Tokyo – Dag 3 – Alene i Harajuku & Shibuya

Hej bloggen! Det her ferie-dagbog gik ikke helt, som jeg havde planlagt, må jeg nok erkende. Men tro det eller ej, så har vi faktisk haft helt vildt travlt! Vi har ikke været så sent hjemme igen de fleste dage, og har haft masser af tid til de ting, vi ville. Men vi har været så bombede og udmattede, stort set alle dage, så der har ikke lige været tid til at tænde computeren og få skrevet indlæg, inden det var sengetid <3 … og Pokémon Go tid :/ der er 1-2 pokéstops lige her ved hotellet, og folk sætter lures op om aftenen, så jeg venter selvfølgelig troligt ved mobilen og venter på Pokémons AHAHA, er allerede røget en level op, trods jeg bare sidder her…. hehe

Den primære grund til vores rejse var jo lillebrors Keiko tur. Han skulle træne karate i 3 dage oppe i bjergene, sammen med Tanaka Sensei, og nogle andre karate-gutter. Mens han har trænet karate, har jeg gået lidt rundt i Tokyos gader, og fået set en MASSE!!

Første dag alene blev brugt i Harajuku. Jeg startede her med at gå til Meiji-jingu, som er en helligdom. Vejret var rigtig godt, og solen skinnede. Jeg startede selvfølgelig ved porten, der ses herunder.

Japan 2 005

Jeg fulgte stien ind, og mødte derefter en anden port – torii, på japansk. Lige inden man går ind af porten til helligdommen, er det tradition at vaske hænder og mund ved et lille vandsted – ved ikke lige, hvad man kalder det. Men der er nogle små ting, man vasker sig med (billede kommer i et andet indlæg, da der var mange ved Meiji, og jeg derfor ikke fik et ordentligt billede).

Japan 2 017 Japan 2 018

Når man vasker sig, skyller man først venstre hånd, derefter højre. Så fylder man sin venstre hånd op med vand, gurgler det i munden/skyller munden, og spytter stilfærdigt ud. Herefter skylles venstre hånd igen. Til sidst vasker man håndtaget på det, man har skyllet sig med, og går videre. Jeg vaskede ikke munden, må jeg nok erkende, da vandet ikke var vildt rent – eller, det var sikkert fint nok, men jeg er ikke interesseret i at blive syg på min ferie, så det må være sådan… og jeg så da også nogle andre, der heller ikke gjorde, så tænker det er fint nok. Jeg gjorde mit for at udvise respekt.

Jeg kom så ind, og det første jeg ser, er Ema’er. Det er personlige ønsker og/eller udvisning af taknemlighed, som man skriver på en træplade. Derefter hænges de op til det dertil egnede ophængningssted, eller hvad man nu skal sige, og de er derfor til stede til alle cermonier, hvilket skulle hjælpe med at få ønsket til at gå i opfyldelse. Der er et motiv på den ene side, og ens ønske på det andet (jeg ved lidt om netop dette, fordi jeg har læst manga, mega fucking rip lolol). Her er nogle eksempler på Ema’er, jeg synes var smukke.

Japan 2 019 Japan 2 024 Japan 2 025 Japan 2 026 Japan 2 027 Japan 2 030

Helligdommen var under renovation, og selve helligdommens main hall har jeg ikke fotograferet up close, både fordi man ikke må/burde, men også fordi jeg vil udvise respekt. Jeg bukkede også foran denne, da jeg kom derop, dog usikker på, om det var rigtigt gjort… føler mig som en totalt faker, fordi jeg jo ikke tror på det som sådan :/

Japan 2 034

Herefter gik jeg en tur i den omkringliggende park. Der var et Treasure Museum, der dog desværre var lukket – kun åbent weekender og helligdage (what??).

Japan 2 059 Japan 2 040 IMG_0227 IMG_0225Japan 2 055

Tønder med sake ude foran templet, der bliver givet til “guderne” eller spøgelserne af Meiji-familien, der levede i Meiji-tiden (som templet tilhørte, og hvor de nu ligger begravet).

Japan 2 070

Herefter bevægede jeg mig mod Daiso – en 100 yen store, dvs. lidt ligesom vores Tiger derhjemme. De havde ALT, virkelig ALT, og til omkring de der 6-8 kroner, noget af det kom der dog taxes på. Jeg fik købt lidt foddetox (for sjov lol), en vandmelon drik (mega klammo :/), fordi jeg var tørstig, og en del af en gave til min mor, hehe. Derudover tror jeg ikke, jeg købte noget? Gemte det til, når jeg skulle derhen igen senere med lillebror <3

Japan 2 080 Japan 2 084

Herefter gik turen ned ad gaden – en virkelig VILD gade, altså, min 13-15 årige selv ville have været ELLEVILD, altså, det er helt latterligt! Der var så meget “emo” tøj, det var helt sindssygt, og så mange smukke ting og sager, sko, smykker, alt muligt – der lå tilmed en Claire’s, der bare var MIT tilflugtssted back in the day, hvor jeg købte farverige accesories og pangfarvede tutu-skirts. Jeg måtte derfor også lige ind i LaForet, hvor de nærmest udelukkende solgte den slags tøj. Desværre ret dyrt, så jeg smutte elegant forbi :/
Så hoppede jeg i Forever21, hvor jeg brugte 100 år, og kun fandt like 2 ting :/ en grøn top, og en flower-power kjole. Det ligner mig ikke at købe så lidt tøj!
– så skulle jeg mod Harajuku Gyoza-Ro, for at købe Gyozaer, men kunne fucking ikk finde lortet, så jeg gik videre.
Jeg havnede her i Oriental Bazaar, der var en souvenirbutik. Jeg undgik at købe noget, da jeg gerne ville have lillebror med ind, selv om han havde sagt nej – de havde simpelthen så mange fine ting derinde, han ville elske det!

Japan 2 087

Turen gik herefter ned gennem Omote-Sando, som er en gade, hvor der ligger alle de store brands, som jeg absolut ikke giver en fuck for. Men Gucci, Chanel, YSL, osv.
Jeg skulle også have været i Bedrock og Condomania (mest for sjov), men orkede ikke sidstnævnte, og kunne ikke finde førstnævnte, så det kom helt af sig selv!

 

***

Så gik jeg videre mod Shibuya, hvor jeg selvfølgelig lige måtte ned og nappe nogle billeder af Hachiko i dagslys… dette havde jeg også lovet lillebror.

Japan 2 099 Japan 2 094

Herfra smuttede jeg i DisneyStore (fordi 3 dage i Disneyland obviously ikke er nok til mig??). Der var virkelig smukt. Af en eller anden årsag præsterede jeg at misse den store flotte indgang, og faldt i stedet over sideindgangen, der var helt sort?? jamen ok. Japan 2 100 Japan 2 101 IMG_0243

Generelt dørene ind til butikken, og hele butikkens indretning var langt flottere end i København! Den var opbygget i 3 etager, hvor jeg kom ind på den midterste. Her går man rundt om et slags spejl i midten, lidt ligesom selve slottet i Disneyland. Gik man op af hvirvel(?) trapperne, begyndte farven at skifte fra (kan ikke huske) til langsomt at blive mørkeblå og med stjerner. Øverst oppe var der en klokkeblomst. Omvendt, når man gik ned, skiftede farven til lyserød, og man trådte ind i Alices verden. Meget fint.

IMG_0239 IMG_0240 IMG_0242

IMG_0237 IMG_0236

Hvad kan jeg sige? Jeg er en sucker for Disney. Og spisepindene var bare for søde – og totalt lillebrors stil. Men da jeg ikke kunne vurdere, hvilke han helst ville have, undgik jeg at købe dem :/

– Herefter er jeg begyndt at blive godt træt i fødderne.. Jeg har stadigvæk 3 butikker to go – Loft, Fake Tokyo og Shibuya 109. Så jeg begynder at trave af sted. I Loft fandt jeg nogle andre flotte spisepinde med form som Star Wars lyssværd, men ellers ikke det store – Fake Tokyo var kedeligt as fuck, og jeg besluttede med mig selv, at jeg ikke magtede Shibuya 109. Så jeg skulle gå tilbage til Shibuya Station fra Fake Tokyo, og gemt hvem der managede at fare totalt fucking vild??? Jeg fatter ikke, det var muligt, for det var så simpelt, at finde tilbage. Men I managed to get fucking lost. Wow 🙂 jeg skulle også have været i Ebisu, i henholdsvis Harcoza og Okura, men jeg magtede ikke at gå mere. De 30 minutter på gåben derhen orkede jeg ikke. Så Enjoy House (burgerbar og almindelig bar), samt Ebisu-Yokocho, madmarked, blev droppet, og da jeg endelig fandt til Shibuya Station igen, tog jeg selvfølgelig direkte hjem!

Lige overfor vores hotel har vi henholdsvis en Family Mart (lille kiosk-agtig ting), og en Doutor Coffee. Da jeg var okay tideligt hjemme, kunne jeg lige nå at få købt mig en sandwich med, som bror og jeg har smagt før – den er så lækker! Frisk æg (lidt alla æggesalat faktisk), avocado, laks, mayonnaise og salat… mmh, så lækker. 480 yen. Jeg købte så en cola zero til ovre i Family Mart, og smuttede ellers over på hotellet, for at nyde den. Jeg spillede Pokémon Go, mens jeg spiste, og da jeg ville tjekke Instagram efterfølgende, faldt jeg i dyb søvn og vågnede først 91284237 timer senere. Så der var det sengetid. Og det var så den dag! 😀

IMG_0249

– Cecilie x

PS. Glem ikke at følge mig på Bloglovin’, enten med profil derinde, email eller facebook, så du ikke misser et indlæg fra min fantastiske tur. Nok er jeg nogle dage bagud (okay faktisk præcis en uge, fucking rip), men jeg prøver at få opdateret regelmæssigt – og ellers kommer de bare, når jeg er hjemvendt igen :3 Hehe, sorry det tog så lang tid, men håber I har nydt indlægget i dag!

Tokyo – dag 2 – Tokyo Station

Som sagt gik vi videre… og hvad skal vi så på en station, tænker I nok.

Men, Tokyo Station er ikke “bare” en station… eller nogen andre, for den sags skyld. Åbenbart er det meget normalt, at stationerne her nærmest er storcentre. Et sandt hevlede at finde rundt i, btw. Men jeg fulgte selvfølgelig troligt min Google Maps navigation, som jeg havde screenshottet, lol.
Hvad leder vi efter? I første omgang ledte vi efter Tokyo Character Street, som er en “gade”, hvor der er ting fra forskellige tegneserier og -film. Derefter ville vi i Pokémon Store (ok primært mig ikk’), og til slut skulle vi på Tokyo Ramen Street, hvor vi skulle spise Ramen (nudler i Miso-suppe – lillebrors højdepunkt).

Umiddelbart var vi meget forkerte på den, for vi havnede nede i den anden ende, end hvor Character Street var… troede vi, så vi besluttede at nappe Pokémon først. Nix. Da vi drejede nede i metroen, kom vi direkte ind i Character Street, og der var butikker med alt muligt – overraskende nok ikke lige de ting, jeg ville ønske, men ohwell. Der var en Snoopy Town (tror jeg det hed), Moomin Shop (en butik dedikeret til Mumi-troldene – altså, hallo, hvor awesome?). Det jeg faldt for, var selvfølgelig Hayao Miyazaki butikken (berømt japansk tegnefilmsmester). Vi ville gerne også på Ghibli-Museum, som er et museum over hans værker osv., men biletterne går som varmt brød, så der er først ledige biletter i November. Jeg fik at vide, jeg måske med lidt held kunne købe afbudsbiletter (it’s a thing, crazy huh?) i en Lawson butik, men so far har vi ikke haft mulighed for at komme ind i en, og har i forvejen så travlt, at vi halvt om halvt har droppet det…. og så er sandsynligheden for hele 2 ledige biletter minimal.
MEN, billeder fra butikken, der var SÅ gennemført. Figurerne fra hans film er SÅ søde, desværre kunne vi jo ikke købe dem, da de ville gå i stykker under flyturen hjem :/ nedtur, lol. Og spisepindene, awh, desværre kan jeg ikke bruge det lort, så det ville være øv at bruge penge på. Men AWH.

IMG_5957 IMG_5961 IMG_5966 IMG_5967 IMG_5968 IMG_5971 IMG_5972 IMG_5974 IMG_5977 IMG_5965

Sorry not sorry for spam af Hayao Miyazaki, ahahahahah <3

IMG_5978 IMG_5980 IMG_5981

Og Hello Kitty??? ALTSÅ!! De der Kimono-kittyer og taskerne på øverste hylde er så fucking cute, jeg døde næsten.. altså se dem dog! Har bare ikke brug for flere bamser, slet ikke så store… og de kan nok ikke være i kufferten… øv.
Herefter smuttede vi i Lego, der var overraskende lille (alt er småt hernede, og alligevel er alt stort?). Og så kom det vi alle ventede på!!

IMG_5983 IMG_5989IMG_5995 IMG_5993

IMG_5990 IMG_5991

Cute eller hva’??? Fucking elsker!! Desværre var det meste bamser osv :/ med undtagelse af kort (på japansk, no thank), T-shirts (dog kun grimme??) og klistermærker til sin telefon WANT, men de kostede så 30 kroner stykket, no want… bye. Brorlille ville købe en Pikachu mønt til sin ven, men overså den kostede 200 yen i stedet for 100, så efter at have smidt den første mønt i, måtte vi også smide nummer 2 i, og så fik jeg mønten… 14 kroner for en mønt…. rip…. ikke lige det, jeg ville bruge pengene på, men whatever, vi kunne alligevel ikke få de 100 yen tilbage :/

Så skulle vi på Ramen Street, men der var kun 1 sted, der så ud til at servere Ramen?? og de havde 30+ minutters ventetid, rip, så vi opgav, da vi var trætte.

Så skulle vi til et center, Coredo Muronachi (eller noget lignende, idgaf, det var boring), og skulle til Harajuku bagefter…. indtil vi så vejret :/ et er, at det regner og er varmt, helt ok… men aircondition alle steder er turned ulovligt meget op, så man dør af kulde og lungebetændelse, hvis man skal ind i nogen butikker (hvilket vi skulle i Harajuku. Så det måtte droppes, og vi måtte løbe af sted (run bitch). Long story short: det kan regne i Japan, og det kan regne hella meget, vi var gennemblødte inden vi nåede til første lyskryds man, rip.

P1012441 P1012440

Vi nåede hjem på hotellet, snuppede nogle sandwich med laks, avocado og noget andet godt, kom ud af det våde tøj, og lavede fodbad i badekarret, hvor vi spiste sandwicherne. Herefter ville jeg skrive disse indlæg, men i stedet pass-outede jeg, og sov fra 16-19, rip. Jeg skulle være blevet vækket 18:30, men nogen glemte det, så vi kom ikke til Harajuku, selv om det havde klaret op. Life.

Vi prøvede at finde en Ramen restaurant til aftensmad i nærheden, fordi brorlille så gerne vil have Ramen, og jeg føler mig ærligt som den værste søster ever, når jeg ikke kan give ham de skide Ramen, altså. Rip. Men fucking tripadvisor og google maps fungerer åbenbart ikk sammen, så jeg kunne ikke pin-pointe, hvor fuck restauranterne lå, eller finde ud af, hvor længe der var åbent… så vi endte ovre i Family Mart, hvor brorlille også skaffede frokost til dagen i morgen, når han skal på træningslejr. Vi havde forskellig smag i aftensmad – han valgte en dims jeg troede var friturestegt ost, som jeg også selv valgte, og tog nogle wraps til – jeg valgte en origini-agtig dims til i stedet, med noget jeg troede var ketchuprice, men ikke rigtig… det smagte dog fint! Den friturestegte dims, var noget, der smagte lidt af hashbrowns, så det var helt fint med mig! Dertil valgte vi hver cola. Vi sørgede også for dessert, fordi vi er nogle nysgerrige fuckers.

IMG_6012 IMG_6023

Til dessert valgte vi denne mango-kage/bolle-dims, og en med chokoladestykker i.

IMG_6025 IMG_6015

Mangoen var så fyldt med noget creme, der smagte sygt meget af mango – for meget – og resten af bollen var bare ganske almindelig, dog med en mærkelig konsistens??? så weird??? Chokolade-bollen smagte af scone i siderne, men den var plain indeni, dvs. uden chokoladestykker?? Nederen, men den smagte fint.

IMG_6029IMG_6033

Sidst men ikke mindst, så opdagede vi ved et uheld, at vores hotel i midten har en åbning? Direkte fra taget og ned? Så da vi kom drivvåde, kunne jeg høre vand dryppe indenfor på gangen, og jeg tænkte bare “i have gone insane”, men fandeme nej, det regnede faktisk indenfor – pretty cool!

IMG_6008 IMG_6007

Det var alt for i dag. Det er sjovt, den skriver her, “kladde gemt 17:39”, og hvor jeg er, er klokken 00:40, og jeg skal op klokken 07, haha. Amaze

– Cecilie x

Glem ikke at følge mig på Bloglovin’, så du ikke misser et indlæg fra min Japantur! <3

Tokyo – dag 2 – Kejserpaladset

Dagen startede klokken 06:50, og klokken 07:15 var vi nede ved morgenmaden. Vi skulle mødes med nogle af Taifu-fætrene og lige sige hej, hvilket vi gjorde, og de snakkede lidt om den træningslejr, de skulle på. Herefter sørgede brorlille og jeg for noget morgenmad.

Hvilket i øvrigt er mærkeligt i Japan…
– Salat? Brød, ok, omeletter, ok… Kødboller i sauce? SUPPE? Kan ikke huske, om der var andre weird ting, jeg spiste det ikke rigtig, HAHA.
IMG_5829

^ Her ses min morgenmad. En gang majs-suppe (mega lækker!!), en portion salat, en crossaint (ulækkert tør, ikke lige min stil), 2 kødboller (brød mig ikke om saucen), 2 omeletter (smagløse) og et brød… det grønne der er i, er et eller andet sødt stads. Det smager egentlig udmærket – jeg begik bare den fejl at ødelægge mit med margarine, i troen om det var smør :/ rip livet. Og et glas fullfat milk, lidt gross, men ja, det er okay <3
IMG_5854

Herefter gik turen langsomt, men sikkert mod Tokyo Station, og derfra videre til Kejserpaladset. Planen var at starte på Stationen, men butikkerne åbnede først senere, så vi måtte starte et andet sted. Til vores sadness kunne man bare ikke gå tværs gennem stationen, man skulle hele vejen udenom :/ så det blev en længere gåtur, men hyggelig nok. Der var overskyet og 28 grader, så det var lidt mere til at holde ud, selv om det stadigvæk bagte.

P1012341 P1012344

Kejserpaladset sådan på en lille slags ø i en ø, kan man vel kalde det… det er meget flot at se!

IMG_5866P1012350

Indgangen til Kejserpaladset.. så vidt jeg forstod, bor kejserfamilien der, og derfor kan man ikke komme ind og se selve paladset, men kun haven.

P1012351

Når man kommer ind, skal man hen på et “billetkontor”, hvor man får en Admission Ticket (gratis), som man tager med sig rundt, og afleverer, når man afslutter.

P1012353

Vi hørte skrig og skrål, da vi kom ind.. vi undrede os. Hvis man kigger lige over hegnet, mellem nogle af trætrammerne, kan man se en skikkelse i hvidt – de øver Kendo derinde, en japansk fægtesport.

P1012366

En af de gamle Edo-udkigtsposter.

P1012363 P1012365 P1012371 P1012380 P1012375

P1012393

Billeder fra haven.

P1012384 P1012390 P1012396

Jeg fik ikke lige helt fat på, hvad den øverste stensætning var, for noget… eller også glemte jeg det igen… men der var en flot udsigt deroppe. Og nedenunder ser vi en “cellar”, som japanerne vidst ikke engang selv ved, hvad blev brugt til – der er rygter om både fangekælder og skatkammer, så det…

P1012399 P1012403

Lidt mere paladsværk, hvor der er restrikted area :/

P1012406 P1012405 IMG_5914 IMG_5915

Udkigspost, der seriøst hed, udkigspost – og et hurtigt, men velfortjent hvil.

P1012408

En vaniljeis… som hans søster meget fint sørgede for, han fik smidt på jorden, da hun fik et hysterisk anfald :))) pludselig sad der en gigantisk (vidste ikke på det tidspunkt) cikade på mit ben! Gigantisk og brun, og jeg gik i panik, smed min ballerina sko af, hylede til broder om at fjerne den, og han panikkede jo og smed isen fra sig for at gå amok på dyret med min sko… han ramte dyret og det fløj væk. Puha. Herefter begyndte jeg at græde :)) ikke fordi et mystificeret dyr, jeg ikke anede, hvad var, havde sat sig på mig, men fordi min lillebror havde brugt 130 yen (10 kroner, at the most) på en is, som han fik smidt på jorden pga. mig :)) så jeg græd bare helt latterligt af skyldfølelse, lol…. Brorlille fik samlet isen op, skrabet det beskidte af, og spiste resten… eller det vil sige, toppen, der er en vaffel med is i nedenunder, men han ville ikke bruge skeen, fordi han havde skrabet det beskidte is af med den.. Som jeg skriver dette, har jeg stadigvæk ekstrem skyldfølelse, og bliver trist til mode, rest in peace Cecilie, lol, min dårlige samvittighed vil ingen ende tage.. Er i interesseret i at se kræet kan i google “big brown cicade japan” (noget måtte jeg jo forsøge, for at finde ud af, hvad fuck det var for et dyr). Lillebror blev ihærdigt ved med at sige, at det var okay, og at han også ville være freaked out, etc., men det hjalp ikke rigtig :/ jeg var bare død lol

P1012423 P1012412 P1012415 P1012416 P1012419 P1012421

Vi nåede i haven ud til en bette-lille sø med et vandfald og fisk i vandet. Rigtig fint <3

IMG_5931 P1012426 IMG_5933IMG_5937

Herfra gik vi videre i en lille skov (altså, seriøst lille), hvor der også var et lille vandløb.

P1012431

For enden af skoven, var der rismarker med arbejdere i – ligesom i film. Herefter gik vi ud fra paladset, afleverede vores Admission Ticket ved lugen, og gik rundt om på den anden side af kejserpaladset.

P1012433 P1012437

Herefter satte vi kursen mod Tokyo Station igen – indlæg kommer separat, da dette blev ret langt.

– Cecilie x

Glem ikke at følge mig på Bloglovin’, så du ikke misser et indlæg fra min Japan-tur! <3

 

 

Tokyo – dag 1 – Shibuya

Ved 15-16 tiden samme dag, onsdag, efter at være ankommet (grundet de 7 timers tidsforskel mellem Danmark og Japan, landede vi onsdag formiddag, selv om vi tog af sted tirsdag over middag), smuttede vi ned til Suitengu-Mae Station, der ligger en 10 minutters gang væk, og tog Tonzamon Line til Shibuya. Vi checkede ind med vores Suica kort, og turen kostede lige knap 200 yen.

IMG_5779 IMG_5782

Inden da måtte vi dog lige på Starbucks, der ligger 3 minutters gang fra hotellet, så vi kunne køle lidt ned… 😛

Planen var, at det første vi skulle se, var statuen af Hachiko (en hund – har ikke fået set filmen, men vil gerne… hunden her fulgte sin ejer hjem fra Shibuya Station hver dag efter arbejde, men en dag kom ejeren ikke hjem – frem til sin død tog Hachiko til Shibuya Station hver dag, for at se, om ejeren var kommet hjem).
Men lige meget hvad, kunne jeg ikke finde den lortehund! Jeg gik op af metroudgangen, hvor der stod Hachiko, og jeg kunne bare ikke finde det… Shibuya Crossing fandt vi dog (stort lyskryds). Det var lidt svært at få gode billeder, når der var så mange mennesker, og så meget fart på!

P1012308 P1012312

P1012316

^ Vi fandt også denne poster på stationen, og jeg MÅTTE have et billede. Synes det var sjovt, at man tog hele vejen til Tokyo, og stadigvæk kunne finde noget hjemmefra :’)

Vi satte herefter kurs mod Tokyu Hands, der skulle være en gigantisk souvenirforretning. Lille Cecilie havde forberedt ruter hjemmefra, men det var åbenbart forkert antaget, tak Google Maps, det viste sig nemlig, at Tokyu Hands lå på den anden side af Shibuya Crossing, og ikke modsatte vej, som jeg troede… Jeg så et gigantisk Forever 21 skilt, og tænkte, at måske kunne butikken ligge den vej… og ganske rigtigt, efter lidt tids gåtur fandt vi det. Gaderne var smalle og fulde af liv.

P1012320 P1012321 P1012322 P1012325

Vi rendte rundt derinde i lang tid, og der var mange…. mange etager. Brorlille var lidt udkørt, må man sige. Herefter ville han gerne finde et sted og spise, og hjem. Forståeligt nok – ingen af os havde fået noget søvn!
Vi ville også gerne have været i Purikura No Mecca, en photobooth, hvor den laver ens ansigt om til et manga-inspireret ansigt… men vi kunne ikke finde det, så vi opgav.
Vi smuttede herefter på McDonald’s efter lillebrors ønske, hvor de – chockingly enough – heller ikke fattede en fucking klap engelsk… jeg bad 100 gange om en nugget menu med 9 nuggets… jeg fik 5, en barbeque, ingen fritter og en cola? rip…. brorlille fik sig en Filet-O-Fish med fritter og cola.
Herefter smuttede vi i en Family Mart (en lille kiosk), hvor jeg købte tre styk sandwich, lidt smådyrt, men jeg måtte lige havde noget andet i maven også, selv om jeg ikke var så sulten.

Da vi kom ud fra Tokyu Hands, var det blevet mørkt, i øvrigt, og Shibuya tog sig prægtigt ud i mørket, må man sige!

P1012335 P1012326 P1012327 P1012328

Herefter satte vi kurs mod Stationen igen, så vi kunne komme hjem! Og der stod bare 100 mennesker, da vi kom, og jeg tænkte bare “godno”, og hvad stod de og gloede på? Hachiko. Fucking Hachiko.
Bror og jeg havde bare staset rundt i cirkler fucking HELE VEJEN UDENOM DEN, og derfor havde vi ikke set den!
Vi skal til at tage billeder, og randomly – virkelig randomly – begynder en mand at snakke japansk til os og vi står bare??? og han snakker og vi står??? En ung japaner tager til sig at oversætte mandens japanske til engelsk til os, som vi kan forstå – det viser sig så, manden gerne vil tage et billede af os ved statuen.
Som de gode danskere vi er, vil vi jo vente til andre er færdige med at fotografere sig selv foran statuen – nix, det er ikke kotyme i Japan. Så vi stod der foran statuen og fik taget billede. Belysningen er lidt skidt, da det jo er aften. Med blitzen på, blev billedet for mørkt.

IMG_5810

IMG_5818

Efter billedet ævlede manden løs på japansk 🙁 og viste os billeder fra sin telefon af sin datter. At first, it was cute, men han blev ved!!! og snakkede kun japansk??? og viste os billeder af hende i Disneyland, og så billeder af en butik han ejede (tror jeg), og de ting han lavede??? fucker underligt, og han snakker om sake, ved ikke, om han spurgte om vi havde drukket, eller sagde han selv havde??? så weird. Og jeg stod “we are just gonna take some pictures and then leave, ok” og han fattede hat 🙁 til sidst måtte vi bare gå lol
– så tog vi Hanzomon Line tilbage til Suitengu-Mae, og kloge mig vidste jo LIGE hvor vi skulle gå hen. Brorlille var dødtræt, og jeg stod bare “vi er hjemme kl 20, vent og se!!!” ja, idioten farer så vild, hello :))) typisk, så vi måtte bare vandre forvirrede rundt, tilbage mod udgangspunktet… og vi spurgte samtlige japanere, der selvfølgelig ikke kunne motherfucking engelsk.
Til sidst fandt vi en, der pegede os i retning af Kayabacho, og vi begyndte at gå. Turns out vi var kommet op på en anden side, end jeg troede, så vi skulle modsatte vej af, hvad jeg troede. Long story short – vi var hjemme klokken 21. Herefter skulle vi tjekke facebook, instagram, ask, snakke med familie, osv., og jeg skulle i bad. Klokken nåede at blive godt 00, inden jeg kom i seng. Bombet efter en lang dag!

– Cecilie x

Glem ikke at følge mig på Bloglovin’, så du ikke misser et indlæg af min japanske rejse! <3

Flyvetur til Tokyo

Hej bloggen! Så er min bror og jeg nået frem i Tokyo, og jeg har endelig fået tid til at få skrevet på bloggen.
Vi har netop færdiggjort vores anden dag i Tokyo, og grundet ekstremt regnvejr, måtte vi skynde os hjem på hotellet, efter besøget – og der pass outede jeg fra klokken 16 til 19, jeg var helt færdig… men det regnede heldigvis endnu, da jeg vågnede, så vi kunne egentlig heller ikke have gjort så meget mere… nu har jeg fået lidt energi igen, og har derfor overskud, til at få lavet disse indlæg 😀 men nok om i dag, lad os snakke om i tirsdags!

Vores forældre afsatte os tirsdag lige over middag i Kastrup Lufthavn, og hjalp os igennem check-ind osv., før de tog afsked med os, og sendte os ud på vores livs første eventyr alene – og i et vidtfremmed land, med en total anerledes kultur, end i vesten!
14045963_10210292128325385_1897588287675338430_n

^ 2 glade rollinger (den ene på 16, og den anden på 20), glade og forventningsfulde i lufthavnen – og helt klar til 11 timers flyvetur. Min bror og jeg har altid været vant til at flyve, også længere ture, så vi er ret gode til det, med at være i fly osv., og vi elsker det begge.

Vi var kun lige nået ind på den anden side af security check, før min lillebroder gik i svime :/
IMG_5720
Hint – han er meget vild med Lego Star Wars, og generelt Star Wars… og Lego… og i lufthavnen var der jo en Lego-butik, så ind måtte vi!
Herefter gik vi lidt rundt i lufthavnen, for at finde noget at spise. Men tiden var knap, og vi kunne kun finde dyre restauranter, hvilket vi ikke havde tid til eller gad bruge penge på, og inden vi vidste af det, var tiden også gået – af sted måtte vi.
Da vi ankom, havde vi checket gatenummeret, og efter at have stået i kø for at kunne komme igennem til gatene, nåede vi over til gate C28. Her stod vi så og ventede i laaang tid, en times tid, ca. Vores flyafgang var rykket fra 15:45 til 16:15. Da vi endelig kunne komme ind, begyndte jeg at blive angst i det. Og med god grund – det viste sig, at de så havde ændret gatenummeret til vores fly, efter vi var kommet ind, så vi stod ved den forkerte gate, og nu var på vej mod Chicago. Her var klokken ca. 15:30 – af sted fløj vi mod C34, som var det nye gatenummer. Til alt held havde vi allerede siddepladser osv., reserveret, så der var intet bøvl med det, og vi kunne frit slappe af, indtil der var boarding.

IMG_5728

^ et lille obligatorisk “vi er ude at flyve”-selfie blev taget, da vi havde fundet pladserne på flyet.

IMG_5739

Der var en lille touchskærm tilhørende hvert sæde, med film, spil, musik, og serier (dog kun første episoder??). Der var gratis høretelefoner og vandflaske på sædet – og en usb-oplader til f.eks. iPhone. Jeg lagde ud med at se How To Be Single, hvorefter jeg prøvede at sove, men det gik ikke rigtig for mig, og jeg satte derfor Date Night på bagefter, som jeg havde set, i håb om at kunne sove – men nej.

IMG_5747

Mange mennesker klager over flymad, men ikke broder og jeg. Jeg syntes, det smagte ganske fint, og vi fik endda et ekstra brød bagefter, samt noget grøn, japansk te serveret – og jeg drak en cola til, og brorlille en æblejuice.

***

Vi landede i Tokyo 1 time senere end antaget, og skulle igennem en masse security, vi skulle også udfylde nogle blanketter. Herefter fandt vi smertefrit vores baggage på baggagebåndet, og mødte lillebrors Taifu-kammerater. Sagen er den, at han skal på træningslejr med andre fra Taifu, og derfor mødte vi dem på vejen, høhø.
Men vi nåede altså frem, fik vores baggage og så videre. Der var lidt diskussion om, hvordan vi kom mod hotellet (vi skulle alle samme sted hen). Taifu-vennerne tog noget tog/metro og taxa… vi havde allerede researchet lidt på forskellige muligheder, jeg alle havde skrevet ned i en mappe. De andre kom af med 2.500 yen, ca., vi slap med 1.000 yen, der svarer til ca. 65,-, hvilket vi syntes var helt fint! Vi købte billetterne til en Shuttle Bus, der kørte direkte til Tokyo Station, og da der var fuldt booket på afgangen kl. 11:50, skulle vi vente til 12:10. Denne afventning blev brugt på at smutte ned til JR-stationen, og få købt nogle Suica (rejsekort), så vi fremadrettet kunne komme frem og tilbage med Metro. Da tiden var ved at være inde, smuttede vi udenfor, for at vente på vores bus…. og det var latterligt varmt…… 32 grader, og vi havde langt tøj på, da vi kom direkte fra flyveren!
Solen bagte, og skinnede fra en skyfri himmel (hvilket man normalt ikke brokker sig over), men det var edderma’me varmt, at stå og vente i det vejr!
IMG_5755

Lillebror syntes, bussen var så fin, så her er et billede af den. Researchen sagde, at det ville tage ca. 90 minutter at nå frem, og vi regnede med måske lidt længere, da vi havde fået at vide, at der var lidt problemer i trafikken, i forbindelse med en tyfon, der havde været. Men det var der intet af, for 65 minutter efter, var vi fremme på Stationen.
Forvirrede anede vi ikke, hvor vi var, og de fleste ting stod på japansk. En flink pige på min alder kom over og spurgte, om vi havde brug for hjælp, og pegede os i retning af stationen, som var på den anden side af vejen, og derfra over mod Nihombashi-udgangen.

Igen havde jeg tjekket hjemmefra, men det var sgu ikke nemt, at lure, hvilken vej, vi skulle gå, når jeg ikke var sikker på, hvor vi var på stationen – for vi skulle ligeud, men hvorfra?
Så vi spurgte omkring, ikke mange kunne engelsk, og en mand måtte tøvende pege os i retning og sagde undskyld for, ikke at kunne hjælpe bedre.
Vi begyndte at gå i den stegende sol med 2 kufferter på slæb hver.
Da jeg ikke kunne se nogle Kayabacho-vejskilte, stoppede jeg en japaner, der kom op fra metroen (havde ikke lige set det var Kayabacho Metro), for at spørge, om han kendte vejen, så vi kunne finde ud af, om vi var på rette vej eller ej. Han og hans 2 venner stoppede alle tre op, og søgte løs på deres telefoner. De var rigtig hjælpsomme, og det viste sig, at vi bare lige skulle over en bro, og så var vi teknisk set fremme – hvilket vi gjorde, og fik checket ind på hotellet, lige præcis til indcheckningstid – klokken 14.

Hotelværelset er ganske småt, men derudover rigtig fint – og der mangler intet.
På badeværelset er der barberskraber og -skum, bath-sponges, fizzybars til badekarret, vatpinde, tandbørster med en lille tube tandpasta (som vi hustlede til hjemturen i flyet), og store dunke af shampoo, balsam og almindelig sæbe. Derudover er der en elkedel og japansk, grøn te på værelset, samt et tomt køleskab, så der er masser af plads til at putte egne ting derind.

IMG_6037 IMG_6036 IMG_6034

^ Udsigtsbilleder fra hotellet taget her i aften (torsdag aften).

–  Cecilie x

Glem ikke at følge mig på Bloglovin’, så du ikke misser et indlæg fra min tur! <3