Hvad har jeg lært i SFT? #20

Velkommen tilbage på bloggen, og tilbage til endnu et SFT-indlæg.

Til denne gangs SFT fik jeg også at vide, at jeg ugen efter skulle fremlægge i en anden SFT-gruppe, om, hvordan jeg syntes, at det var at gå i SFT, hvad jeg har fået ud af det, osv. Jeg var enormt glad! Det havde nemlig været på tale før, men der var jeg i klinik, så jeg missede muligheden for det, men nu kunne det lade sig gøre, og jeg var STOKED, altså!! Så dagen startede lige med en kæmpe optur.

Videre til hjemmeopgaven, der handlede om en situation, hvor man kunne have brugt papegøjesnak, hvad man gjorde, og hvordan det virkede. Jeg må ærligt erkende, at jeg IKKE havde lavet ugens hjemmeopgave. Jeg havde ikke rigtig tænkt over papegøjen, whoopsie. Men der var en, der havde spekuleret lidt på, at det kunne bruges ifm. lægebesøg, hvis lægen talte udenom det, man reelt kom for at få undersøgt, som en måde at spore samtalen tilbage til udgangspunktet. Derudover var der en, der havde testet det ifm. børnepasning, når børnene skulle rydde op, og havde fundet dette hjælpsomt.

Selv fortalte jeg om en episode, jeg havde haft med min mor, et par dage før, som faktisk havde gjort mig enormt ked af det. Det var enormt fjollet, men det havde simpelthen gjort mig så ked af det! Jeg begynder næsten at græde, når jeg tænker tilbage på det nu… men altså; min mor og farfar havde hjulpet mig, med nogle ting i lejligheden, og min mor skulle så hjælpe min farfar ned med nogle ting i bilen. Min mor har et par sutsko, som hun bruger her i min lejlighed, og dem vil hun så gå ud i opgangen med. Jeg siger, at det vil jeg ikke have, at hun bare kan låne mine sko, fordi jeg vil ikke have, at hun går ud med sutskoene, der også bliver brugt herinde. Hun siger så, at der lige er blevet gjort rent i opgangen, og dette kan ses på min måtte ude foran hoveddøren, der er blevet fjernet. Jeg holder stædigt på mit om, at det ved hun ikke, og hvad nu hvis deres rengøringsstandarder ikke er ligesom min, og lignende. Jeg insisterede i hvert fald på, at det var ulækkert, og at jeg virkelig ikke ville have, at hun gik ned med dem. Det gjorde hun så alligevel.

Som en del af min skizotypi, har jeg noget atypisk OCD-agtigt. Jeg er virkelig sær på de her punkter, og jeg får det rigtig skidt, fysisk og psykisk, og tingene kører rundt i hovedet på mig, hvis det ikke bliver “efter mit hoved”, ift. rent/urent. Jeg kan SLET ikke tage det.

Så da min mor kom retur, fortsatte vi hver især i samme spor, indtil min mor så besluttede, at så skulle sutskoene bare smides ud. Det sagde jeg selvfølgelig nej til, fordi inderst inde vidste jeg jo godt, at det var mit hoved, der drillede mig, og at sutskoene jo ikke reelt var beskidte. Der var blevet gjort rent ude i opgangen, så jeg ved virkelig ikke, hvorfor det betød så meget. Men hele mit indre kløede, og jeg havde lyst til at græde, kaste op, og bare… ved tanken om de sutsko i min lejlighed! Altså, virkelig. Det var så slemt, med kaosset i hovedet, at jeg bare… jeg følte mig ikke engang sikker i min lejlighed, jeg ville ikke føle, noget var rent mere, jeg ville føle, alt alting var kontamineret og farligt, hvis de sutsko blev brugt. Samtidig var jeg bare også så meget i konflikt med mig selv, fordi jeg – som sagt – rationelt jo godt vidste, at der ikke var noget galt med de skide sutsko, og jeg blev så vred over, at jeg ikke bare kunne have det OK med det, og lade være med at bekymre mig om det… og min mor brugte altid de sutsko, og hun har købt dem, og taget dem med herop, og nu ville hun smide dem ud, fordi jeg var dum, og uanset hvad jeg sagde, insisterede hun på, at de skulle smides ud, og derefter tog hun hjem. Da jeg lidt senere skulle ned med skraldet, fik jeg et glimt af skoene i containeren, så jeg begyndte at stortude. Jeg vidste bare, at jeg var så uretfærdig, og så dum, og jeg følte mig som det VÆRSTE menneske på jorden. Som den værste datter, og det var bare SÅ ufedt at have det sådan. Hvorfor kan jeg ikke bare være normal?

Men vi gennemgik så episoden her til SFT, hvor at de forklarede lidt om, at jeg bare skulle have brugt papegøjen, fremfor at rode mig ud i alle mulige forklaringer, og så bare have holdt fast i, at jeg bare ikke ville have det… jeg ved ikke, om det havde gjort en forskel, men ja. Det er en overvejelse, i hvert fald.

Derfra gik vi videre til nogle andre måder, man kunne de-eskalere eventuelle konflikter. Der er varierende grader af afspændende sprog, hvor det selvfølgelig så gælder om at starte i de lave grader, og hvis ikke dette virker, så at skrue lidt op. Der er ingen grund til at springe direkte til punkt fire, hvis man kan nøjes med punkt et… så ja, flere tips:

At tydeliggøre sine udmeldinger på egne tanker, følelser og holdninger, f.eks. i mit tilfælde med min mor, kunne det være: “Jeg vil gerne have, at du tager dine sutsko af, og sko på, når du skal ud i opgangen.”
Herefter kommer, at man anerkender den anden, f.eks. i tilfældet med min mor: “Jeg kan godt se, at det er nemmere for dig, at beholde sutskoene på, men jeg vil gerne have, at du skifter sko.”
Omtale konsekvenser, f.eks., igen med min mor: “Jeg kan godt se, det er nemmere for dig, ikke at skifte sko, men hvis du ikke gør det, så bliver jeg rigtig bange og ked af det.”
Nummer fire her blev beskrevet som et punkt for sig selv, da dette nemlig omhandlede girafsprog…

Jeg havde haft snakken om girafsprog, da jeg gik i 4. klasse, fordi jeg var en aggressiv ulv… glemmer fucking aldrig den lecture, jeg fik man… men i hvert fald. Det hedder girafsprog, fordi giraffen har en lang hals, og dermed kan overskue situationen og se fra alle perspektiver. Derudover har den et stort hjerte, er rummelig, empatisk og lyttende.

Girafsprog indebærer derfor, at man taler jegsprog, lytter færdig til det, den anden har at sige, lytter interesseret til den andens synspunkt, bruger hv-ord, udtrykker sine egne ønsker, fokuserer konkret på nutiden og fremtiden og går efter problemet. Giraffen bliver også altid på sin egen banehalvdel.

Ulvesprog derimod, er meget frembrusende, du-orienteret, afbrydende, er ligeglad, går til angreb, stiller ledende spørgsmål, bebrejder den anden, er meget abstrakt, fokuserer på fortiden, og går efter den anden person.

Af ovenstående vil vi selvfølgelig derfor helst bruge girafsproget, fremfor ulvesproget, hvis vi forsøger at konflikthåndtere.

Ved girafsprog gør man derfor følgende, f.eks. i forbindelse med en konflikt:

Beskriver objektive fakta, som f.eks. den andens adfærd.
Beskriver/udtrykker egne følelser.
Fortæller egne behov (“så derfor har jeg brug for…”).
Kommer med en anmodning til den anden.

I forbindelse med ovenstående, skulle vi så komme med en brainstorm til tidspunkter, hvor man kan bruge girafsproget:

Når nogen kritiserer andre eller en selv, når man ønsker, at noget skal gøres på en bestemt måde, hvis man har forskellige behov i en undervisningssituation, hvis nogen altid brokker sig, hvis andre taler grimt, hvis folk roder, hvis folk larmer, generelt bare alle konfliktsituationer…

Herfra skulle vi så udvælge en situation, og hver især prøve at være giraffer… jeg var sammen med to piger, og vi kunne ikke lige beslutte os for, hvad vi ville… så jeg rakte over, for at tage en vindrue, og pludselig udbryder hende den ene pige bare: “Cecilie, det gør mig faktisk rigtig ked af det, når du tager og spiser alle vindruerne, for jeg kan altså også godt tænke mig at få nogen, så vil du være sød at lade være med at spise dem alle sammen…”

Jeg fik det STØRSTE chok, og begyndte bare at grine og stod… “den står literally lige foran dig though”, jeg kunne slet ikke tage det seriøst, og det var egentlig bare en hård omgang, faktisk??? Blev virkelig chokeret. Så var det jo så min tur, og jeg kunne bare slet ikke finde på noget, fordi hende jeg skulle komme med en anmodning til… kunne jeg bare slet ikke finde noget, der passede til! Så til sidst måtte jeg komme frem med noget, der lød sådan lidt: “Jeg kan se, du har fået lagt en beige neglelak. Det bryder jeg mig altså ikke om, det gør mig ked af det her i juletiden, og jeg synes slet ikke, de passer, så er du sød at male dem røde til næste gang.”, hvilket vi også grinede enormt meget af. Som I kan se, er vi ikke liiige så gode til at tage opgaverne seriøst… men… altså… vi prøvede det da af. Og det var meget sjovt lige, at skulle reflektere over, hvordan tingene skulle udfoldes, når man brugte det her girafsprog.

Afslutningsvis fik vi udleveret et papir med grundlæggende, personlige rettigheder, som vi alle sammen FLÆKKEDE af grin over, fordi vi stod bare “NOPE”, og de “voksne” stod bare… “???? synes I ikke, I har ret til de her ting????” og vi stod bare… “øh nej, udtrykke vores mening??? fuck nej, hvis man gør det bliver man sgu da slagtet lol, ret til at begå fejl???? geez nej, vi bliver slAGTET”… Det viser lidt om, hvor fucked op vi bare alle sammen er, det er faktisk lidt deprimerende, hahahah. Men jeg tror, jeg gennemgår arket i næste uges SFT i stedet for, fordi… det passer bare bedre ind dér, synes jeg. Så I får hele arket der, og uden dumme kommentarer som “nope har jeg ikke ret til lol”, haha. Fordi det er rettigheder, som ALLE mennesker har ret til – og de er FANDEME vigtige at huske på. Så glæd jer og stay tuned! Derudover vil jeg lige ønske jer alle sammen god jul!!