2. skoledag veloverstået!

Party Bacardi

Øv! Igen har der været såååå meget at se til, at jeg slet ikke har haft tid til at tænde min computer, og dermed heller ikke få skrevet på bloggen. Fy-fy altså!
Planen var, at få skrevet et supergodt indlæg i fredags…. MEN, mine planer blev ændret.

Ret voldsomt, faktisk.
… På den gode måde.

Jeg er jo startet på studie, og i fredags havde jeg fri klokken 13 og glædede mig mega meget til at komme hjem, holde weekend, slappe af, se Criminal Minds og lade op til lørdag, hvor jeg skulle i byen med en veninde.
Vi havde hver især fået at vide, at vi skulle mødes med vores turtorer efter skole. Tutorerne er ældre elever på skolen, og vi har snakket lidt med dem, hvor de bl.a. har fortalt om rustur, hvordan det er på studiet og lignende ting. Så dum, som jeg er, så tænkte jeg, at dette vel bare var lidt studieinformation? Så jeg fulgte da med ned.

Vi kommer ned i gymnastiksalen, eller hvad det nu kaldes på et studie, hvor turtorerne er og størstedelen af min klasse.
Jeg fanger pænt hurtigt, at der er noget, der er lidt off hernede.

Minsandten ikke, om vi så får at vide, at vi skal spille høvdingebold – og turtorerne havde sørget for gratis øl, cider og shots! Det siger man jo ikke nej til, for fa’en da! Så af sted ud og spille og hygge. Senere stod den på ølstafet – jeg troede, at jeg skulle dø. Jeg hader hyldeblomst, og det var de cidere, der var. Til ølstafet var der så nogle blackberry eller hvad de hedder sommersby også, og jeg skulle bunde sådan en! Jeg var helt færdig, den var lunken, det bruste over og ned ad hagen… jeg har aldrig følt mig så ucharmerende altså! Knaldrød i bærret, fordi jeg har langærmet tøj på (det var koldt, og regnede jo ikke med vi skulle svede, vel?) og med sprut over hele femøren, lækkert jo.
Jeg havde i øvrigt heller ikke makeup på, da jeg var kommet for sent op – med andre ord, så var jeg ikke helt fresh to party, men igen, gratis booze, det siger man jo ikke nej til!

Vi hyggede alle sammen og tog videre ned i fredagscaféen, hvor vi hyggede videre og fik taget nogle shots og danset derudad.
Vi skulle så senere lege noget trillebørsshit, og jeg faldt face first med ansigtet ned i gulvet, så jeg har en dejlig bule i panden, to blå håndled, en smadret albue og et smadret knæ – simpelthen så yndigt, altså, haha. Jeg tog forholdsvis tidligt hjem, med toget 20:30, frådede nogle chips og gik i seng, mums.

***

Lørdag kom min veninde så hjem til mig, hvor vi holdt preparty inden vi skulle i byen til Morten Breum. Vi hyggede med pizza, cidere, shots, spil, dans, musik – alt hvad der hører til. Det var pisseskægt, indtil jeg spildte Små Sure udover gulvet, og Cultshaker ned i mit gulvtæppe, ffs.
Vi havde ikke tid til at gøre så meget ved det, så vi sprintede bare af sted ned mod toget og tog af sted. Vi nåede frem, alting var pissehyggeligt. Vi var fremme klokken 23:20, vi kom ind til Breum klokken 02:00-02:30. Vi rendte lidt rundt udenfor og hyggede os, grinede, snakkede og bare havde det sjovt.
Vi blev adskilt, jeg var alene, jeg kunne ikke finde min veninde, og da jeg troede, hun var omkring, snublede jeg face first (i-fucking-gen) over en trappe og ned i asfalten, hvor jeg fik skrabet håndfladen op, skulderen og min ene lillefinger. Min veninde fandt mig så, og jeg begyndte at græde, for det gjorde simpelthen så satans ondt, men på den anden side var det også bare dybt komisk, hvordan jeg var havnet dér.

Vi stillede os i kø til at komme ind på klubben til Breum, og set i bakspejlet, så må jeg sgu ærligt indrømme, at jeg er meget overrasket over, at jeg overhovedet kom ind.
Jeg lignede en f… vagabond, altså! Jeg frøs så meget, at jeg havde taget min hættetrøje på – sorte hættetrøje. Mit hår sad af lort, jeg havde mascara under øjnene, jeg var smurt ind i småsten, grus og blod, begge mine hænder var fuldkommen blodige, jeg ved seriøst ikke, hvad jeg lignede. Overraskende nok bad de kun om ID, så jeg kom ind, på trods af at jeg lignede jeg-ved-ikke-hvad, hvilket selvfølgelig var ganske fedt.

Men vi kom ind, min veninde fik renset det værste blod af min højre hånd, vi smuttede ovenpå og dansede af sted til Breum – og fik endda en drink, uhlala.

Omkring 4-tiden havde vi fået et lift og var kommet sikkert hjem – hvor jeg selvfølgelig straks plyndrede køleskabet og åd derudaf, hvorefter jeg lagde mig til at sove ved 6-tiden, og vågnede overraskende nok op igen kl. 11.

Nu er jeg så rimelig okay smadret, og glæder mig absolut ikke til at starte op igen på mandag på studiet, da jeg skal fremlægge med min studiegruppe tirsdag, haha. Men sådan er det vel at være ung – der er fart over feltet <3

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2. skoledag veloverstået!