White Russian (favedrink), og hvor langt fra Orange Scene, vi stod ift. Eminem. RIP.

Men ja, vi gik længere ind, så vi faktisk kunne høre ham, og det var a m a z i n g. Der var nogle sange, jeg ikke kendte så supergodt, men også en god del, som jeg virkelig bare sANG MIT HJERTE UD TIL. Altså goddamn. Jeg var rigtig nervøs for at skulle let loose, med K på sidelinjen, men det var faktisk ikke så slemt; min angst var ikke så overvældende, som jeg havde frygtet, så alt godt. K faldt i snak med nogle andre, og fik en øl af dem, og all was well.

Som den lille hipstertype, jeg nu er, havde jeg glædet mig HELT VILDT til Loose Yourself, så da den kom på i literally died, har aldrig følt noget så meget i mit liv, tror jeg. Unfortunate events var dog, at K var HELT stille, og jeg tænkte bare for mig selv, at noget var galt. And so it was, for han begyndte sgu at knække sig. Et øjeblik stod jeg lige og overvejede, hvad jeg egentlig skulle, men endte med at sætte mig på hug ved siden af ham, nusse ham lidt på ryggen, og provide wetwipes, servietter og sprit.

Jeg sagde farvel til min kusine, og K og jeg gik derfra, og mødtes med K’s familie. Der var hurtigt enighed om, at de bare skulle hjem, og det blev forslået, at jeg tog med – så det takkede jeg ja til.

Jeg faldt næsten i søvn, i bilen på vej tilbage, og da vi var kommet hjem, tror jeg K lavede toast til mig, som jeg sad og frådede i sengen, inden jeg gik kold.

Ca. her var jeg begyndt at hoste lidt. Det var rigtig tørt i år på Roskilde, og støvet var begyndt at sætte sig i lungerne. Not a fun time. Det ekskalerede i midlertid i løbet af natten, og jeg hostede en del, men faldt eventually i søvn.

 

DAG 6: 

Jeg vågnede hjemme hos K omkring kl. 14, og blev spurgt, om jeg kunne tænke mig et karbad. Jeg har længe været misundelig, når K har sendt mig billeder, når han ligger i karbadet, så jeg tog ham på ordet, og sagde JATAK. Han sørgede for det hele til mig, hvilket var rigtig rart. Jeg var dog nervøs (elsker når min angst bare får mig til at tro, at man kan bade forkert???), så jeg spurgte om han ikke ville blive. Det ville han ikke xD men han sagde, at jeg kunne lade døren være ulåst, og så ville han komme ind med mellemrum og lige se til mig.

Til min skræk og rædsel, så havde jeg pissefucking glemt, at pakke noget øjenbrynspudder! Jeg havde husket ALT ANDET på nær fucking øjenbrynspudder, fuck mit liv. Så da jeg badede, var jeg meget forsigtig med ikke at få vand i hovedet xD

Som jeg lå der og blev helt blødgjort, kunne jeg også observere, hvordan vandet langsomt blev mere og mere grumset, indtil jeg ikke længere kunne se mine ben #jegvarvidstbeskidt #dirtygirl

Efterfølgende stillede jeg mig i badekarret og lige skyllede mig selv igennem, og begyndte derefter at tørre mig, mens jeg endnu stod op – med numsen i vejret og det hele, da K kom ind og sagde, at de forårsruller, jeg havde bestilt, var ved at være færdige xD #akavet

Jeg gjorde mig færdig, satte mig ind i sengen og spiste forårsruller, og ikke længe efter kørte vi mod Roskilde igen. Jeg fik nogle strepsils af K’s mor, fordi hun havde hørt mig hoste i nat xD

K var også så sød at købe to cultshakere til mig #faktiskvardetKsfar #såtakfordet

Vi nåede frem, sprang lidt rundt mellem noget forskelligt musik, vi hørte bl.a. 6LACK, som faktisk not was that bad (havde hørt noget af det, og kunne faktisk godt lide det), og så selvfølgelig Bruno Mars. K’s mors veninde fra arbejdet kom også, og det var rigtig hyggeligt sammen med hende, faktisk. Jeg følte mig lidt akavet, og kunne godt mærke min social anxiety~ lavede en entrance, men det var okay.

Under Bruno Mars begyndte jeg imidlertid at få det ret skidt, og mit humør begyndte at dale drastisk. Jeg blev panisk, fordi jeg ikke anede, hvordan jeg skulle stoppe med at få det sådan, og da vi begyndte at gå, sakkede jeg lidt bagud, og klemte på min mave, i et forsøg på at trække vejret ned i maven, og mærke efter, om det nu var det, jeg gjorde. For at falde til ro.

K’s far opdagede, jeg sakkede bagud, og ville høre, om jeg var okay. Jeg fik tårer i øjnene, for jeg syntes, det var så pinligt, at jeg fik det skidt midt i det hele. Og jeg var jo slet ikke okay! Jeg følte, jeg slet ikke kunne trække vejret, og det virkede pludselig lidt for overvældende og skræmmende, med alle de ukendte mennesker rundt om mig. Pulsen steg, øjnene blev våde, mine tanker fyrede af sted i fuld galop. Der blev spurgt, om jeg havde ondt i maven, havde drukket for meget, etc. Hvordan skulle jeg kunne sige “nej, jeg lider af angst, og jeg er rædselsslagen, og jeg ved ikke hvorfor”? K kom heldigvis hurtigt ned til mig. Gav mig en kæmpe krammer, holdt fast i mig, bad mig se på ham (for at aflede fra alt det andet), og jeg ville slet ikke, fordi jeg græd, og syntes det var så akavet. Det ekskalerede i midlertid, så jeg bare stod og tudbrølede, og slet ikke ville noget som helst. #cecilie5år #angstellertrodsigtbarn #ingenveddet

K sendte resten af familien videre, og tog mig i hånden, og gik med mig lidt rundt, for at finde et roligt sted, og et sted, hvor vi kunne få lidt at spise og slappe af. Jeg husker ikke ret meget herfra. Han prøvede virkelig at få mig til at grine, med alt muligt dumt, og jeg tror, jeg grinede. Grinede, fordi situationen var så absurd. Grinede, fordi jeg faktisk var rigtig heldig. Ja, jeg lider af angst. Ja, det er pisseakavet at få det foran “svigerfamilien”, og alle bare tror, det er fordi man har drukket for meget (for let’s be honest, Cecilie drikker som et hul i jorden, så ja, it looked bad). Men jeg har en rigtig, rigtig sød kæreste. En rigtig sød ven. En, der kan se og mærke på mig, når det er lidt for meget. En, der gerne vil tage sig tid til, at jeg kommer på dupperne igen. En, der har betalt 2.000+ for en billet til Roskilde, som er på Roskilde med sin familie, for at høre god musik… og stadigvæk tager sig tid, til at gå væk fra de kunstnere, han gerne ville se, for at sørge for, at jeg ikke freakede ud alene. Jeg er taknemlig for at have sådan en i mit liv, og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg har gjort rigtigt, for at fortjene noget SÅ godt. Men jeg er ovenud lykkelig for det. Jeg er heldig, det er fandeme, hvad jeg er.

Og vi fik lidt at spise. Vi fik ro på. Jeg begyndte at slappe af, begyndte at grine lidt mere helhjertet. Begyndte at svaje lidt til musikken, begyndte at hygge mig igen. Og inden jeg helt vidste af det, var vi reunited med resten af slænget, og der blev spurgt om jeg var okay. Jeg måtte akavet svare ja. Nævnte intet om angst. Min redning blev, K sagde: “Ja, vi fik lidt at spise”, og at de selv sagde, at jeg heller ikke havde spist noget nævneværdigt. Sandt. Jeg lod den ligge ved det.

Jeg skulle arbejde dagen efter, så da aftenen sluttede, sagde jeg farvel til K og co., og bevægede mig mod Nephew, for at høre et par numre.

Jeg undskyldte overfor K, at jeg havde opført mig så fucking retarderet, og at jeg var ked af, hvis jeg havde bekymret hans forældre. Af gode grunde ved jeg ikke helt, hvor skidt det så ud fra deres perspektiv, fordi jeg ligesom var… jævnt caught up i mit eget perspektiv.

Til min skræk kunne han jo bekræfte, at jo, hans forældre var blevet lidt bekymrede. Men at de vidste, at han holdt af mig either way, og at jeg ikke skulle tænke så meget over det, fordi vi fik ro på, og det gik over, og alt var okay.

Jeg gentager det lige: Jeg er så fucking heldig. Jeg gik fra Nephew med et smil over hele hovedet.

Det gik over. Det var pisseakavet, men det gik over, og jeg var ikke alene.

 

DAG 7:

Allersidste arbejdsdag! Gik superfint. Snakkede stort set ikke med min kusine, for jeg var træt. I stedet fandt jeg nogle af de andre rundt omkring, og snakkede og pjattede med dem, og udførte selvfølgelig mit arbejde.

Desværre blev jeg caught i en strid mellem to veninder, hvor den ene havde fået en kæreste, og derfor ditchede veninden lidt (følte hun i hvert fald). Og værst af alt, var de alle tre på vagt samtidig. That called for drama. Jeg kunne sådan set godt lide alle tre, især kæresten og veninden. Kæresten var impressed over mine skills til at disguise min alkohol (og mit mod), og veninden var bare superflink. Kæresten var i øvrigt også rigtig opmærksom, og hjalp til (jeg har en skade med håndleddet, så han var meget obs. på, at hvis jeg skulle hjælpe ham, skulle det ikke være med tunge ting).

Desværre havnede jeg med den bitre veninde. Vi havde tilmed et uheld, hvor en masse paller øl væltede ud over det hele. Jeg, hende, og kæresten sprang til for at hjælpe med at samle op, og der var MORD i luften, siger jeg jer. Hende: “Derfor skal man aldrig køre med sådan en palle alene!” Ham: “Det har jeg gjort massser af gange!” Hende: “Det skal man ikke, så sker det her!!”

Akavet.

Og så blev han irriteret over alle bare sad på deres flade røv og holdt frokost, og kiggede direkte på os, der samlede alt det der op (og bad dem hjælpe til), det blev hende veninden åbenbart sur over??? Mærkeligt. Altså jeg forstod godt irritationen.

Anyways, jeg var stuck med hende, og hun bitchede alllll fucking day. Og bossede rundt med mig som om jeg var hendes fucking slave, altså. Altså wow, intet jeg gjorde var godt nok, og det var hele tiden gør lige dit, gør lidt dat. Jeg tog en breather med hende, fordi det havde hun brug for, og jeg havde brug for at mikse alkohol, så jeg kunne kamuflere det, så yanno all was good.

Og hun var sådan der: “Du ved godt, du kan få klippet dit armbånd, hvis de finder ud af det ikk?” og jeg var sådan der: “Whatevs, jeg drikker jo ikke så meget, jeg ikke kan passe mit arbejde. Drikker bare lidt, så jeg ikke har travlt senere, når vi får fri”.

Legit, der gik 30 minutter, så var jeg bare rundtosset #jegerdårligtilatmikse #gørminedrinksforstærke #sendhjælp

Men jeg klarede jobbet til UG anyway, og alt var godt, selv om hun stadigvæk bare bitchede rundt med mig, totalt irriterende 🙂 så ja. It sucked ass.

Da jeg var færdig, snakkede jeg med lederen om, at jeg lige lod mine ting ligge lidt og kom tilbage, da min kæreste ville tage dem med hjem på et tidspunkt. Han sagde det var a-okay, og bad mig snuppe en øl med til ham – så jeg fik 2 gratis fyraftensøl. Den var fandeme i orden!

Lidt senere, da jeg havde mødtes med K, og vi gik ned for at hente tingene, sagde lederen til mig, jeg bare kunne snuppe endnu en øl med. Mega luksus. Så K fik øl nr. 3 (egentlig skulle K slet ikke have nogle, fordi han skulle køre hjem, så hans bror havde fået min øl nr. 2, mens jeg selv drak nr. 1), men ja, vi gik ned med tingene i bilen, og det var luksus, vi kom tilbage, jeg drak lidt, hyggede, alt var noice. Senere på aftenen tog vi hjemover, og K skulle så ikke køre alligevel, så det var jo bare superfint. Så kunne jeg sidde og sove lidt op ad ham på bagsædet, hehe. Men ja, long story short: tog med dem hjem, og it was very nice.

Min stemme var i øvrigt efterhånden fucked, og min hoste ekskalerede for hver dag, der gik.

 

DAG 8: 

Så er vi sgu nået til lørdag, og jeg vidste, det ville blive en vild dag for K, da han elsker gorillaz.

Jeg begyndte at lave noget morgentoast til mig selv, selv om jeg følte mig jævnt ladt i stikken af K, fordi han var bare sådan “u go do u”, og jeg stod bare BITCH VIL IKK STÅ ALENE I JERES KØKKEN MAN, MIN ANGST GÅR AMOK DIN FUCKING….. men somehow, så indeed endte jeg alene i køkkenet.

Jeg fik også lov til at snuppe et brusebad, så det var superlækkert, og jeg havde hele mit makeupkit med for once, så jeg sad pænt i sofaen og tog makeup på, mens K grinede af mig, og forsøgte at gøre mig til grin overfor hans mama, fordi jeg havde en forholdsvis pink øjenskygge på, og hans mor var bare sådan: “ikk’ lyt til ham, han forstår sig ikke på os”, så det var cool. Og så var hun sådan: “Vil du også gerne have en?” og holdt noget udefinerbart i hånden. Mig: “Hvad er det?” Hende: drejer genstanden. Mig: … K: “Mor, hun har ikk’ briller på, hun kan ikk’ se noget,” Hun undskyldte og fortalte mig, det var en pepsi max xD jeg takkede, mens jeg fortsatte makeuplægningen.

Jeg blev færdig nogenlunde, som vi skulle køre, og jeg fik igen cultshakere free of charge. Jeg havde det ret luksus. Vi hyggede alle 5 i bilen på vej til Roskilde, sad og chillede, hørte musik, og K’s mors kollega kom forbi igen, og der var igen masser af hygge.

Under Dua Lipa skulle jeg pludselig tisse sådan jævnt meget, så jeg var sådan “oki smutter lige ud og tisser” og spurtede af sted. Det lignede, der ikke var nogen kø ved toiletterne. Boi, tog jeg fejl… Der var fucking lang kø, og jeg var klar til bare at sætte mig ned og d ø.

Så spottede jeg pludselig, at handicaptoilettet var åbent, og som den lille fucktard jeg er, så løber jeg selvfølgelig derover. Jeg spotter strangely en kvinde derinde, der er i gang med at vaske en hestemaske, og jeg er bare sådan: “Må jeg lige tisse?”

Hun skynder sig at lukke døren, og står bare og kigger på mig, indtil hun er sådan “selvfølgelig”, så jeg får lov til at tisse, mens hun rengører den her sære hestemaske, hendes venner åbenbart havde fundet på jorden (ad). Vi snakker lidt om løst og fast, og hun bliver enig med sig selv om, at hun også gerne lige vil tisse, nu jeg er herude anyway. Hun giver mig tippet om at gå efter handitoiletterne, når jeg er på Roskilde for fremtiden, fordi de ofte er tomme. Jeg tager dette råd med mig videre.

Jeg kom ud, havde fået tisset megahurtigt, finder K, fortæller ham om episoden, og han highfiver mig meget stolt. Det var grineren nok. Vi går lidt rundt, lytter til noget forskellig musik, drikker nogle øller, nogle drinks (har aldrig i mit liv fået så mange gratis drinks, og jeg behøvede ikke engang at flirte for dem, bless u babe), og K bliver lidt halvfuld. Han får sagt nogle ret cute ting, både direkte til mig, og også, som det vidst ikke helt var meningen, jeg skulle høre. Men guys, det er den slags stof, der gør en blød helt ned i knæene. Han læser ikke med her, men i love u.

Anyway, han får hørt Gorillaz, og er kæmpe meget i sit es. Jeg begynder langsomt at dø, fordi jeg er sulten. Showet stopper meget brat, og jeg tager det som mit cue, til ligesom at slide ind “jeg er suuulten” så vi går efter noget mad, og i’m having a good time. Vi fandt senere ud af, at showet stoppede så brat, fordi der var en, der var faldet af scenen. Ohwell.

Efter det gik der ikke længe til, at vi kørte hjem, og jeg overnattede hos K igen. <3

Den efterfølgende morgen kørte han mig hjem, og tog derefter selv hjem. Ville gerne have, han var blevet og sovet hos mig, meeen. First off, vi havde sovet meget sammen i løbet af ugen (mere end vi plejer), og derudover… var han blevet og sovet, havde jeg aldrig fået pakket. Hvilket var det, jeg skulle. Pakke Roskilde ud, pakke ned til London.

Så ja, det var dét for min festivaloplevelse med #RF18.

 

Jeg er virkelig glad for, at jeg tog med. Jeg er virkelig glad for, at jeg prøvede mig selv af, og tog en chance, jeg ellers ikke normalt ville have taget. Jeg er enormt stolt af mig selv, trods de nedturer, der kom i forbindelse med festivalen (de var jo nok kommet either way!). Og som K og jeg blev enige om, så var 2 fullblown panic attacks faktisk ikke så slemt, for en, der lider i så svær grad socialangst, som jeg gør. Jeg har faktisk klaret det rigtig, rigtig flot. Anfaldene var slemme, når de så var der, men de var som sagt, heldigvis, reduceret til de 2. På en hel uge i uvante omgivelser, masser af mennesker, irregulært søvnmønster, osv.

Så det jeg gerne vil sige, med de her to indlæg – udover jeg bare gerne ville dele hele ugen med jer, der læser med, og fordi jeg lidt bruger bloggo her som en slags “dagbog”, så jeg bedre husker tingene, er… look. For bare et halvt år siden, var jeg ALDRIG drømt om at tage på fucking Roskilde.

Men nu gjorde jeg det. Jeg følte mig klar. Kampklar. Jeg var pissenervøs. Men jeg gjorde det alligevel. Og det er dét, det handler om. Nogle gange skal man bare springe ud i det. Nogle gange må man bare tage en dyb indånding, og fortælle sig selv, at det nok skal gå. For det skal det. Bare rolig. Jeg klarede den. Og hvis jeg kan, så kan du også opnå præcis det, du gerne vil – uanset hvad du bakser med.

Så held og lykke derude!

Det var alt fra mig i denne omgang.

 

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x